Barndomsforsker forklarer: Derfor har børn brug for kulturoplevelser
I nu 16 år har en gruppe pensionerede pædagoger i fortællertruppen Mutter Grib givet børn en helt unik kulturoplevelse. Hvert år afholder de ni pædagoger i truppen hele 50 forestillinger for samlet set 900 besøgende børn fra børnehavers ældstegrupper eller indskolingens yngste klasser.
Fortællertruppen holder til i kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød, og når børnene her har hørt pædagogerne fortælle et gammelt lokalt folkesagn om tyvekællingen Mutter Grib, får børnene selv mulighed for at klæde sig ud og gennemspille historien. Bagefter kan de lege i scenografierne og male deres indtryk fra besøget i billedværkstedet ved siden af dramarummet.
Pædagogerne fra Mutter Grib-truppen vil gerne give børn nogle af de æstetiske oplevelser, som de finder nedprioriteret i nutidens børneinstitutioner, hvor mange kreative værksteder er blevet lukket eller materialer har fået brugerbetaling.
”Børn oplever verden med alle sanser og hele kroppen. Det vil vi gerne understøtte. Hos os skal vi ikke nå noget, og børnene bliver ikke målt, vejet eller vurderet. De skal bare være her som dem, de er, og prøve sig selv af i de kreative processer, som vi sætter en ramme for,” siger en af truppens pædagoger Inge Minet Nielsen.
Læs om børnehaven Gadevang Asyls besøg hos Mutter Grib i Børn&Unge nr 3/2024, og se også billedgalleriet nederst i artiklen.
Børn kan få alle mulige oplevelser og gøre sig mange emotionelle erfaringer, når de træder ind i sådan et magisk rum.
Thomas Gitz-Johansen, barndomsforsker
Børn får følelsesmæssige erfaringer
Barndomsforsker fra Center for Daginstitutionsforskning og lektor ved Roskilde Universitet Thomas Gitz-Johansen har også besøgt Mutter Gribs fortællehule i Hillerød.
Han fik øjnene op for den særlige kulturoplevelse, de pensionerede pædagoger tilbyder børnene, da han for tre år siden begyndte at forske i de følelsesmæssige erfaringer, som børn gør sig i mødet med eventyr.
”Det var enormt svært at finde almindelige vuggestuer og børnehaver, som profilerede sig på eventyrfortælling og kulturoplevelser,” fortæller Thomas Gitz-Johansen, der derfor som forarbejde til en forskningsartikel observerede en gruppe børnehavebørns oplevelser i fortællehulen.
Langt fra hverdagens mudder og madpakker
Mutter Grib fortællingen, som pædagogerne dengang spillede hedder ’Smør-Peter’, og i historien vil Mutter Grib hugge hovedet af Peter og koge suppe på ham. Dog lykkes det den snu dreng at slå tyvekællingen og hendes syv sønner ihjel.
”De gamle eventyr er ret grumme. Børn kan få alle mulige oplevelser og gøre sig mange emotionelle erfaringer, når de træder ind i sådan et magisk rum, som pædagogerne fra Mutter Grib har skabt. Fortællerhulen er en helt anden virkelighed end madpakker, læreplaner og mudder på støvlerne,” siger Thomas Gitz-Johansen.
"I det eventyr, jeg så, var mange børn for eksempel fascinerede af at være elverpige og danse i en smuk kjole, eller af få lov til at hugge hovedet af nogen med et drabeligt våben," siger han.
Ligner børns fantasileg
Hvis børn er gode til at lege, har de let ved at træde ind i eventyrverdenen, fordi den ligger i naturlig forlængelse af børns fantasilege, fremhæver forskeren.
”Det er en ’som om-virkelighed’, der som børns leg har elementer af ’så sagde vi, at’ og ’så var du den’. I eventyrvirkeligheden kan børn prøve sig selv af i forskellige karakterer og situationer, der er meget sanseligt ladet,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Får mulighed for kollektiv affektregulering
Han kobler børns oplevelser af eventyr til udviklingspsykologiske begreber som spejling, følelsesregulering og intersubjektivitet og mener, at børn har brug for præcis den slags kulturoplevelser for at lære sig selv og sine følelser bedre at kende.
Oftest foregår spejling og affektregulering i en-til-en-relationer, hvor barnet lærer at mærke og sætte ord på sin følelse, få bevidsthed om den og at affektregulere den. Men i kulturoplevelser, som vi deler med hinanden, sker der en form for kollektiv affektregulering:
”Hjulpet på vej af pædagogernes nærvær og opmærksomhed under eventyrfortællingen opstår der et intersubjektivt felt, som børn og pædagoger deler oplevelsen af. Børnene får oplevelsen af at bevæge sig igennem de følelsesmæssige dramaer i fortællingen, og min tanke er, at den slags kulturoplevelser kan hjælpe børn med at være i livets store følelser,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Ligeså vigtigt som at spise og sove
Han påpeger, hvordan udviklingspsykologen Daniel Stern så intersubjektivitet – det at dele oplevelser med andre – som et menneskeligt behov på samme måde som behovet for at spise, sove og drikke.
”Vi skal have større fokus på, at det at have et indre psykisk, emotionelt liv, der skal have næring af gruppen og af kultur, er vigtigt. At have et rigt kulturliv er at have et rigt indre liv. De fortællinger, som børn hører hos Mutter Grib, og som de gennemleger, rummer figurer, historier og dramaer, som kan flytte ind i børnene, og som de dannes ved,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Bør være obligatoriske fag i pædagoguddannelsen
Han finder, at følelsesmæssig udvikling er underprioriteret og ønsker både udviklingspsykologi og obligatoriske kreative værkstedsfag tilbage på pædagoguddannelsen.
Efter års forarmelse aner han dog en begyndende sult efter mere kunst og kultur.
”For eksempel er Gert Biestas bog ’Lad kunst undervise’ netop udgivet på dansk. Og der må komme en opblomstring på pædagoguddannelsen. Jeg savner en genoplivning af de reformpædagogiske dyder: de kreative, musiske og kulturelle fag. Der er brug for, at pædagoger kan fange børnene ved at synge, danse, lave drama og fortælle eventyr. Fordi det er godt for børnene,” siger Thomas Gitz-Johansen.
Læs også BUPL's udspil 'En ny pædagoguddannelse med fokus på pædagogik, praktik og kreative fag'
