Hver anden pædagog har haft en god genåbning: Gode normeringer har hjulpet

Det var noget af en opgave, der blev stillet til daginstitutionerne, da de blev bedt om at genåbne under coronapandemien. De retningslinjer, som sundhedsmyndighederne har udstukket, harmonerer ikke just med børnenes mere spontane tilgang til livet. Alligevel mener lidt over halvdelen af de pædagoger, der arbejder i dagtilbud, at genåbningen er gået godt, både set ud fra en helhedsbetragtning og ud fra børnenes perspektiv.

Noget af det, der kan have gjort en vanskelig genåbning lidt lettere, kan være de bedre normeringer, som tre ud af fire pædagoger kan berette om.

Det viser en vilkårsundersøgelse, som BUPL’s analyseenhed har foretaget i den første fase af genåbningen fra 26. april til 4. maj. 10.054 pædagoger i dagtilbud har deltaget i undersøgelsen.

’Jeg var sammen med tre børn og skulle ikke forholde mig til andre. Hvor ofte sker det lige i den almindelige hverdag?’, skriver en pædagog, der har deltaget i undersøgelsen.

Bedre muligheder for pædagogisk arbejde

Faktisk kan 44 procent af de pædagoger, der har deltaget i undersøgelsen, berette om bedre muligheder for pædagogisk arbejde end normalt.

’Selvom der er mange restriktioner også for børnene, oplever jeg, at det større nærvær på grund af betydeligt bedre normering bonner ud med det samme: Færre konflikter og bedre trivsel især for børn i udsatte positioner. Kæmpe forskel!’, skriver en pædagog, der har deltaget i undersøgelsen.

Dårlig genåbning

Desværre er der også mange pædagoger, der har en presset hverdag. For hver femte pædagog er genåbningen gået dårligt eller meget dårligt ud fra en helhedsbetragtning.

’Jeg har en oplevelse af, at min kommune har været for hurtig til at sige ’vi er klar til at genåbne’. Der har været flere ting, som vi har skulle finde ud af i forhold til organisering, rengøring, børnegrupper, legezoner, forældrekontakt, samtidig med at der var børn i institutionen. Det har været vores held, at kun en tredjedel af børnene kom de første par dage, så vi fik tid og plads til at få rimeligt styr på tingene’, skriver en pædagog.

En anden skriver, at retningslinjerne og det praktiske tager tiden fra det pædagogiske arbejde.

»Man bruger utrolig meget tid på at gå fra for at vaske hænder med børnene (for at sikre sig, at de vasket hænderne ordentligt) og spritte af efter toiletbesøg. Man skal hele tiden huske alle de nye tiltag og det fylder rigtig meget.’

KL: Grænsen er nået

Men de skrappe retningslinjer, som lægger beslag på en god del af pædagogernes opmærksomhed, betyder også, at de fleste institutioner nu har nået grænsen for, hvor mange børn der er plads til, skriver Kommunernes Landsforening i en pressemeddelelse. Det kan gøre det svært at dække pasningsbehovet nu, hvor Danmark (forhåbentlig) kan åbne samfundet yderligere i næste uge.

»Vi må også se i øjnene, at lokaler, udendørsarealer, personale m.m. ikke rigtig rækker længere. Det er svært at se, hvordan vi med Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer kan få plads og hænder nok til alle børn, når samfundet genåbner yderligere, og flere forældre vil få behov for pasning,« siger KL-formand Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen.

Det mener pædagogerne om genåbningen

60 procent af pædagogerne i dagtilbud synes, at genåbningen fungerer meget godt eller godt set fra børnenes perspektiv.
16 procent synes, genåbningen fungerer dårligt.

50 procent af pædagogerne i dagtilbud synes, at genåbningen fungerer meget godt eller godt set ud fra en helhedsbetragtning.
19 procent synes genåbningen som helhed fungerer dårligt.

76 procent af pædagogerne i dagtilbud oplever en bedre normering under genåbningen. 11 procent gør ikke.

44 procent af pædagogerne i dagtilbud ser bedre muligheder for pædagogiske arbejde under genåbningen end normalt.
36 procent ser ikke bedre muligheder.

Kilde: BUPL's vilkårsundersøgelse, foretaget fra 26. april til 4. maj. 10.054 pædagoger i dagtilbud har deltaget i undersøgelsen