Underretningspligt; Pædagoger spotter udsatte børn

Vold i familien, misbrugsproblemer hos forældrene, seksuelle overgreb, incest, kriminel adfærd og grove omsorgssvigt. Det er nogle af de barske problemer, der i Danmark kan få staten til at gribe ind i den ellers hellige og ukrænkelige familie og fjerne et barn eller en ung hjemmefra.

Ifølge en helt ny anbringelsesstatistik fra Ankestyrelsen anbringes hver dag syv børn udenfor familien. Statistikken viser også, at i hver anden sag er det forældrene selv, der henvender sig til kommunen, mens knap hver tredje anbringelsessag sker på baggrund af en underretning foretaget af pædagoger fra barnets skole, daginstitution eller fritidshjem. I langt de fleste tilfælde sker anbringelsen med forældrenes samtykke, så kun de færreste børn og unge bliver tvangsfjernet - ni procent.

Tallene overrasker ikke Klaus Wilmann, tidligere børnerådsformand og i dag ansat i Københavns Kommunes Koordinerende Familieplejeenhed.

"Syv anbringelser om dagen lyder af meget, men tallet har ligget konstant siden 50'erne på cirka en procent af en population," siger han og mener også, at en tredjedel underretninger fra pædagoger svarer meget godt til det forventelige.

"Nu har tallet jo ikke været opgjort før, så om det er mange eller få underretninger er svært at sige. Men min fornemmelse er, at daginstitutionsledere er meget ansvarlige. De lader ikke stå til, men handler på det, hvis de ser et barn mistrives," siger Klaus Wilmann.

"Men de kræver også, at kommunen følger op på deres underretning, ellers giver de op med tiden," mener Klaus Wilmann.



Mere forebyggelse. Ankestyrelsens anbringelsesstatistik er en del af flere nye tiltag, der er kommet med anbringelsesreformen fra januar 2006. Tiltagene skal samlet set sikre en bedre og hurtigere sagsbehandling i børnesager, der i kommunerne behandles efter en såkaldt § 38-undersøgelse (se boks).

Tidligere har der eksisteret opgørelser fra Danmarks Statistik over antallet af anbragte børn, men med den nye anbringelsesstatistik får man for første gang et meget detaljeret billede af både typen af anbringelser, årsagen til anbringelser og beskrivelser af det anbragte barns alder og køn samt af hvilken instans, der har underrettet myndighederne.

Selvom der ikke er sket ændringer i antallet af anbringelser i de seneste år, er der altså med anbringelsesreformen og ikke mindst anbringelsesstatistikken sket vigtige forbedringer i det forebyggende arbejde, mener ankechef i Ankestyrelsen Merete Pantmann.

"Den nye anbringelsesstatistik giver en hurtig og præcis dokumentation for, hvad der foregår på anbringelsesområdet. Vi følger udviklingen kvartalsvist over hele landet, og vi undgår ørkesløse diskussioner, om der nu er flere eller færre anbringelser eller om, hvilke anbringelsessteder, der benyttes. I stedet kan man se, hvad der giver årsag til flest anbringelser, og hvor der bør sættes forebyggende ind. Statistikken giver et vigtigt overblik, der gør det muligt for kommunerne at skride direkte til handling," mener Merete Pantmann.



Gib tidligt ind. Ankestyrelsens anbringelsesstatistik bygger på afgørelser om anbringelse fra alle landets kommuner fra første halvår af 2006. Tallene viser, at mange af børnene har nået teenagealderen, før det afgøres, at de skal fjernes hjemmefra: Ud af de i alt 1.374 anbragte børn og unge i første halvår af 2006 er næsten halvdelen (44 procent) over 15 år. Kun 120 børn, der i samme periode blev fjernet fra deres forældre var under fire år.

Det får socialminister Eva Kjer Hansen (V) til at påpege, at der kan underrettes og bør skrides til handling allerede i børnehavealderen.

"Det giver grund til overvejelser, hvis det lave antal anbringelser blandt de 0-3-årige er udtryk for, at man ikke får grebet ind tidligt i de familier, hvor det er nødvendigt. Forebyggelse og samarbejde med familien er selvfølgeligt at foretrække, men det høje antal anbringelser af større børn giver grund til eftertanke i forhold til, om man i nogle tilfælde burde have grebet ind tidligere," siger socialministeren i en pressemeddelelse.

Af de 1.374 nye anbringelsessager afgjort i første halvår af 2006 er 25 procent af børnene blev anbragt i en plejefamilie, 34 procent på institutioner, og 19 procent på socialpædagogiske opholdssteder. De resterende 22 procent er anbragt i et kommunalt botilbud, på kost- eller efterskole, i eget værelse eller på et skibsprojekt. o



Se hele statistikken på www.ankestyrelsen.dk

Se socialministerens pressemeddelse på www.social.dk





§ 38-undersøgelse

Når en kommune får underretning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere. Det sker efter en såkaldt § 38-undersøgelse. Hensigten med undersøgelsen er at skaffe et grundlag for at vurdere, hvilken indsats for barnet og familien der kan afhjælpe problemerne og medvirke til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets/den unges liv. En § 38-undersøgelse er således fundamentet for den sociale indsats. Med anbringelsesreformen stilles der nye krav til undersøgelsens kvalitative udformning. § 38-undersøgelsen skal ikke alene fokusere på problemer, men samtidig afdække ressourcer og handlemuligheder hos barnet eller den unge og familie og netværk , der kan bidrage til at overvinde problemerne.

Kilde: http://anbringelsesreformen.servicestyrelsen.dk/wm140537