SUPERBRUGERE - Film fodrer fantasien

Det er tirsdag aften i værkstedet i Fritidscenter & Klub Vangede i Gentofte. Sammen med pædagogstuderende Simon Aaen er fem drenge i alderen 12-14 år samlet rundt om bordet, der fylder det meste af lokalet. Foran sig har drengene et stykke papir og en blyant. Tre terninger og nogle små plasticfigurer ligger midt på bordet. Umiddelbart ligner det en flok drenge omkring et almindeligt brætspil, men lytter man til drengenes snak, begynder det trange værkstedslokale at ændre sig: På væggene hænger ikke længere filmplakater fra Ringenes Herre og Star Wars, men derimod lurende flagermus. Vinduet fører ikke længere ud til en gårdhave, men udgør et sort og uendeligt hul ind i dybet. Det kedelige linoleumsgulv er forvandlet til en ujævn, rug og fugtig klippegrund. Og fra loftet hænger ikke lamper, men savlende drypsten, der truer med at kløve enhver, der stiller sig under dem. Vi er samlet i en grotte, og den næste time er drengene kastet ind i en eventyrverden, de ellers kun kender fra film, bøger og computerspil.



Mediepraktik. De fem 6. og 7. klassedrenge har siden Simon Aaen i september startede i praktik i fritidsklubben spillet rollespil. Simon Aaens praktikophold er nemlig en del af et medieprojekt, som handler om at bruge børn og unges interesse for medier i det legerum, der eksisterer i en fritidsinstitution. Børn&Unge skrev i sidste nummer om projektet, der involverer 12 pædagogstuderende fra Gentofte Seminarium. De studerende må selv bestemme på hvilken måde, de vil arbejde med medier under deres praktikforløb, der varer frem til februar 2003, men fælles for alle projekterne er en målsætning at omdanne børns store medieforbrug til mediebrug. Simon har grebet opgaven an på en lidt utraditionel måde.

»Mange af mine medstuderende bruger medierne direkte. Sammen med børnene tager de billeder, eller de laver en film. Jeg er gået den omvendte vej, og tager udgangspunkt i de billeder, børn hver dag danner sig gennem fjernsynet, film og computerspil,« siger Simon og uddyber.

»Da jeg startede i klubben, var der en gruppe drenge, der ikke var så interesseret i hverken fodbold eller volleyball. De syntes heller ikke, det var sjovt at være i hobbyrummet, hvor pigerne mest sad og lavede papiræsker eller lagde perlerækker. Til gengæld var de meget optaget af fantasilege og film som Ringenes Herre, og jeg fandt dem mest foran computeren,« fortæller Simon Aaen.

Han har i mange år haft glæde af at spille rollespil som brætspil især, og han har deltaget i forskellige rollespilskongresser rundt omkring i landet. Erfaringen gav ham den ide, at han ved at bruge de samme billeder i et rollespil, som børnene bliver bombarderet med via forskellige medier, kunne give dem en mulighed for selv at handle i de situationer, de ser på film eller udsættes for i computerspil.

»På den måde reflekterer de over, hvad deres helte gør og ikke gør, og de deltager aktivt og bliver medskabere af et spil eller en film i stedet for bare at lade sig underholde,« forklarer Simon, der ikke skulle sige rollespil mere end en gang, før en flok ivrigt interesserede drenge meldte sig.

Nogle af drengene er siden gået tilbage til sportslege, men Emil, Anders, Charles, Sune og Martin mødes stadig hver tirsdag til nye oplevelser i mørke grotter, på blodige slagmarker, i ufremkommelige skove og på ubestigelige bjerge.



Helte i hverdagen. Simon Aaen er spilleleder. Han kunne have valgt en handling eller en "storyline" fra en af de mange Advanced Dungeons and Dragons-spillebøger, men han har selv fundet på det scenarie, der danner rammen for drengenes handlinger. Hans historie er kun en rød tråd, der bliver spundet videre på med hjælp fra drengenes fantasiforestillinger. Når en af drengene slår med terningen, udstikker Simon Aaen den udfordring, han står over for, men det er drengen selv, der vælger, hvad han vil gøre. Han skal leve sig ind i sin rollepersons tankegang og kan handle ud fra de egenskaber, han tidligere har slået sig til. Jo højere antal øjne, terningen viser, jo mere intelligent, stærk, smuk eller modig er han. På den måde mener Simon, børnene får afprøvet en masse kompetencer, de måske ikke har i hverdagen, og han mener, at pædagoger kunne benytte sig af de udviklingsmuligheder, der ligger i det for børnene.

»For eksempel gør jeg noget ud af, at børnene spiller nogle roller, de ikke bruger i hverdagen. En dreng, som måske ikke er så fysisk stærk, kan jo sagtens være kriger i fantasien. En dreng, der til daglig er meget dominerende, kan udfordres ved at spille den eftertænksomme troldmand. Og en stille dreng, der sjældent siger noget i store forsamlinger, kan som præst få lov at være den, de andre spørger til råds. På den måde får børnene nogle succesoplevelser med nogle sider af sig selv, de ikke tidligere har prøvet kræfter med, og de oplever at blive respekteret i en anden rolle, end de har til hverdag,« siger Simon Aaen, der ikke bare mener, at rollespillet styrker den enkelte dreng, men også gruppen som helhed.

»Drengene får en masse fælles oplevelser at tale om. Det er oplevelser, der er skabt i fantasien, men fællesskabsfølelsen er jo virkelig, når de sammen husker sejrsrusen, da de besejrede orkerne i grotten, eller angstfølelsen, da et uhyggeligt væsen fulgte efter dem på rejserne igennem dybe skove og over høje bjerge,« siger Simon og understreger.

»De får lov at spille helte og opleve ting, de ikke støder på i deres hverdag.«



Spiller med i Ringenes Herre. Det er samme historie, Simon Aaen med drengene har brygget på hele efteråret, og den bærer meget præg af de oplevelser, heltene i den aktuelle filmatisering af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre kommer ud for. I september mødte de fem drenge hinanden, da de i skikkelser af en klog troldmand, en modig tempelridder, en kvindelig skjald, en dygtig stifinder og en åndelig præst ankom til den samme middelalderby. Byens menneskeborgere var blevet hærget af onde orker og gobliner, og borgmesteren bestilte de fem til at udrydde de onde væsener, som nu truer resten af menneskeverdenen og det gode på jorden. Sidste uge førte stifinderen selskabet til en grotte, hvor de måtte kæmpe mod en ond huletrold. Det lykkedes dem at dræbe trolden, og de går nu rundt i grotten og leder efter spor efter de onde orker og gobliner. Anders, der spiller præst, har slået med terningen, og Simon Aaen giver ham et valg.

»I er ved at tjekke hulerummene for orker, og du går og slår lidt til hulevæggen med dit sværd. Pludselig glider sværdet gennem klippen, som var den lavet af smør. Du følger selv efter og bevæger dig ned af en smal gang. Til siderne ser du orkernes sovesale, og for enden af gangen støder du på en lukket dør. Hvad gør du?,« spørger Simon Aaen.

»Jeg sparker til døren,« siger Anders med stor kraft i både stemme og fod.

»Den er som sten, og du er ved at brække foden,« fortæller Simon Aaen.

Emil, der spiller den kloge troldmand, griner højt.

»Ha, hvor meget har du i intelligens? Skulle du ikke prøve at tage i håndtaget først,« hjælper han sin rejsekammerat.

Og Simon fortæller Anders, at døren er ulåst, så han kan bare gå ind, hvis han tør.

Det tør Anders godt, for han er en modig præst. Og det er en af de ting, han bedst kan lide ved rollespillet.

»Fordi min rolleperson har så meget mod, kan jeg en masse ting, jeg ikke kan til daglig. Hvis det var en film, og jeg så skuespilleren stå over for en dør, ville jeg måske være bange og tænke, nej, nej, du må ikke åbne døren, for der står en øksemorder bagved. Det gode ved rollespillet er, at jeg selv bestemmer, om jeg vil vide, hvad der er bagved. Og fordi jeg er præst, kan jeg bare påkalde mig gudernes hjælp, hvis jeg bliver bange, eller jeg kan vende mig om og gå,« siger Anders.



En på opleveren. Det er sjældent, drengene holder sig tilbage. Tværtimod kaster de sig frygtløse ud i umulige krigskampe. For som Charles siger, oplever man jo ikke noget, hvis man ikke prøver noget. I rollespillet er han ikke engang bange for døden.

»Jeg kunne for eksempel spille med i et rollespil, hvor vi legede Brave Heart. Den der film, hvor skotterne og englænderne bekriger hinanden. Hvis jeg rigtig levede dengang og blev angrebet, så tror jeg bare jeg ville flygte for ikke at dø. Men i spillet har jeg måske resurrection points (genoplivelsespoint, red.), eller jeg kan opstå som en ny person. Rollespil handler om at overskride nogle grænser og turde gøre nogle ting, for det er jo ikke fedt at overleve uden at have prøvet noget i sit liv,« siger han.

Derfor prøver Charles især at spille personer, der er anderledes end ham selv.

»Selvfølgelig er det kun mig, der kan spille Freja, som jeg gør det, men for det første er hun meget anderledes, fordi hun er en pige, og så stjæler hun. Jeg er hverken pige eller tyv til daglig. Jeg kan jo ikke lige stjæle din pung, uden du ville opdage det. Men det kunne jeg, hvis du spillede med,« siger han drilsk til journalisten.

Hvad er så dårligt ved at være en pige?

»Når vi spiller krigsscener, ville jeg ønske, at jeg havde mere styrke,« siger Charles.

Men Emil påpeger, at der også er fordele ved rejseselskabets pige.

»Piger er mere skønne, så hun er god at have med, når vi skal overtale nogen til noget,« siger han lidt genert.

»Og til det har jeg jo også andre fordele,« tilføjer Charles og former et par fuldvoksne bryster på sin krop.

»Og mænd har bulerne her,« griner han og viser et par skipper skræk arme.

Charles går også til live rollespil i Vestskoven, og både han og Emil er blevet så glade for brætspillet, at de øver sig i at lave spil for hinanden derhjemme.

»Vi hjælper også Simon med at arrangere spillene for 4. og 5. klasserne i dagklubben, og når han skal tilbage på skolen, kan vi fortsætte som spillemestre,« siger Charles. l



I 1980'erne kom rollespillene til Norden, og Landsforeningen af rolle- og konfliktspillere i Danmark talte i 2001 700 medlemmer, fordelt på 35 lokale foreninger. De kan ses på Landsforeningens hjemmeside http://www.sleipner.dk. Den svenske landsforening, Sverok, omfatter til sammenligning 20.000 medlemmer, fordelt på over 1300 lokale foreninger. I Danmark foregår foreningsstøtten via Fritidsloven, det vil sige lokalt og gennem det kommunale system, mens de svenske foreninger er sikret direkte støtte af Ungdomsstyrelsen under det svenske kulturministerium.



Rollespil for begyndere

Den engelske betegnelse "fantasy-roleplaying-game" indfanger rollespillets karakter langt bedre end den danske. Rollespil er nemlig både en fri og fantasibaseret (fantasy) leg med roller og rammer (play), og samtidig et systembaseret spil med brug af terninger og regelsæt (game). De første rollespil, der kom på markedet, var Dungeons and Dragons (1974) (designet af Gary Gygax), efterfulgt af Advanced Dungeons and Dragons (1977). Spillene var et udtryk for en stigende interesse i science fiction- og fantasylitteraturen i USA, og selvom andre regelsæt er kommet til, er de stadig de største salgssuccesser. Især bøger som J.R.R. Tolkiens The Hobbit (1937) og Lord of the Rings bd. I-III (1954-55) havde en stor indflydelse på de scenarier, der udspiller sig i Dungeons and Dragons-spillene, hvor spillerne er helte, som går på eventyr i en middelalderverden fyldt med fantasivæsener og trolddom.

Siden har rollespillet gennemgået en stor udvikling, og legen dækker over både det traditionelle rollespil, der foregår rundt om et bord, og alt fra live rollespil til andre former for historiefortælling, rolle og regellege. Nogle ligner drama, mens andre rollespil udøves i netbaserede computerspil.

Kilde: Troldmandens nye lærlinge. Fantasi og computerspil. Temanummer af Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur Nummer 44. Odense Universitetsforlag, 2002. Redigeret af Anne Scott Sørensen.



Rollespillets verdener

Der findes rollespil, som foregår i fortiden, nutiden eller fremtiden - det er kun fantasien, der sætter grænser. Nogle af de mest udbredte spil på markedet i dag er:

Advanced Dungeons & Dragons - en videreudvikling af det gamle spil

Ars Magica - hvor spillerne er troldmænd i en middelalderverden

Vampire - hvor spillerne er vampyrer i en nutidsverden

Call of Cthulhu - hvor spillerne opklarer okkulte mysterier i 1920'erne

Shadowrun - hvor spillerne er småforbrydere i en mørk, nær fremtid

Star Wars - hvor spillerne er oprørere i samme univers, som de kendte film foregår i

Kilde: Hjemmesiden http://www.inka.dk/amalienborg/rollespil.php