Velfærdens kernetropper blev brændt af

16. juni 2007 stod vandet ned over Danmark i lårtykke stråler. Det er der, ud over meteorologerne, næppe mange, som vil huske om et år.

Hvad der derimod vil blive stående er, at statsminister Anders Fogh Andersen (V) denne dag forbedrede sine odds for at forsætte som regeringsleder efter næste valg.

Ikke alene lykkedes det Fogh, via en

trepartsaftale med hovedorganisationerne LO og AC (Akademikernes Centralorganisation), at få repareret på imaget som chef for en velfærdsfjendsk regering. Han havde samtidig også held til at få udstillet en splittet fagbevægelse og at tage point fra det ledende oppositionsparti, Socialdemokraterne.

Splittelsen blev åbenbaret for offentligheden, da FTF-formand (og tidligere BUPL-formand) Bente Sorgenfrey lørdag klokken 23.30 forlod forhandlingerne i Finansminister, mens LO-formand Hans Jensen og AC-formand Sine Sunesen blev og handlede videre med regeringen.

Regeringen har siden udtrykt ærgrelse over, at FTF ikke kom med i trepartsaftalen, men hvor ærligt ment denne ærgrelse er, kan man sætte spørgsmålstegn ved. Skævdelingen af goderne i det udspil, regeringen endte med at lægge frem - 7,5 milliarder kroner til LO-området og 1 milliard kroner til FTF - tyder på, at det har været nok så vigtigt at få LO med på vognen. Formentlig fordi LO er et skattet medlem af den socialdemokratiske familie, mens FTF som en partipolitisk uafhængig bevægelse ikke i samme grad er egnet til at sætte lus i skindpelsen.



Forventnings-fælde. Den konkrete årsag til FTF's udvandring var, at regeringen sagde nej til at give blandt andre pædagogerne ret til fem dages uddannelse om året. Fuldstændigt urealistisk, kaldte regeringen kravet og anslog, at det ville koste 1,2 milliarder kroner om året. FTF's eget regnestykke viste, at omkostningen kun ville være 250 millioner kroner.

Efter regeringens afvisning af uddannelseskravet og efter at have fået massiv opbakning i sit bagland, rejste Bente Sorgenfrey sig for sidste gang fra forhandlingsbordet.

"Vi vil ikke acceptere, at FTF-grupperne bliver fanget i en forventningsfælde, hvor regeringen pisker forventningerne til kvaliteten op uden at ville betale, hvad det koster. Vi er gået positivt og konstruktivt ind i både trepartsforhandlingerne og kvalitetsreformen, og derfor er det dybt skuffede, at regeringen ikke vil give velfærdssamfundets kernetropper det nødvendige løft," sagde Bente Sorgenfrey dagen derpå.

BUPL, der som betingelse for sin medvirken i en trepartsaftale havde stillet, at den førte til mærkbare forbedringer af pædagogernes vilkår, var forberedt på, at det kunne ende med et sammenbrud for FTF-gruppens vedkommende.

På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde onsdag i sidste uge var den generelle holdning, at selv om regeringen havde forbedret sine tilbud undervejs i forløbet, var der masser af plads til forbedringer.



Discountuddannelser. Lørdag den 17. juni ved midnatstid kunne Bente Sorgenfrey med tilslutning fra både lærerformand Anders Bondo Christensen, sygeplejerskeformand Connie Kruckow og pædagogformand Henning Pedersen konstatere, at regeringen ikke havde udnyttet pladsen.

De forbedringer, som der trods alt var lagt op til for FTF-faggruppernes vedkommende, blev redigeret ud, da FTF forlod forhandlingerne. Det drejede sig blandt andet om etablering af en uddannelse for institutionsledere, forbedrede muligheder for at gå fra deltid til fuldtid og statslig finansiering af seniorordninger for kommunalt ansatte.

Formodningen er dog, at disse forbedringer i et eller andet omfang vil blive genindskrevet, når regeringen til august fremlægger sit forslag til kvalitetsreform. Det er i hvert fald, hvad statsministeren selv har mere end antydet vil ske.

Hvad der nok ikke forsvinder, selv om BUPL kunne tænke sig det, er aftalen om, at der skal postes enorme ressourcer i en udvidelse af optaget på pædagogiske grunduddannelse (PGU). Dog kan BUPL glæde sig over, at et forslag fra FOA og Kommunernes Landsforening om etablering af en såkaldt PGU+, der varer to et halvt år og fører frem til titlen "pædagogisk assistent", ikke er blevet en del af trepartsaftalen.

Det ville, i følge BUPL-formand Henning Pedersen, også have været en helt forkert vej at gå.



Læs også BUPL mener på side 27





Det får de andre



Aftalen mellem regeringen, de kommunale og regionale arbejdsgivere samt LO og AC dækker perioden 2008-2011 og indebærer blandt andet:

•1.100 flere pladser til unge på SOSU-uddannelserne og 1.000 ekstra pladser på PGU'en.

•Opkvalificering af 15.000 allerede ansatte inden for social-, sundheds- og dagpasningsområdet.

•Seniorpulje på 600 millioner kroner.

•450 millioner kroner til voksen- og efteruddannelse.

•Voksen-elevløn til 7.000 over25-årige, der tager erhvervsrettet uddannelse.

•Regelmæssig måling af medarbejdertilfredshed på offentlige arbejdspladser.

•Styrket arbejdsmiljøindsats, blandt andet gennem oprettelse af et rejsehold.

Læs mere på www.statsministeriet.dk





" FTF-grupperne er med deres uddannelse og faglighed afgørende for at kunne yde borgerne velfærd af høj kvalitet. Det burde interessere arbejdsgiverne og regeringen, hvis det virkelig er velfærdens kvalitet, det her handler om.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF.







" Uanset om deres hovedorganisation (FTF, red.) er med eller ej, så er de medarbejdere også vigtige for kvaliteten i den offentlige sektor. Jeg mener derfor, at regeringen skal arbejde for, at lærere, pædagoger og sygeplejersker også får forbedringer.

Hans Jensen, formand for LO





" Når ikke regeringen vil garantere sygeplejerskernes mulighed for faglig udvikling, er der ikke basis for en aftale.

Connie Kruckow,

formand for Dansk Sygeplejeråd.





" Vi vil ikke tages som gidsler i regeringens velfærdstaktiske spil om magten, sådan som mange politiske analytikere også har været inde på. Det hverken kan eller vil vi byde vores medlemmer.

Anders Bondo Christensen, formand for

Danmarks Læreforening.