Et år efter invasionen: I flere kommuner går samtlige ukrainske flygtningebørn i dagtilbud

Da busserne med ukrainske mødre, børn og bedsteforældre begyndte at rulle ind i Danmark som følge af Ruslands invasion i Ukraine for et år siden, stod kommuner og pædagoger klar. Opgaven med at sikre flygtningene en tryg hverdag blev stor, men det var en opgave, man nok skulle løse, var udmeldingen.

Men med de åbne arme kom også en række bekymringer fra både kommuner og pædagoger. En række kommuner oplevede i forvejen pres på pladsanvisningen, og manglen på pædagoger udfordrede flere steder mulighederne for at sikre et stort antal flygtningebørn en tryg indkøring i daginstitutionerne.

7 ud af 10 går i daginstitution: Pædagoger får ros i ny rapport

Overordnet set er det store pres på daginstitutionerne dog udeblevet, viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM). Lidt over 1500 ukrainske flygtningebørn går i øjeblikket i dansk daginstitution, hvilket svarer til 69 procent af de ankomne børn i aldersgruppen 0-5 år.

Pædagogernes modtagelse af børnene har da også fået stor ros i en ny rapport lavet af Rambøll for Red Barnet.

"Både børnene og deres familier fortæller generelt om at blive mødt af varme, venlige og imødekommende pædagoger, som har hjulpet dem i indkøringen, og som har opfyldt deres børns behov for tryghed. Så stor cadeaux til pædagogerne," siger Naja Kinch Sohn, seniorrådgiver i børns trivsel hos Red Barnet.

Læs også: Ukrainske flygtninge til danske pædagoger: I gør vores børn glade og trygge

Store udsving: Her går flest – og færrest – af børnene i dagtilbud

Kigger man nærmere på de enkelte kommuner er der dog stor forskel på, hvor mange af de ukrainske flygtningebørn, som pædagogerne rent faktisk er kommet i kontakt med.

Ifølge de nye beregninger fra UIM er samtlige ukrainske flygtningebørn i kommunerne Brøndby, Helsingør, Odsherred og Ringsted indskrevet i dagtilbud.

Til sammenligning gælder det mindre end hvert tredje barn i kommunerne Sønderborg og Jammerbugt (se kommunekort nederst).

Hurtig åbning gav mange indskrevne børn: Mødre kunne søge job tidligt

I Helsingør Kommune ser Rikke Reiter, chef for Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt, flere årsager til, at samtlige 25 af kommunens ukrainske flygtningebørn i alderen 0-5 i dag går i daginstitution. Blandt andet fik kommunen hurtigt etableret et dagtilbud bemandet med erfarne medarbejdere fra kommunens sprogstøttekorps.

”Vi kunne hurtigt tilbyde de ukrainske mødre pasningsmulighed, så de kunne komme i gang med at søge arbejde, tage ud til virksomhederne og høre om jobmuligheder og så videre,” siger hun og peger samtidig på et stærkt tværgående samarbejde mellem pædagoger, familiekonsulenter, jobkonsulenter og sprogstøtter.

”Vi har kunnet fortælle mødrene om, hvad det vil sige at have børn i dagtilbud, svare på spørgsmål og lade dem komme på besøg,” siger hun.

Presset pladsanvisning: Måtte skaffe flere ekstra pladser end forventet

Helsingør Kommune har pasningsgaranti, og de ukrainske børn blev fordelt i kommunens institutioner på samme vis som danske børn. Det store antal børn, der ankom, har dog i perioder presset pladsanvisningen.

Behovet for at skaffe pladser har i enkelte tilfælde ført til, at de ukrainske børn måtte placeres i daginstitutioner, som lå adskillige kilometer fra, hvor de boede.

”Vi har i forvejen et stigende antal børn og brug for flere pladser, så vi har måttet udvide antallet af pladser mere end forventet for at kunne skabe plads til de ukrainske børn,” fortæller Rikke Reiter.

Budskab til pædagogerne: Opgaven med ukrainske børn bliver et langt træk

En række eksperter vurderer, at krigen i Ukraine kan fortsætte længe endnu, og de danske kommuner modtager fortsat ukrainske mødre og børn. Det gælder også Helsingør Kommune.

”Det er svært for mig at gætte på, om antallet vil stige yderligere i den kommende tid. Jeg håber det ikke, for det vil være et tegn på, at situationen forværres i Ukraine. Men vi er klar til at tage godt imod dem, der kommer – uanset antal,” siger Rikke Reiter.

Naja Kinch Sohn fra Red Barnet er også overbevist om, at de ukrainske flygtninge vil være en opgave for danske pædagoger mange år frem. 

"Det slutter ikke med modtagelsen. Pædagogerne skal blive ved med det, de gør så godt. De skal fortsætte med at give børnene ro, stabilitet og forudsigelighed i hverdagen. Og blive ved med at insistere på at få dem ind i fællesskaberne i danske dagtilbud og skoler, så børnene oplever at have værdi for andre og ikke føler sig så ensomme. Det kræver selvfølgelig, at der er ressourcer og personale nok til opgaven,” siger hun.