TEMA: FROKOSTORDNINGER. Programmering er hot. Frokostordninger giver maddannelse

Når børnene spiser frokost i daginstitutionen, er det ikke kun mad og drikke, der glider indenbords. Frokostmåltidet er også et rum for dannelse, hvor børnene former deres forståelse af og lyst til mad og det at spise sammen med andre.

Det er en af hovedkonklusionerne i forskningsprojektet FRIDA – Frokostordninger i Dagtilbud. Bag undersøgelserne står et hold forskere fra Aalborg Universitet, som siden 2010 har undersøgt effekten af at have en fælles frokostordning i daginstitutionen.

Den nye forskning bør lægge op til en professionel debat blandt pædagoger, så den enkelte institution tager stilling til, hvad man vil have ud af måltidet. Det ­mener Stine Rosenlund Hansen, der som en af tre ph.d.-studerende har bidraget til FRIDA.

»Man taler nogle gange om frokostmåltidet som et pusterum fra dagens øvrige aktiviteter, hvor det drejer sig om at putte noget mad i hovedet. Der er i højere grad brug for at tænke over måltidet ud fra pædagogernes faglighed,« siger Stine Rosenlund Hansen.

Hendes undersøgelse viser blandt andet, at børn i høj grad kopierer de regler og normer, som de oplever fra de voksnes side under måltidet.

»Det handler både om den måde, man spiser på, og den måde, man taler om maden på. Hvilken mad omtaler man som god og hvilken som dårlig?« forklarer Stine Rosenlund Hansen, som gennem sit feltarbejde har oplevet, at det er svært for mange børn at indordne sig under en voksendomineret spisekultur.

Derfor er det vigtigt, at der er enkle og klare retningslinjer for, hvad man forventer af børnene, og at disse regler ikke ændres fra dag til dag og fra pædagog til pædagog.

»Mange andre områder i institutionen handler om pædagogfaglighed, men når man sætter sig til bords, handler det mere om pædagogernes egne normer og måder at gøre tingene på,« siger hun.



Væk med madpakkerne. I sine undersøgelser observerede Stine Rosenlund Hansen både børn i institutioner med frokostordninger og børn, der fik madpakke med hjemmefra. Hun oplevede en stor forskel på, hvordan måltidet udformer sig.

»Når børn sidder med hver deres madpakke, er det deres mad. Samtale om maden fylder ikke meget, i hvert fald ikke positivt. Når der er frokostordning, taler man mere om maden. Den skal rækkes rundt, hvilket giver interaktion, og man har en fælles oplevelse og taler om, hvordan den smager,« siger Stine Rosenlund Hansen.

Hun tilføjer, at der er mange individuelle regler knyttet til et madkassebord.

»Du skal spise ostemaden før chokolade­maden, og du må ikke lege med papiret fra figenstangen. Ved en frokostordning gælder der fælles regler, fordi man tager af det samme fad. De pædagoger, jeg har talt med, oplever færre irettesættelser og klarere regler, som gør det nemmere at skabe en hyggelig atmosfære,« fortæller Stine Rosenlund Hansen.



Grønt på bordet. Frokostordninger i daginstitutioner kan også have stor effekt på, hvor meget børn kender til – og har mod på at smage – sunde grøntsager. Det viser den del af FRIDA-projektet, som ph.d.-studerende Mette Vang Mikkelsen har stået for.

Hun har i sin forskning brugt Sapere-metoden, som går ud på at arbejde pædagogisk med børnenes sanser for at gøre dem bedre til at udtrykke, hvad de kan lide og ikke lide. »Ved at bruge metoden kan man opnå, at børn kender flere grøntsager og bliver bedre til at tale om grøntsager. Om de så også bliver mindre kræsne, kan jeg ikke se ud fra mine resultater, men det viser andre studier,« siger Mette Vang Mikkelsen.

I forbindelse med hendes undersøgelse blev der serveret nye grøntsager for den sammen børnegruppe hver dag over en periode på 10 uger.

»Når man introducerer børnene til nye grøntsager og har lidt tålmodighed, begynder de også at spise af dem. De blev meget glade for kålrabi, og savoykål lærte de også at spise,« siger Mette Vang Mikkelsen, som dog måtte indse, at fennikel har svært ved at blive et hit blandt børn. 



Tre tilgange til kost

Forskerne fra Aalborg Universitet præsenterede deres nye viden om kost i daginstitutioner ved en konference i København 6. maj 2015. Konferencen markerede samtidig en afslutning på projektet FRIDA – Frokostordninger i Dagtilbud, som blev etableret i 2010 med støtte fra Nordea-fonden og Aalborg Universitet

FRIDA har haft tre ph.d.-projekter tilknyttet, som har undersøgt forskellige aspekter af kostordninger for børn.

FRIDA bygger på erfaringerne fra Aalborg Universitets tidligere projekt DAGMAR, som blev afsluttet i 2010.

Læs mere om projekt FRIDA og de tre ph.d.-projekter på frida.plan.aau.dk