Underretninger. Underret så tidligt som muligt

En ny kampagne om underretninger fra Ankestyrelsen skal sende det budskab til blandt andre pædagoger, at de ikke skal vente for længe med at underrette, også selvom de måske er i tvivl. Og de skal gøre det, hvis de er bekymrede for overgreb, misrøgt eller mistrivsel.

»Det har været vigtigt for os, at man som pædagog ikke venter og håber, at det nok går væk i morgen. Pædagogerne skal bruge deres professionalisme og gøre det, som de er smaddergode til, nemlig at observere børn og beskrive børn. Jo bedre de sociale myndigheder i kommunerne og her i Ankestyrelsen bliver klædt på, jo bedre og hurtigere kan vi iværksætte foranstaltninger,« siger Henrik Horster, chef i Ankestyrelsen.

Kampagnen vil gøre opmærksom på, at synliggørelse og diskussion af problematikker er vigtige for, at alle ved, hvornår man underretter. Og at det er i orden at være i tvivl.

»Pædagoger skal huske, at det at være i tvivl ikke er ensbetydende med, at man er mindre professionel,« siger Henrik Horster.



Snak med hinanden. Henrik Horster er klar over, at der kan være andre barrierer for at underrette, end at man er i tvivl. Man kan være uenige i personalegruppen eller med sin leder, men man kan også være bekymret for, om det gode samarbejde med forældrene går fløjten.

»Det bedste er derfor at få diskuteret sin bekymring med kollegerne og lederen. Og ikke mindst at få taget en snak med forældrene så tidligt som muligt. I langt de fleste tilfælde vil sådan en snak berolige én, fordi forældrene kan gøre rede for, at der måske er problemer på hjemmefronten, og at der derfor er en god forklaring på barnets adfærd,« siger han.



Underretning er omsorg. Pædagoger har pligt til at underrette, men alligevel forstår Henrik Horster godt, at det kan virke tyngende, at skulle tage skridt til at underrette.

»Men det er meget, meget sjældent, at jeg ser, at pædagoger tager fejl, når de underretter, for de har en faglig baggrund, der gør, at de ser børns trivsel eller mangel på samme meget klart. Så selvom det kan være besværligt og i enkelte tilfælde også være konfliktskabende i forhold til forældrene, skal de huske, at når man underretter om et barn, man mener mistrives, er det først og fremmest et udtryk for omsorg for barnet,« siger han.



Sådan mærker du kampagnen



Dilemma-spillet

Alle daginstitutioner får et spil tilsendt. Her kan personalegruppen på baggrund af nogle fiktive beskrivelser af et barn eller episoder få gang i dialogen om børn, der måske, måske ikke har brug for hjælp. I spillet kan man også øve rettidig underretning.

Hjemmeside

På hjemmesiden deldinbekymring.nu findes cases, uddybende information om rettidig underretning og et telefonnummer, hvis man har behov for yderligere vejledning.

Pjece

Pjecen ’Det er også faglighed at tvivle’, der er målrettet fagligt personale, beskriver essensen af materialet på hjemmesiden. Den udsendes til alle daginstitutioner.

Plakater

To plakater sendes også til alle institutioner. Den ene har påskriften ’Der er også faglighed i at reagere på tvivl’, den anden ’Når et barn måske, måske ikke har brug for hjælp’. På begge står der desuden: ’Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet’.

Kilde: Ankestyrelsen