Støj påvirker fostre

Pædagoger hører til de mest støjplagede grupper på arbejdsmarkedet. Tinnitus, lydoverfølsomhed og stress er nogle af de gener, der rammer pædagoger, som er udsat for støj i store doser. En ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) gennemgår den samlede tilgængelige forskning om indvirkningen af støj på helbredet. Og gennemgangen viser, at støj - defineret som uønsket lyd - ikke kun er årsag til høreskader, men også kan føre til hjertekarsygdomme og fosterskader.

En af de undervurderede følger af kraftig støj er den påvirkning, fosteret hos gravide kan udsættes for. Lydbølger kan trænge gennem moderens bugvæg og fostervandet ind til fosteret. Dyreforsøg viser, at kraftig lavfrekvent støj, dvs. dybe baslyde, passerer stort set uændret igennem til fosteret og kan skade høreorganet, som udvikles i den sidste halvdel af graviditeten. Imidlertid yder livmoderen god beskyttelse mod mere højfrekvente, "lysere" lyde. Og det er hovedsagelig den type støj, der findes i børnehaver og vuggestuer.

"Den støj, pædagoger er udsat for i daginstitutioner, er børnestemmer, og det er mit bud, at den ikke kan skade fosterets hørelse," siger Karin Sørig Hougaard, der er forsker ved AMI og en af forfatterne bag støjrapporten.

Dyreforsøg tyder på, at fosterets høreorgan kan være ekstra følsomt under udviklingen. Derfor kan støj, der er uskadelig for hørelsen hos voksne, muligvis skade fosterets høreorgan.

"Derfor synes jeg, vores lovgivning burde beskytte fosteret i hvert fald lige så godt som den voksne. Det gør den ikke i dag," siger Karin Sørig Hougaard.

Indirekte kan fosteret påvirkes af støj, hvis den gravide kvinde stresses af et støjfyldt miljø. Stresshormoner kan passere fra moderen til fosteret og indvirke på tilførslen af næringsstoffer til fosteret. Det kan i sidste ende betyde lavere fødselsvægt.

Hun vurderer, at risikoen er ringe, også selv om lydstyrken i mange daginstitutioner når op på de 80 decibel, der i industrien ville kræve brug af høreværn.

"Fosteret kan godt høre lyden, men den mere højfrekvente støj dæmpes kraftigt af væv og væske omkring fosteret, så her ville jeg ikke være nervøs for høreskader," siger Karin Sørig Hougaard.

Karin Sørig Hougaard understreger, at forbindelsen mellem stress og fosterskader langt fra er udforsket tilbundsgående.

"Der er behov for undersøgelser, der ser på, om fosterets hørelse påvirkes af støj, eller om det påvirkes af stress som følge af støj," siger Karin Sørig Hougaard. Hun understreger, at de undersøgelser, der findes på mennesker om sammenhængen mellem støj og fosterskader, alle er foretaget på industriarbejdspladser.



Støj og stress. Mange pædagoger oplever støj som en stressfaktor, men det kan være vanskeligt at adskille støj fra andre stressfaktorer i daginstitutionerne.

"Støj er én blandt mange stressorer. Det kan godt være, støj giver anledning til stress, men det kan i lige så høj grad være andre faktorer, der fører til stress. F.eks. det, at man står alene i en situation, eller at man føler sig presset. Det kan være, man er stresset af disse årsager og derfor bliver mere støjfølsom," siger Søren Peter Lund, der er medforfatter til støjrapporten og forsker ved AMI.

Det er svært at måle stress som følge af støj, f.eks. i form af forhøjet blodtryk. Men ifølge rapporten tyder flere undersøgelser på, at udsættelse for støj kan føre til hjertekarsygdomme. Støjen skal dog være kraftig - på 85 decibel - og stå på gennem en hel arbejdsdag.

Stress kan også være en medvirkende årsag til tinnitus. Og selv om der skal et meget højt støjniveau over lang tid til for at udvikle hørenedsættelse, kan tinnitus være det første tegn på en høreskade.

"Det er sandsynligt, at der er en årsagssammenhæng fra lydoverfølsomhed, som kan gå over i tinnitus, som så senere kan manifestere sig i hørenedsættelse. Det forekommer sandsynligt, men vi mangler beviserne for det," siger Søren Peter Lund. Han påpeger også, at man ikke kan sætte en nedre grænse for, hvornår en person får høreskader.



Rapporten "Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet" fra Arbejdsmiljøinstituttet kan downloades på adressen: http://www.ami.dk/upload/dok13.pdf





Nyt støjprojekt i AMI

De fleste undersøgelser, der er lavet af sammenhængen mellem støjgener og helbredsskader, retter sig mod arbejdsmiljøet i industrien. Så der er en lang række ubesvarede spørgsmål, når det gælder faggrupper, der arbejder med mennesker. For at belyse sammenhængen mellem støj og stress og høreproblemer hos pædagoger og lærere har forskere ved Arbejdsmiljøinstituttet, AMI, formuleret et nyt flerårigt forskningsprojekt, der skal kortlægge støjproblemerne i skoler og SFOer. De har netop søgt om midler til projektet fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, der er en fond under Arbejdstilsynet.