Naturlivet hitter: De brugte hele dagen sammen med myrerne
Corona-genåbningens krav til udeliv har åbnet nye døre til det naturpædagogiske arbejde. Over hele landet har pædagoger fundet nye løsninger på, hvordan de kan bruge udelivet til at skabe mening, glæde og trivsel i hverdagen. Det viser ny forskning fra Center for Børn & Natur, der har undersøgt seks daginstitutioners erfaringer med udelivet under genåbningen.
Alle de besøgte institutioner har positive erfaringer med at rykke mere ud, lyder meldingen fra forsker Niels Ejby-Ernst, der står bag undersøgelsen af erfaringerne fra de seks såkaldte fyrtårnsinstitutioner, som Center for Børn og Natur følger.
»Genåbningens krav til udeliv skabte en situation, hvor udelivet blev obligatorisk. Det har krævet opfindsomhed, men også givet ny energi til det naturpædagogiske arbejde. Opfattelsen af hvad der kan lade sig gøre er blevet udvidet,« siger han.
Under trækronerne
I Hanstholm Naturbørnehave besluttede pædagogerne at drage ud på tur i naturen hele dagen, da institutionen genåbnede efter nedlukningen. Forældrene afleverer og henter nu børnene der, hvor de er i lokalområdet, fortæller Inger Kathrine Lynge Elgaard, der er leder i institutionen.
»Vi har altid været meget ude, men vi har kun fået mere energi på det nu,« siger hun.
Oplevelsen af at være ude giver en helt anden ro og et nærvær og fordybelse med børnene. Det er helt klart en gevinst, mener Inger Kathrine Lynge Elgaard.
»For os er der en kæmpe forskel på, om vi er på legepladsen eller i skoven under trækronerne. For trækronerne gør bare et eller andet ved os og ved vores sindsstemning. Jeg er også selv en meget bedre pædagog derude.«
To strategier
Pædagoger har meget forskellige strategier, når det kommer til brugen af uderummet under genåbningen. Det forklarer Ane Qvortrup, professor på Syddansk Universitet i almendidaktik.
Hun og hendes kollegaer har spurgt 150 pædagoger til genåbningen i et spørgeskema samt gennemført interview og observationer i daginstitutioner. Forskerne skal nu følge institutionerne et år frem.
»Nogle steder duplikerer man de aktiviteter, man har haft indendørs og gør det på et tæppe udenfor i stedet. Det sker meget bevidst ud fra en forestilling om, at i en tid med mange forandringer er det vigtigt for børnene med noget genkendeligt. Andre får i højere grad inddraget naturen og naturmaterialer ved at gå mere undersøgende til værks,« siger Ane Qvortrup.
De pædagoger, der inddragede naturen, så det som en oplagt mulighed for at opfylde lærerplanernes mål om natur og science. Men praktikken spiller også ind, forklarer forskeren.
Man kan godt spise myrer
Anni Nielsen, videnskabelig assistent på projektet, har været ude og observere i en række institutioner. Hun har set mange eksempler på, hvordan naturen er kommet til at spille en langt større rolle i pædagogikken under genåbningen.
»En dag havde børnene i en af institutionerne opdaget en myretue. De brugte hele dagen sammen med myrerne. Om morgenen var de lidt bange, men om eftermiddagen turde de pludselig at røre myrerne, der kravlede rundt over det hele. Det skabte gode snakke mellem børn og pædagoger. For eksempel om at man godt kan spise myrer,« fortæller hun.
Mere udeliv og flere ture
Forskere fra Syddansk Universitet har spurgt 150 pædagoger i et spørgeskema om situationen i dagtilbud efter genåbningen.
- 96 procent af pædagogerne svarer, at der i høj eller nogen grad har været flere udendørsaktiviteter under corona-genåbningen, end der normalt ville være.
- 70 procent af pædagogerne svarer, at der i høj eller nogen grad har været flere ture uden for institutionen under corona-genåbningen, end der normalt ville være.
Kilde: Rapporten ’Børns socioemotionelle tilstand under genåbningen af dagtilbud og skoler efter COVID-19- nedlukningen Datarapport for dagtilbud – dansk’.
