Børneministeren: Krammere er stadig en rigtig god idé

Nogle pædagoger har været betænkelige her under genåbningen af daginstitutionerne: Må vi stadig kramme børnene? Og måske trøste dem med fysisk kontakt? Nogle pædagoger har ovenikøbet undgået den fysiske kontakt, fordi de vil efterleve retningslinjerne om at reducere smittekæderne.

Men det er stadig en rigtig god idé at kramme børnene, fastslår børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

»Børnene må gerne kramme og kysse hinanden inden for de mindre grupper, der er lavet. Og pædagogerne må gerne kramme rollingerne, trøste dem, når de er kede af det, skifte dem, når de skal skiftes, og putte dem, når de skal puttes. Og så skal man sørge for, at de voksne i videst muligt omfang gør det med de samme børn, så man reducerer smittekæderne,« siger hun.

Børn er børn

Overordnet har det været vigtigt for regeringen, at man ikke begyndte en genåbning af daginstitutionerne, før smittekæderne var reduceret tilstrækkeligt, understreger Pernille Rosenkrantz-Theil:

»Vi ved godt, at børn er børn, og hvis ikke det var forsvarligt, at man kyssede og krammede og plukkede et barn op og trøstede det, så skulle vi have ladet være med at åbne igen. Det var vores indstilling. Når vi har kigget på smittekæder, så har vi spurgt sundhedsmyndighederne: Kan det lade sig gøre, at børn er børn, fordi ellers skal vi hellere vente.«

BUPL-formand Elisa Rimpler er tilfreds med ministerens udmelding, som hun håber kan gøre både pædagoger og forældre mere trygge.

»Det ligger dybt i enhver pædagog, at man selvfølgelig skal møde barnets behov. Derfor er jeg glad for, at ministeren nu slår fast med syvtommersøm, at krammere og fysisk omsorg for børnene er nødvendig,« siger Elisa Rimpler.

Børnenes leg begrænses

Men børnenes mulighed for at være børn og lege frit er i den grad begrænset af retningslinjer, der dikterer grupper af fem ude og kun tre inde. Et barn kan jo ikke bare lege frit med én fra en anden gruppe, selv om det er det, begge børn har lyst til. På den måde gør de restriktioner, der ligger i retningslinjerne, det svært for pædagoger at lade børneperspektivet fylde, når børn vil lege sammen, medgiver børneministeren.

»Sådan er det jo også, hvis der er to venner eller to søskende, der går på hver sin stue i en daginstitution normalt,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Det, der gør forskellen, er de fysiske rammer. Normalt vil det jo være opdelt, så man ikke kan se, at Bertram er inde på den anden stue, og bliver derfor man ikke hele tiden mindet om, at man egentlig gerne vil lege med ham.«

Sværest i starten

Pernille Rosenkrantz-Theil forventer, at pædagogerne efterhånden får tingene på plads, og at det her i starten vil være sværere, end det er om en uge.

»For hver dag, der går, bliver det nemmere at få organiseret sig på en måde, hvor man kan håndtere problemerne,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men uanset hvordan man organiserer sig, er der en ting, der er vigtigst lige nu.

»Det handler om at reducere antallet af smittekæder så meget som muligt, så man er sammen med så få mennesker som muligt og i så lidt tid ad gangen som muligt,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

BUPL: Svær pædagogisk opgave

BUPL-formand Elisa Rimpler er imidlertid bekymret for udsigten til, at den nye hverdag med restriktioner for børn og pædagoger, bliver langvarig.

»Der er en rigtig svær pædagogisk opgave at sikre børns trivsel og udvikling, når man samtidig skal overholde de nye sundhedsfaglige retningslinjer. Vi er stadig under genåbning. Men hvis det her bliver den nye hverdag, så rækker ressourcerne ganske enkelt ikke,« siger Elisa Rimpler.