Sådan får du som leder succes med tværfagligt samarbejdet: Tillid er uhyre vigtigt
Hvis ledere af daginstitutioner går sammen om at udvikle nye opgaver eller finde løsninger på et problem, møder de normalt ikke store udfordringer i samarbejdet. De har samme faglige baggrund og tænker derfor grundlæggende ens.
Anderledes ser det ud, når ledere fra forskellige arbejdspladser, sektorer og fagligheder skal arbejde sammen om en fælles opgave. De møder hinanden med forskellige sprog og kulturer, og det kan give udfordringer
”Når man arbejder på samme adresse og spiser frokost sammen, er der gode muligheder for, at der opstår en vi-kultur, mens man skal yde en ekstra indsats for at samarbejde på tværs. Man har sit ekspertområde som en del af sin identitet, men når man kommer i nye relationer, bliver man udfordret på sin måde at tænke på,” siger Rikke Horup.
Hun er lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun blandt andet forsker i ledelse og organisering. Rikke Horup har fx forsket i samarbejde på tværs blandt ledere i Brøndby. Kommunen skulle udvikle en koordinerende indsats, så flere udsatte unge kom i uddannelse eller job.
”Fordelen ved at samarbejde på tværs er, at vi bedre kan løse opgaver, som vi ellers ikke lykkes særlig godt med, fordi lederne kommer med forskellige vinkler. Centralt står formålet med samarbejdet: Hvilken opgave skal vi løse?”
Lederne skal opdage hinandens forskelligheder
Det er vigtigt, at deltagerne ved, hvad hinanden laver, og at de får øje på forskellighederne, betoner Rikke Horup. For så kan de opbygge en kultur, hvor de kan tale om uenigheder på en måde, sådan at de finder nye veje at gå.
”Lederne kan besøge hinanden og høre, hvordan de fx arbejder i børne- og familieafdelingen. Et tværfagligt samarbejde kræver, at deltagerne har tillid til hinanden, og den tillid tager det tid at opbygge. Derfor skal lederne være fysisk sammen, og det rejser et dilemma, fordi de så skal være væk fra deres egne afdelinger. Det er en vedvarende balancegang,” siger Rikke Horup.
Det svære valg mellem vold og skolevægring
Et tema i Brøndby var, hvem der skal træde til ved skolevægring. Det udviklede sig til et konkret eksempel på, hvor vigtigt det er, at man forstår hinanden.
”Skolerne var dybt frustrerede over, at børne- og familieafdelingen ikke trådte til med det samme, for jo længere tid der går, desto sværere er det at få barnet tilbage i skole. Men i børne- og familieafdelingen hastede det mere at hjælpe det barn, som havde været udsat for vold aftenen før. Set i det lys bliver spørgsmålet, hvordan alle, som er involveret i arbejdet med børn og unge, kan gribe opgaven med skolevægring an i mellemtiden,” fortæller Rikke Horup.
Det skal give mening, at du deltager
En anden afgørende faktor er, at du som leder kan se, at det giver mening dig og din institution, at du er med til at løse den fælles opgave.
”Til at begynde kunne ikke alle i Brøndby se, at de havde en opgave med at få unge i job eller uddannelse. Men dialoger om, at det er en vanskeligt opgave at løse, fik flere til at melde sig ind i fællesskabet”, siger Rikke Horup.
Under debatten om skolevægring fik ungdomsskolen for eksempel øje på, at skolevægring også kan have betydning for dens medlemmer. Så måske kunne ungdomsskolen bidrage til at løse en problemstilling, som den ikke tidligere havde fokuseret på?
Det blev til et arrangement for unge og forældre om, hvad der sker, når en elev bliver hjemme fra skole.
”På den måde fandt ungdomsskolen motivationen til at arbejde på tværs. Hvis man ikke synes, at opgaven giver mening for en selv, involverer man sig ikke. Derfor er det afgørende, at lederne kan se, at samarbejdet kommer deres medarbejdere og dermed borgerne til gode,” siger Rikke Horup.
