Skolereformens lyse side. Det er sjovt at være en del af skolen

Pædagog Rikke Delfs fra Vester Mariendal Skole i Aalborg har med skolereformen fået forandret sit arbejdsliv. Før skolereformen havde hun kun fire timer om ugen i indskolingen.

Nu er hun rykket op i mellemtrinnet og har 14 timer om ugen i en 4. klasse.

»Jeg er rigtig glad for at have fået flere timer. Det er sjovt at være en større del af skolen og at se børnene i et andet regi,« siger hun.

Rikke Delfs nye arbejdsliv afspejler de forventninger, som skolecheferne i landets kommuner har. 83 procent af skolecheferne har afsat penge til, at undervisning eller understøttende undervisning kan dækkes af to voksne, viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for BUPL. Samtidig forventer tre ud af fire skolechefer, at pædagogerne skal indgå i den understøttende undervisning på alle klassetrin.

På Vester Mariendal Skole er man ikke nået så langt, at der er pædagoger på alle klassetrin. Udskolingen er ikke helt dækket ind. På 7. klassetrin har pædagoger op til 20 skoletimer om ugen, mens 8. og 9. klasse udelukkende har lærere.

Rikke Delfs’ skemalagte timer ligger alle sammen med en lærer. Hun er med i dansk, matematik og natur/teknik.



Kan være svært. Nogle gange har Rikke Delfs opgaver, hvor hun tager en gruppe børn ud af klassen. Har hun ikke det, hjælper hun de børn, der har behov for ekstra støtte i klassen. Med én lærer til 18 børn kan det være svært at tilgodese alle børn, og især efter kl. 12 har børnene brug for støtte.

»På det tidspunkt er deres hoveder ved at stå af. De har ikke helt vænnet sig til de længere skoledage. Så jeg prøver at fange dem, men det kan være lidt svært,« siger hun. Folkeskolereformen har betydet travlhed for Rikke Delfs og hendes kolleger.

»Vi løber stærkt,« siger hun og understreger, at hun og kollegerne er positive over for reformen. Men der mangler tid til planlægning.

»Vi havde hørt, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger skulle blive meget nemmere med den nye skolereform, men det er det bestemt ikke blevet hos os,« siger hun. På hendes egen årgang dækker fire lærere alle fag i de to klasser, der er på årgangen. Derfor er der ikke noget tidspunkt, hvor lærere og pædagoger har skemafri samtidig i løbet af dagen, så de har kun et møde hver 14. dag. Der er sat halvanden time af til både årgangsmøde og teammøde.

»Det er ikke helt vildt meget tid, vi har. Møderne bruges mest til praktiske aftaler,« siger Rikke Delfs.

Hun nævner planlægning af løbe-læse-båndet, forældremøder og gårdvagter som nogle af de ting, de bruger tiden på. På teammøderne er der dog lidt tid til at snakke børn og teamsamarbejde.

Lærere og pædagoger gør, hvad de kan for at involvere hinanden i, hvad der sker, understreger hun.

»Det er bare svært, når der ikke er tid til, at vi kan sætte os ned og snakke,« siger Rikke Delfs.



Holder fast. Når børnenes skoledag er slut klokken 14, suser Rikke Delfs over i dussen, som skolefritids­ordninger hedder i Aalborg Kommune (dus står for ’det udvidede samarbejde’). Her skal hun arbejde med børnene fra indskolingen.

Selvom tiden i fritidsordningen er blevet kortere, har pædagogerne ikke slækket på udbuddet af aktiviteter.

»For hvis vi holder op med at tilbyde noget, hvorfor skal forældrene så betale for, at deres børn skal gå her,« spørger Rikke Delfs.

Dussen har lige haft en OL-uge med masser af idrætsaktiviteter. Det kunne få alle børnene med.

»De var grebet af fællesskabet. Til hverdag er der børn, der er trætte og ikke magter mere. Og det skal de have lov til. Aktiviteterne er ikke tvungne,« siger Rikke Delfs.

»Men det er nogle lange dage, også for pædagogerne,« tilføjer hun.



Læs mere om undersøgelsen blandt skolechefer på

kortlink.dk/eztg