Kvart milliard til børneforskning skaber bekymring

Et nyt tværprofessionelt forskningscenter, Center for Bedre Børneliv, skal forske i, hvordan velfærdsprofessionelle kan blive bedre til at støtte små børn og deres familier, og hvordan de kan udvikle deres professionelle dømmekraft.  

Københavns Professionshøjskole etablerer centeret med støtte fra Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden, der bevilger op til 250 millioner kroner i en periode på op til 10 år. Centeret bliver det første fondsfinansierede forskningscenter i Danmark af den størrelse, der placeres på en professionshøjskole.

Satser på anvendelsesorienteret og praksisnær forskning

På Københavns Professionshøjskole forventer dekan Annegrete Juul, at centeret vil styrke velfærdsprofessionerne, der lige nu er pressede og har svært ved at rekruttere og fastholde uddannet arbejdskraft.

”Vi har rakt ud til fondene og sagt, at der er de udfordringer, og derfor har vi brug for at gøre mere for professionerne. Vi har brug for at få et flagskib, som kan flytte den professionsrettede forskning. Denne her bevilling sætter spot på et område, som i den grad har brug for at blive løftet lige nu, fordi området er så presset,” siger hun.

”Jeg er sikker på, at det her center også kommer til at betyde noget for rekruttering til feltet fremadrettet.”

Centeret skal bedrive forskning, der er ”super anvendelsesorienteret og praksisnær” og skal være præget af præcis de udfordringer, professionerne oplever, forklarer Annegrete Juul.

”Forskningen skal understøtte, at vi bliver klogere på, hvad vi gør som professionelle, når vi står med x,y og z udfordring,” siger hun.

BUPL dybt bekymret for et instrumentelt syn på pædagogik

I BUPL er formand Elisa Rimpler ikke lige så begejstret. Hun er tværtimod dybt bekymret for, hvilken forskning det nye center kommer til at bedrive på det pædagogiske område. Hun peger på, at fx TrygFonden historisk har støttet forskning, der ”har et meget instrumentelt syn på pædagogik.” Derfor har BUPL ikke valgt at støtte op om centeret, som nogle af de andre faglige organisationer har.

”I de papirer om centeret, vi oprindeligt fik tilsendt fra Københavns Professionshøjskole, står der, de vil afdække hvad 'der virker', de vil have store ’randomiserede forsøg’, og tjekke op med målinger i forhold til, om ’indsatser har en effekt’. Alt det her med effektstudier og målinger af børn er vi virkelig imod i BUPL,” siger Elisa Rimpler. 

”For i pædagogik er der ikke et quick fix eller en metode, som passer på alle børn eller alle fællesskaber. Derfor er pædagogers faglige dømmekraft så vigtig.”

Men er det ikke alt andet lige godt, at der kommer flere penge til forskning på et område, der har været underprioriteret?

”Jeg er ikke i tvivl om, at de gode intentioner står i kø, og det er godt, vi får forskning. Men det er ikke ligegyldig, hvilken forskning det er, og hvem der stiller pengene til rådighed. Jeg er bekymret for, at man langsomt piller vores profession fra hinanden og i virkeligheden ender med at gøre os magtesløse over for de store udfordringer, vi har. For eksempel når det kommer til børn og unges trivsel.” 

BUPL vil have armslængde

Ifølge Elisa Rimpler har BUPL rejst nogle ønsker, som skal indfries, for at BUPL kan støtte op om det nye center: 

”Det er pejlemærker om, at der skal være armslængde til de bevillingsgivendes fondes interesser, at det skal være ikke-kommercielt, dvs. at det ikke skal blive til programmer og koncepter, som skal sælges til kommuner eller institutioner, og så skal det bidrage til at styrke dømmekraften og ikke foreskrive bestemte metoder,” siger hun.

Dekan: ”Vi er slet ikke i tvivl om, at fondene opretholder armslængde”

På Københavns Professionshøjskole kan Annegrethe Juul ikke bekræfte, at det nye center vil have en evidensbaseret og instrumentel tilgang til den pædagogiske praksis i forskningen.

”Den måde at tale om forskningen på, er meget unuanceret, synes jeg. At enten har vi forskning der er god, som er kvalitativ, eller også har vi forskning som er ond, og som er instrumentel. Hvis man dykker ned i metoderne, er det mere nuanceret end som så,” siger hun og understreger, at forskningen skal bruge de metoder, der er relevante i forhold til, hvad der skal undersøges. 

”Vi står stærkt på, at fondenes interesser ikke skal præge det, og at forskningen er uvildig. Vi har haft en rigtig god dialog med de tre fonde, og vi er slet ikke i tvivl om, at de opretholder armslængde,” siger hun.

Ekspert: Det vil være naivt at tro, at fondsfinansiering ikke får en betydning på småbørnsområdet

Line Togsverd er docent på UC Syd og forsker i pædagogers faglighed og uddannelse. Ifølge hende rejser det nogle principielle spørgsmål, når forskning på velfærdsområdet finansieres af fonde. Inden for medicin, hvor rigtig meget forskning er finansieret af fonde, har det betydning for, hvilke sygdomme og medicinske spørgsmål der forskes i, og hvilke der ikke gør, påpeger hun. 

”Det vil være naivt at tro, at det ikke også får en betydning på småbørnsområdet, når forskningen er betalt af fonde,” siger Line Togsverd.

”Jeg kommer til at følge spændt med i, hvad det her center foretager sig, og hvordan midlerne skal udmøntes. Det ved vi ikke så meget om endnu. Med det jeg ved indtil videre, kan jeg ikke sige, om det kommer til at løfte den pædagogiske forskning. Perspektivet er jo velfærdsprofessionerne bredt set,” siger hun.

Hvad med grundforskningen?

Et centralt spørgsmål er, hvad den fondsfinansierede forskning kommer til at betyde for grundforskningen, ifølge Line Togsverd. For der er en tendens til, at fondene gerne vil vide, at der kommer resultater ud af den forskning, de betaler, påpeger hun.

”Hvad kommer det til at betyde for forskning, der ikke nødvendigvis på forhånd har et sigte, som man en-til-en kan bruge i en pædagogisk eller velfærdsfaglig praksis? Forskning som stiller spørgsmål til børnelivet og til grundlæggende fænomener i verden, som er gode at stille spørgsmål til, fordi de oplyser vores demokrati og vores tænkning.”