Tosprogede børn; Integrationen begynder i Regnbuen

Somaliske Samira og Sagal sidder som ægte stammekrigere på hver sin afrikanske tromme og klasker øvet med hænderne på det stramme skind. Sammen med billeder af zebraer og kulsorte masker får deres musik institutionens midtergang til at emme af glohed savanne.

Og pigernes stamme er da også på det sidste blevet en populær en at være med i.

For var det ikke på grund af, at der om lidt bliver holdt femårs fødselsdag for Karishma inde på stuen, så havde Liva og Christian på tre år nok også i dag danset til de eksotiske trommelyde.

Det er tidlig eftermiddag i Nørrebro-børnehaven Regnbuen, og legen er først lige begyndt for de 24 tosprogede og 12 etnisk danske børn, der i endnu to uger holder Afrikansk Måned.

Regnbuen, der er en såkaldt "brobyggerinstitution", har siden 2005 indgået i Københavns Kommunes integrationsprojekt: "Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud". Projektet, der i alt omfatter 85 institutioner og koster 6,5 millioner kroner årligt, har fokus på integration fra en tidlig alder.

Forskellen fra andre integrationsprojekter er, at det i Regnbuen er de danske børn, der bliver integreret i institutionen, som fortrinsvis består af børn fra Afrika, Asien og Mellemøsten.



Trommerne giver genlyd. Regnbuen skal sammen med 18 andre dagtilbud fra seks udvalgte Københavnske bydele "bygge bro" mellem på den ene side børn og forældre fra etniske minoritetsgrupper og på den anden side etnisk danske børn og forældre. Og noget tyder på, at trommerne har givet genlyd, og Regnbuens gode ry har spredt sig, for de etnisk danske forældre har fået smag for børnehavens internationale ambitioner. I de seneste år er det strømmet til med lyshårede børn som Liva. På to år er andelen af danske børn vokset fra næsten nul til 33 procent.

"Det er spændende at have en datter, der er vokset op med en form for global indsigt. Jeg tror ikke, Liva ved, hvor Varde ligger, men hun kan hurtigt pege Kenya ud," fortæller hendes mor, Loa Gottlieb, der glæder sig over, at datteren Liva nu har legekammerater fra adskillige kulturer.

Hun bliver bakket op af Christians mor, Anja Toksværd Poulsen, der glæder sig over, at han tit kommer hjem med historier fra de varme lande.

"Christian sagde den ene dag: "Ved du hvad, mor? I Afrika kan man ikke bare gå hen og tænde for vandhanen. Der skal man gå ned til en brønd". Og den viden tror jeg, at alle børnene har fået. Det er fedt, at det ikke kun er mig, der giver dem det input, men også pædagogerne," fortæller hun.

Og hos indvandrerforældrene bliver brobyggertanken da også taget vel imod. Sefika Karakus, der både er pædagogmedhjælper i institutionen og mor til drengen Cem på seks år, siger:

"Jeg synes, det er godt, at min søn i dag går rundt blandt etnisk danske børn. Det er godt for hans sprog og leg blandt andet. Vores kultur og dansk kultur er forskellige, så det er også godt, at han lærer at have respekt for det, der er særligt dansk."



Dialogen lokker. Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud er baseret på en frivillig fordeling af børnene via blandt andet særlige "mønsterinstitutioner" som eksempelvis Regnbuen, der ligger på Nørrebros Brohusgade 9.

Af institutionens handleplan fremgår det, at Regnbuens pædagoger har to samtaler og et hjemmebesøg med nye forældre indenfor de første fire måneder af deres barns tid i børnehaven. Disse hjemmebesøg finder leder af Regnbuen, Jytte Christiansen, vigtige.

"Her får vi et nærmere kendskab til barnet og barnets familiebaggrund," siger hun og fremhæver, at forældrene ved hjemmebesøget og på møderne i børnehaven kan fortælle om, hvad de lægger vægt på i deres barns daginstitution, men også hvad de er skeptiske overfor.

Børnehavens personale kan samtidig fortælle om deres pædagogik, og hvilke faglige ambitioner de har. Ved opstarten af projektet for to år siden snakkede pædagogerne med forældrene til de etnisk danske børn for at høre, hvad der kunne lokke dem til at indskrive deres barn i Regnbuen. Forældrene nævnte dengang: Fuld kost, friluftsliv, sang og musik som oplagt lokkemad, og i dag er det elementer, der alle indgår i dagligdagen i institutionen. Af handleplanen fremgår det direkte, at Regnbuen konkret har prioriteret at have en rytmepædagog på besøg en gang om ugen samt at få fuld kost i børnehaven.

Camilla Vad på 28 år, der er pædagog i Regnbuen og har lavet speciale i flerkulturelt samarbejde på Frøbelseminariet, ved af erfaring, at Regnbuens forældre prioriterer en god madkultur højt.

"Kommer børnene tidligt om morgenen, så byder vi på økologisk, sund morgenmad," fortæller hun og understreger, at tilberedningen af maden til dagligt fungerer som en god sprogstimulering for alle børnene.

Hun bliver bakket op af Jytte Christiansen, der mener, at også børnehavens hyppige madaftener med forældrene er mere end bare kropslig næring.

"Når vi holder spisning med forældrene, så er det pædagogisk set for at skabe samvær og trække på hinandens kulturelle ressourcer, og her er maden vigtig. At kunne vise sin kultur frem eksempelvis via mad skaber en god gensidig nysgerrighed og forståelse," siger hun.



Barnet er ekspert. Personalet i Regnbuen holder lige nu Afrikansk Måned, der midt i februar bliver afløst af Mellemøst Måned. Kulturmånederne er et hit ikke bare blandt børnene, som for en stund kan være eksperter på deres eget oprindelsesland, når de fortæller stuens andre børn om skikke og dyr derfra, men også for forældrene, der får opfyldt deres ønsker om musik og dans i institutionen.

"At kende sin egen kultur er vigtigt, før man lærer en anden at kende. Derfor laver vi kulturmåneder. Der er nemlig et par af vores afrikanske børn, der aldrig har været på besøg i deres hjemland. Og så er de etnisk danske børn meget nysgerrige efter at lære om fremmede lande," fortæller Camilla Vad.

Under Afrikansk Måned har børnene brændt lerperler, danset afrikanske danse og talt om, hvad de forskellige afrikanske lande var kendt for; Cameroun for fodbold og Kenya for Masai-folket. Børnehaven har netop fået tildelt 81.000 kroner fra Københavns Kommune, der fortsat skal være med til at smøre integrationshjulene eksempelvis ved at bruge nogle af de mange kroner og ører på mere efteruddannelse til personalet i sprog og tværkulturelt samarbejde.

"Når forældrene kommer og er bekymrede for, at det multikulturelle børnemiljø vil gå udover deres barns sprog, så fortæller vi dem, at sprogudvikling bliver prioriteret højt her. Vores arbejde med temaer som Afrikansk Måned er altid med hjælp fra en sprogkonsulent, der støtter os i vores arbejde med sprogstimulering, som vi er forpligtet til at lave, når vi har tosprogede børn," siger leder Jytte Christiansen, der glæder sig over tildelingen af de ekstra ressourcer.

"Hvert tema til kulturmånederne bliver aftalt med sprogkonsulenten først, der sammen med personalet dermed sikrer, at læreplansområderne bliver overholdt for sprogstimuleringen," forklarer hun.



Undgå fravalg. Camilla Vad mener, at det er vigtigt for institutioner som Regnbuen at fortælle om sine kvaliteter, så flere af Nørrebros borgere kan møde hinanden på tværs af etniske grupper og opdage fordelene ved, at deres børn bliver integreret fra en ung alder. I uge fire i år var Københavns Kommunes plakatsøjler eksempelvis prydet med plakater med budskabet "Giv dit barn en verden af venner" og billeder af børn fra børnehaven på Blankavej i Valby. Og i uge fem omtalte mange lokalaviser integrationsprojektet. I forbindelse med de to reklametiltag opfordrede kommunen i projektets nyhedsbrev daginstitutionerne til at bruge plakaten og avisomtalen som springbræt til en snak med nye forældre om projektet, og hvad eksempelvis børnehaven Regnbuen gør for integrationen.

"Her i området ligger der jo mange børnehaver kun med tosprogede børn og børnehaver kun med etnisk danske børn. Derfor handler det om en synliggørelse af vores pædagogik her," siger Camilla Vad, der håber på, at endnu flere forældre vil vælge andre børnehaver, end de traditionelt ville vælge.

Forbeholdet over for institutioner med mange indvandrebørn er Camilla Vad ikke i tvivl om, hvor kommer fra.

"Det er jo ikke et barn på fem år, der har en holdning, det er som regel fra forældrene, at det kommer," siger hun.

"Problemet er jo ofte, at der bliver skabt et negativt billede af indvandrere og muslimer. Regnbuen har derfor været en institution, der skulle sælge sig selv. Så folk ikke bare fravalgte os, fordi vi havde næsten hundrede procent tosprogede børn. Det må der jo være nogen, der har gjort i alle de år," siger Camilla Vad.



Tillykke på 18 sprog. Det er fødselsdag for Karishma på stuen, og på væggene bag børnene, der i alt er fra 18 forskellige lande, hænger flag fra alle landene. Ved et bord dækket i rød-hvide farver sidder fire blonde danske piger side om side med kenyanske, somaliske og pakistanske børn.

"Hurraaaah," lyder det fra dem alle i kor.

Og selvom kun Dannebrog står på bordet synger alle med på Fatimas fødselsdagssang.

Integrationen bør dog kunne ses på andet end et mix af nationaliteter rundt om et dansk fødselsdagsbord, lyder det fra børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Bo Asmus Kjeldgaard.

"Det er nødvendigt at fokusere på den kvantitative fordeling af børnene, men det er ikke nok. Det pædagogiske grundlag skal også være i orden. Integration opstår ikke bare ved, at børnene bliver blandet. I ordningen har vi derfor afsat penge til efteruddannelse af personalet i de institutioner, der skal med i udviklingsarbejdet. Det er vigtigt, at den viden kommer i spil i det videre arbejde," siger han i en pressemedelelse.

Der bliver derfor løbende afholdt kursusdage, hvor de involverede brobyggerinstitutioner kan modtage efteruddannelse i at arbejde med børn fra Nørrebro, Namibia og Nairobi på den bedst mulige måde, oplyser projektansvarlig for "Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud", Christina Breinholt Schou.

Læs mere om projektet "Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud" på www.tosprogede.kk.dk