Gode råd: Sådan styrker I let børnenes sprogudvikling

At være sammen og have en god interaktion med nærvær med mulighed for at aflæse og imødekomme barnets behov. At sætte ord på de tanker, følelser og de oplevelser, man har sammen i hverdagen.

Det er, hvad sprogstimulering handler om.

Sådan siger Laila Kjærbæk, lektor og ph.d ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet. Hun er en af forfatterne til bogen ’Børns sprogtilegnelse - sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år’.

”Det er ikke raketvidenskab,” siger hun.

”I bund og grund handler sprogtilegnelse om, at vi interagerer med hinanden på en nærværende måde. Det kræver, at der er tid, og at pædagogerne har mulighed for at skabe ro omkring børnene og mulighed for en-til-en interaktion og interaktion med mindre grupper af børn.”

Læs også: Forskning viser: Børns sprog og sociale forståelse hænger sammen

Pædagoger kan sagtens lege en masse sproglege, som børnene synes er sjove, og man kan også læse bøger. Det er rigtigt godt at supplere med, forklarer forskeren.

Tiden til små grupper og en-til-en interaktion mangler ofte i institutionerne. Men når pædagoger arbejder med at styrke børnegrupper og børns interaktion med hinanden, så alle børn er med i legefællesskaberne, gavner det også børnenes sprogtilegnelse, påpeger Laila Kjærbæk.

”Leg har værdi i sig selv, og det skal anerkendes. Men børn lærer også utroligt meget sprog, når de leger sammen, for der er meget forhandling i leg,” siger forskeren.

Forskers råd: Skab et godt sprogmiljø

I skaber et godt sprogmiljø for børnene i institutionen, når I indgår i nærværende relationer og interaktioner med børnene i hverdagen, hvor I sammen bruger sproget. Et godt sprogmiljø skabes:

• Når du har øjenkontakt med det barn, du taler med, følger barnets blikretning og opmærksomhedsfokus og har fælles opmærksomhed med barnet om det, som barnet er optaget af.

• Når du reagerer passende på barnets initiativer (fx pludren, pegning og andre gestikulationer, tale og handlinger) og så vidt muligt opfylder de ønsker og behov, barnet udtrykker. Når et barn peger på mælken og siger: ’Mer’, og pædagogen siger: 'Mælk, vil du have mere mælk?' og hælder mælk op, oplever barnet at blive set, hørt og anerkendt. Når barnet oplever succes med sin kommunikation, får barnet mod på mere kommunikation.

• Når du viser ægte interesse for det barnet kommunikerer, er nysgerrig og viser at du har lyst til kommunikation og samtale om det, som barnet er optaget af.

• Når du sætter ord på de ting, som du ser, gør og oplever sammen med barnet og på tanker og følelser.

• Når du bruger visuelle signaler til at understøtte det talte sprog. Det gør du for eksempel ved at pege på det, du omtaler, ryste på hovedet, når du siger ’Nej, pingviner kan ikke flyve’, eller vinke når du siger ’Farvel’.

• Når du har fokus på turtagning og dermed sikrer barnet samtaler med flere taleture.

• Når du bruger nye ord i forskellige situationer og sikrer barnet en stor mængde sprogligt input og hyppig eksponering for samtaler af høj kvalitet i alle sammenhænge: voksne imellem, mellem voksne og børn og børn imellem.

• Når du undlader at rette på barnets sprogbrug, men sørger for, at barnet hører udsagnet gentaget i en naturlig sammenhæng med korrekt udtale, ordvalg og grammatik. Dvs. bruger sproget til at samtale og i mindre grad til at regulere og diktere.

• Når du stiller åbne spørgsmål, der giver barnet lyst til og mulighed for at svare med længere ytringer end blot ’ja’ eller ’nej’.

• Når du lytter til barnet og giver barnet plads til at udtrykke sig, fx ved at holde pauser i samtalen, så barnet får god tid til at svare og til selv at tage initiativer i samtalen.

• Når du fortolker og udbygger barnets udsagn og holder pauser for at give plads til barnets bidrag. fx hvis et barn peger på en hund og siger: ’Hu hu’, og du udbygger udsagnet ved at sige: ’Ja, det er en hund. Åh, det er en sød hund. Hvad tror du hunden siger?’ (pause) Barn: ’Vov-vov.’ pædagog: ’Ja, hunden siger vov-vov’.

Kilde: Guiden er et redigeret uddrag af bogen ’Børns sprogtilegnelse – sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år’, kapitlet ’Sprogmiljø i dagtilbud’ af Laila Kjærbæk, der er ph.d. og lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet.