Sukkerchok; Rejerne er de bedste

Klokken er halv 12 på en ganske almindelig onsdag i den integrerede vuggestue og børnehave Asgård i København. Ti børn sidder allerede og venter i Bazaren, hvor frokosten snart bliver serveret. Pædagogerne gør klar. Metalkopperne og vandkanderne findes frem, og voksdugen bliver bredt ud over bordet, der efterhånden ikke kan ses, fordi det tildækkes af fade og skåle med majs, ærter, tomater, agurk, rejer, tun og lækkert hjemmebagt brød.

Børnene er sultne og vælger selv blandt lækkerierne. En af pædagogerne sidder ved buffeten og hjælper, når skeen ryger i den forkerte skål, eller når et barn ikke kan bestemme sig.

En treårig pige kæmper med skeen i majsene. Hun vipper tre store skefulde op på sin tallerken, derefter pynter hun med en enkelt skive tomat og agurk og fuldender det efterhånden farverige værk med lidt tun og rejer.

Efter børnene har øst op, sætter de sig ved et af bordene, hvor de spiser sammen med fem-seks andre børn og en pædagog. Snakken går lystigt. Et sted taler de om biler og et andet sted om maden.

"Det smager godt, rejerne er de bedste," udbryder en af pigerne. En af drengene ved bordet nikker ihærdigt for at erklære sig enig, mens han omhyggeligt skubber sin sidste ært op på skeen, fører skeen til munden, og bærer så sin nu helt tomme tallerken over på afrydderbordet.



Sunde madvaner. Annette Hede er pædagog, men ansat på fuld tid i køkkenet. Hun har ansvaret for at børnene får sund og varieret kost hver dag. Hun ser ingen problemer i at udelade kager og søde sager fra børnenes kost.

"Faktisk har vi aldrig snakket om at skulle have en fast kagedag, det har vi slet ikke tænkt på. Hvorfor skulle vi ikke give dem sund mad, når de lige så gerne vil spise det," spørger hun.

For Annette Hede handler det om at give børnene nogle sunde kostvaner, men sukker er heller ikke helt bandlyst.

"Børnene får da kanelsukker på risengrøden," fortæller hun, og til fastelavn bagte hun fastelavnsboller, hvor børnene selv fik lov at pynte bollerne med en smule glasur på toppen.

Langt de fleste af råvarerne er økologiske, mellem 80-90 procent. Annette Hede bager selv brødet og bruger alt fra gryn, kerner, rug, hvede, spelt og grahamsmel, ti kilo går der til børnenes brød hver eneste dag.



Sulten styrer. Bazaren har kun plads til 20 børn ad gangen. Det er helt bevidst, fordi pædagogerne gerne vil have, at det skal være hyggeligt, når børnene spiser. Bazarens frokostbuffet er åben fra klokken halv 12 og halvanden til to timer frem. lukketid afhænger af, hvornår det sidste barn har spist.

I Asgård spiser børnene, når de sultne, og ikke når de voksne siger, at de skal.

"Børnene lærer at mærke efter og sige, "nu er jeg sulten, nu vil jeg have mad," og bagefter at føle, at "nu er jeg mæt" og så bære tallerkenen over på bordet. Buffeten står ikke fremme i to timer, for at de kan løbe frem og tilbage for lige at tage en kartoffel og lidt senere en tomat," siger pædagog Helle Christiansen.

Af og til kommer et barn og vil have mere mad, efter det har rejst sig, i de tilfælde taler en af pædagogerne med barnet og forklarer om at føle sig sulten og mæt. Hvis barnet virkelig er sulten, tilbyder pædagogerne et stykke grovbrød.



Fælles fødselsdage. Med 111 børn kunne Asgård fejre fødselsdag flere gange om ugen. Derfor har de besluttet at holde to store fødselsdagsfester om året.

Navnene på de børn, der har haft fødselsdag det sidste halve år, bliver råbt op og lykønsket med en fødselsdagssang, flaget ude på legepladsen hejses, og hele dagen er anderledes. Der indrettes et diskotek i Aladdins Hule, der normalt fungerer som teater og udklædningsrum, og puderummet omdannes til et sanserum. På den måde undgår pædagogerne, at forældre møder op med flødeboller, chips og sodavand, når deres barn har fødselsdag.

"Hyggen drejer sig ikke om maden, men om at være sammen. Vi laver noget anderledes, det kan for eksempel være ballondans, så der er ikke er fokus på søde sager," siger pædagog Helle Christiansen.

Børnene i Asgård får altså stort set aldrig slik eller kage, mens de bliver passet i institutionen. Hverken Helle Christiansen eller Annette Hede har noget bevis for, at børnene er mere rolige end i andre institutioner. Men de mener alligevel, at deres holdning til mad er vigtig for børnene.

"Jeg tror da på, at vores madpædagogik er rigtig god. Det er vigtigt, børn ved, at de altid kan få mad, hvis de bliver sultne, selv når de bliver hentet, kan de få en grovbolle til hjemturen," siger Helle Christiansen.

Også Annette Hede er overbevist om, at den sunde mad er et hit.

"Jeg kan se i børnenes øjne, at det er lækkert, og tit fortæller børnene jo også, at maden smager godt," siger hun.

Hun vælger retterne efter, hvad børnene bedst kan lide ved at holde øje med, hvad der bliver spist mest af. De retter bliver lavet et par ekstra gange.

"Alt fra rejesuppe til tunfrikadeller og risengrød er på børnenes hitliste over mad," fortæller hun.



10 kroner om dagen per barn

Annette Hede har 10 kroner per barn per dag til at lave mad for. Hun sparer en del penge ved for eksempel selv at bage brødet, som aldrig kun er bagt på hvedemel, fordi det grove brød mætter bedre og er sundere.



Opskrift på grovboller (cirka 10 stk. eller 3 flutes):

1/2 liter lunkent vand

1 spsk. salt

15 gram gær

200 gram rugmel

100 gram spelt mel

100 gram grahamsmel

285 gram hvedemel

Ingredienserne røres godt sammen og stilles derefter koldt i otte til 10 timer med film over.

Dejen er meget våd, og det er derfor en god ide at have mel ved hånden når bollerne skal formes.

Til sidst bages bollerne i 15 minutter ved 200 grader og efterfølgende i fem til 10 minutter i varmluftsovn.



På www.frugtfest.dk finder du inspiration til sunde børnefødselsdage. I stedet for sodavand kan der for eksempel serveres isvand med frosne bær. På hjemmesiden findes der opskrifter på lækker, sund mad og forslag til temaer og aktiviteter til fødselsdagene.