Danske børn bøvler med motorikken: Pædagoger spiller en vigtig nøglerolle
Pædagoger ser det tit: Når et barn har svært ved at holde balancen eller kaste en bold, hæmmes det ofte i legen og fællesskabet med de andre børn.
Det rammer også barnets udvikling gennem skoletiden og ind i voksenlivet, dokumenterer forskningen.
Derfor er professor i børnesundhed Bjørn Holstein langt fra tilfreds med de nyeste tal om danske børns motorik fra rapporten ’Sundhedsprofil for børn og unge’. Rapporten er fra februar og udgivet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) under Syddansk Universitet (SDU), hvor Holstein er professor emeritus.
De nye tal bygger på data om børn sundhed og motorik ved skolestart i skoleåret 2022/2023, hvor sundhedsplejersker har vurderet det enkelte barns evne til at udføre bevægelser inden for ni motoriske områder, blandt andet gang, gadedrengeløb, stå på ét ben og hoppe.
Så mange børn har problemer
Tallene viser, at 27 procent af børnene har vanskeligheder på mindst ét motorisk område. Og hos 4,6 procent af børnene har sundhedsplejersken fundet udfordringer på mindst tre områder.
”Det er slet ikke godt nok. Vi ved, at dårlig motorik følger børn livet igennem. De lærer ikke så hurtigt og bliver ikke så kloge. De klarer sig simpelthen ikke lige så godt som andre børn,” siger Bjørn Holstein.
Langt de fleste børn kan vi hjælpe, hvis daginstitutioner arbejder mere med motorik.
Bjørn Holstein, professor emeritus
Store og vidtrækkende konsekvenser
Bjørn Holstein peger blandet andet på australsk forskning, der viser, at børn med dårlig motorik generelt har et lavere fagligt niveau i matematik og læsning end andre børn.
Et stort amerikansk studie dokumenterer dertil, at børn med motoriske vanskeligheder oftere har sociale problemer, lavere selvtillid og selvværd end andre børn, og at de oftere lider af angst og depression (Se boks ovenfor).
Og så har Statens Institut for Folkesundhed i 2020 i en dybdegående temarapport særligt om motorisk udvikling ved skolealderen dokumenteret, at langt flere børn med motoriske udfordringer også har vanskeligheder inden for sprog, skoletrivsel, relationer til andre børn og fysisk aktivitet i dagligdagen (Se boks nedenfor).
Også Jens-Ole Jensen, forskningsleder på VIA University College, ser alvorligt på børn har problemer med motorikken. Han forsker i bevægelse og idræt i institutioner, skoler og fritid og peger på, at der i disse år sker en polarisering:
”Motorisk stærke børn bevæger sig og dyrker idræt og styrker derfor deres motorik yderligere. De motorisk svage børn afholder sig ofte fra fysisk aktivitet, fordi de har sværere ved det, og de ikke finder glæde ved det. Og det forværrer de børns motorik og generelle fysik,” siger han.
Vi kan hjælpe mange flere børn
Andelen af motorisk usikre børn har ligget ret stabilt, siden Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed for cirka 15 år siden begyndte at offentliggøre data om motorik.
Selvom der heller ikke med de nyeste tal er tale om en stigning, er andelen af børn med motoriske udfordringer stadig unødvendig høj, mener begge forskere.
En lille del af børnene kan lide af såkaldt Developmental Coordination Disorder, hvilket kræver en særlig motorisk indsats. Men langt de fleste børn kan få hjælp. Og her spiller pædagoger en vigtig rolle, påpeger Bjørn Holstein.
”Langt de fleste børn kan vi hjælpe, hvis daginstitutioner arbejder mere med motorik, og hvis skoler ikke kun fokuserer på bevægelse, men også på motorik. Motorik er en forudsætning for, at børn bevæger sig,” siger han.
Der er brug for dygtige pædagoger med tid og ressourcer til at skabe nogle miljøer, hvor børnene skal klatre, kravle og strække sig for at komme derhen, hvor de gerne vil.
Jens-Ole Jensen, forsker
Pædagoger har en nøglerolle
Også Jens-Ole Jensen giver pædagoger en nøglerolle, når det gælder børns motoriske udvikling:
”Når vi taler om motorik i pædagogisk arbejde, handler det ikke om børnene skal lave bestemte motoriske øvelser. Det primære er, at pædagoger tilbyder børnene et pædagogisk og fysisk miljø, hvor børnene bruger deres krop på alle mulige måder sammen med andre børn. Fordi det giver mening for dem, fordi de har lyst og ikke kan lade være,” siger han.
Når børn i dag bøvler med motorikken, handler det blandt andet om, at vi har indrettet en verden, hvor vi fjerner alle forhindringer – især for børnene. I samfundet, i hjemmene og også i mange daginstitutioner og skoler er der en frygt for, at børn skal møde for meget modstand og komme til skade, mener Jens-Ole Jensen.
”Der er brug for dygtige pædagoger med tid og ressourcer til at skabe nogle miljøer, hvor børnene skal klatre, kravle og strække sig for at komme derhen, hvor de gerne vil. Hvor de faktisk helst skal gå uden for stierne, løbe og lege vildt. Og hvor de hele tiden kan komme lidt længere i takt med, at de øver sig, bliver større og stærkere. Her skal pædagogerne have en aktiv rolle ved at være rollemodeller, hjælpe og engagere børnene, så de hele tiden udvikler sig – også motorisk,” siger forskningslederen.
