Ingen garderobesnak: Corona går hårdt ud over forældresamarbejdet

Coronapandemien gør det svært for pædagoger at holde fast i et godt samarbejde med forældrene i det daglige. 54 procent af de 21.000 pædagoger, som har deltaget i BUPL’s vilkårsundersøgelse svarer, at corona har påvirket forældresamarbejdet negativt.

En af dem er Mirjam Højgaard Ahrnkiel. Hun er pædagog i vuggestuen i Himmelskibet i Gentofte, hvor forældrene skal aflevere og hente deres børn ved lågen ind til institutionen.

»Forældrene må ikke komme ind og se børnenes hverdag på stuen. Derfor kan jeg ikke have en ’garderobesnak’ i et semilukket rum, hvor andre ikke kan se os. Det er svært at sige til forældre, at deres barn bider, når de står i kø ved lågen,« siger hun.

Frygter for relationerne til nye forældre

Det er et særligt problem at danne relationer til forældre til børn, som er begyndt i vuggestuen efter genåbningen af landets institutioner i april.

»Jeg frygter, at jeg får svært ved at tage en svær samtale med forældre, hvis børn er begyndt i vuggestue indenfor det seneste halve år, fordi der er større afstand imellem os. Nye forældre må komme ind i institutionen i de første 14 dage af indkøringen, men nogle af dem kan knap huske, hvordan stuen ser ud, og de kender ikke de andre børn. Jeg er bange for, at jeg ikke får opbygget den relation, vi har brug for, når vi om halvandet år skal tale om overgangen til børnehave« siger Mirjam Højgaard Ahrnkiel.

Hun har ikke fundet en løsning på, hvordan hun skaber relationer til forældrene.

»Jeg har lige kørt forældresamtaler over Skype, og det er ikke det samme som at sidde overfor forældrene og lægge en hånd på deres skulder, hvis vi taler om noget svært. Vi opnår heller ikke den samme almindelige dialog, som når vi sidder sammen. Før corona talte vi om tyndt og tykt. Nu taler vi sammen, fordi der er noget, vi skal have en dialog om. Så corona går bestemt ud over samarbejdet og arbejdet med at danne relationer til forældrene,« sammenfatter Mirjam Højgaard Ahrnkiel.

Forældre vil ind i institutionerne nu

Også forældrene oplever, at samarbejdet halter, fortæller Signe Nielsen, formand for forældrenes landsorganisation FOLA.

»Vi er ved at være færdige med vores egen undersøgelse, og her svarer forældrene, at de føler sig efterladt på perronen. Det er ikke en kritik af pædagogerne, men af at forældrene ikke kan komme ind i institutionerne. Det gør det svært at samarbejde om børnenes udvikling og trivsel. Børnene er også kede af, at forældrene ikke må komme ind og se de ting, de laver.«

Corona gør det svært for forældre at følge med i, hvad der foregår i institutionen, og om deres børn har legekammerater. Derfor begynder de at blive mistænksomme.

»Tv-dokumentarerne om, hvad der kan foregå i en institution, er ikke glemt. Forældre ved godt, at vi lever i en særlig tid, men en ting er den rationelle tanke, noget andet er, hvad følelserne siger. Forældre har lyst til at følge med i deres børns dagligdag, og der er ingen tvivl om, at de gerne vil ind i institutionerne nu,« siger Signe Nielsen.

Pædagoger kan filme fra børnenes dagligdag

En løsning kan være, at institutionerne laver udendørs aktiviteter med adgang for forældre og online forældremøder.

»Det kan bare være en halv time, hvor en pædagog fortæller om, hvad der sker i institutionen lige nu: Hvilke aktiviteter har vi? Hvordan leger børnene? Hvilke sociale relationer har de? Og skal børnene have mere udetøj med, nu da forældrene ikke kan komme ind efter det tøj, børnene glemmer,« siger Signe Nielsen

Institutionerne kan også filme lidt af dagligdagen og dele det med forældrene, og de kan afsætte tid til fem minutters samtale ved lågen, fremfor at forældrene møder en pædagog, som hele tiden løber ind efter børn.

»Det koster selvfølgelig penge, men det bør vi have råd til i et velfærdssamfund«, siger FOLA-formanden.

Svært at skabe en rød tråd i barnets liv

I BUPL genkender Elisa Rimpler det billede, et flertal af pædagogerne tegner af samarbejdet med forældrene i vilkårsundersøgelsen.

»Alle er pressede af situationen, også forældrene. Nu går vi vinteren i møde, og ikke alle institutioner har de nødvendige udefaciliteter til at invitere forældrene til aktiviteter inden for lågen,« siger formanden for BUPL.

Det er vigtigt, at forældre og pædagoger kan lave de overleveringer, som gør, at barnet har en tryg hverdag, betoner Elisa Rimpler. Men det er svært at få tid til, og det gør det sværere at skabe en rød tråd i barnets liv.

»Det er rart at få at vide, at det har været en træls morgen hjemme i familien, for hvis barnet begynder at græde i institutionen, kan man tale om, hvordan morgenen var. Det gør, at barnet oplever hverdagen som en helhed,« siger BUPL-formanden.

Forældrene bør gå til forvaltningen

Elisa Rimpler appellerer til, at kommunalpolitikerne kommer på banen og sikrer ressourcer til blandt andet vikardækning, så der er personale nok. Det kan også være, at der skal etableres en håndvask med varmt vand udenfor, så børn, forældre og pædagoger kan vaske hænder efter en aktivitet omkring et bål.

»Jeg opfordrer til, at man drøfter i forældrebestyrelsen, hvilke faciliteter institutionen har brug for. Det vil være godt, hvis det også er forældrene, som henvender sig til forvaltningen. Det handler jo ikke om brok, men om reelle udfordringer. De skal løses af politikerne, og i BUPL er vi selvfølgelig i dialog med dem lokalt, men forældrenes stemme vil give os tyngde,« siger Elisa Rimpler.

Det svarer pædagogerne

I BUPL's vilkårsundersøgelse:

’Vi har ikke mulighed for at tale så meget med forældrene ved aflevering og afhentning som tidligere, da forældrene er blevet bedt om, at både aflevering og afhentning skal gøres så kort som muligt. Hvis der er brug for, at enten de eller vi får talt mere sammen, må vi ringe sammen eller aftale et møde. Den daglige snak er ellers med til at skabe tryghed og gode relationer med forældrene.’

’Vi mangler de daglige små samtaler, som kan bane vejen for de svære samtaler. Vi kan godt small talke, men de små samtaler, hvor man fortæller om barnets udfordringer, mangler vi.

’Forældre mener, at vi har børn på fold og intet pædagogisk arbejde laver. De vil have dokumentation.’

’Vi forsøger at bevare kontakten med forældrene. Vi henter og afleverer børnene ude foran hoveddøren, så her er kontakten kort. Vi har afholdt forældresamtaler, og vi kontakter forældrene pr. telefon, hvis der er noget vigtigt.’

’Vi savner i den grad at have forældrene med indenfor og være en del af børnenes dag i institutionen. Det giver trygge forældre og derved trygge børn, når forældre selv kan komme ind og mærke den gode stemning, være lidt med og så videre. Forældrekontakten er blevet distanceret. Korte beskeder ved aflevering og afhentning og ellers kommunikerer vi pr. telefon eller på Famly. Vi er dog begyndt at holde forældresamtaler igen, da det var en nødvendighed for børnenes trivsel.’

’Vi har ikke mulighed for at se forældrene i øjnene, da de ikke må være på matriklen. Der opstår for mange misforståelser, og for megen info går tabt.’