Når de ukrainske børn kommer: Sæt andre opgaver på standby

Krigen raser i Ukraine, og millioner af mennesker flygter. Nogle er rejst til Danmark, hvor en del af børnene kommer til at gå i dag- og fritidstilbud. De kommer snart, men lige nu er hverdagen forholdsvis normal i dagtilbuddene, for Udlændingestyrelsen skal først give opholdstilladelse til de mange nye borgere, og den proces er langt fra overstået.

Derfor er forvaltningerne i gang med forberedelser, selvom det ikke kan mærket meget på hverken blå eller gul stue.

Vi venter og ser

Det gælder blandt andet i Horsens, hvor kommunen indtil videre har besluttet, at de ukrainske børn ikke skal samles bestemte steder, men skal gå i de lokale dag- og fritidstilbud i de byer eller bydele, hvor deres forældre kommer til at bo. Fordelingen vil foregå på normal vis via pladsanvisningen, fortæller dagtilbudschef Anne Bust

”Vi har talt om, at lederne ikke som sådan skal forberede sig, for i institutionerne er de allerede gode til sprogopgaven. Er der brug for særlig viden, er den til stede i de af vores institutioner, som har stor erfaring med tosprogede børn,” siger hun.

Endnu en problemstilling er, at børn, der er flygtet fra krigsområder, kan have traumer.

”Så skal PPR ind over, men også her venter vi og ser. Måske har de ukrainske børn oplevet mindre, end de børn vi tidligere har modtaget fra Syrien. Vi må se, hvad de har behov for,” siger Anne Bust, som ser positivt på kommunens evne til at håndtere det, hvis institutionerne skal tage imod mange børn.

”Vi er i forvejen en vækstkommune, så vi er vant til at få nye børn – både børn, som taler dansk og børn, der taler andre sprog,” siger hun.

Børnene skal trives

I Thisted Kommune mærker man heller ikke for alvor de nye børn i institutionerne, fortæller Per Overgaard, chef for dagtilbud og undervisning.

Nogle af de større ukrainske børn i Thisted modtager fjernundervisning fra deres lærere i Ukraine. Enkelte er begyndt i modtageklasser. For børnene, der skal i dagtilbud, kommer det til at foregå, hvor de bor. Mange bor hos familie, venner og bekendte, og da de bor i hele kommunen, gør de nye borgere det også.

Når børnene er klar til institutionerne, er kommunen det også, siger Per Overgaard, der lige nu ikke er så fokuseret på, hvordan det præcis kommer til at foregå.

”I første omgang er vores fokus, at børnene skal have det godt, når de kommer i vores dagtilbud. Det vigtigste er, at de trives og danner gode sociale relationer,” siger han.

Husk ressourcerne

Det er afgørende, at der er ressourcer til de nye opgaver, påpeger Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL.

”Vi er klar, men der er træthed efter corona blandt personalet. Derfor skal kommunerne holde igen med nye udviklingsprojekter og overveje, om ledere skal arbejde med kvalitetsrapporter og lignende lige nu,” siger hun og tilføjer, at spørgsmålet om ressourcer også handler om, at der skal være direkte adgang til PPR, hvis pædagogerne får mistanke om, at nogle børn er traumatiserede.

Samtidig er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med pædagoger i institutionerne.

”Ligesom vi havde en corona-pulje, bør der følge penge med flygtningebørnene her. Det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft, så man kan arbejde på at få deltidsansatte op på fuld tid i en periode og måske få pensionerede pædagoger til at arbejde igen. Det koster selvfølgelig,” siger Eva Munck Immertreu.

Tilpas lokale forhold

Endnu en vigtig faktor er, at tilbuddet tilpasses de lokale forhold, når hverdagen skal fungere med mange nye børn.

”Det er vigtigt, at alle bliver informeret, og at de ledere, som skal have nye børn i institutionerne, bliver inddraget i at finde lokale løsninger,” siger formanden for Lederforeningen i BUPL.