Skolen skal gøres børneparat

Der er ikke altid tilstrækkelig sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Der er stadig for mange børn, der ikke er klar til at starte i børnehaveklasse, det år de fylder seks. Og sammenhængen mellem institutioner og sociale myndigheder fungerer heller ikke godt nok alle steder.

Sådan skriver regeringen i et oplæg til det andet af i alt seks temamøder om, hvordan blandt andet dagpasningen kan bringes op på et højere kvalitetsniveau.

Forud for det seneste møde, som blev holdt 11. januar under overskriften "Sammenhængende service - med respekt for borgerne", havde BUPL i et høringssvar givet sine bud på, hvad der skal til, for at højne service- og kvalitetsniveauet i de danske daginstitutioner.

BUPL mener blandt andet, at det er for snævert alene at fokusere på børnenes skoleparathed:

"I forslaget til dagtilbudslov lægges der op til, at daginstitutioner skal forberede børnene til skolen. BUPL ønsker, at skolerne samtidig forpligtes til at tage afsæt i det, børnene bringer med sig, og at skolen gøres mere "børneparat". Den danske pædagogiske tradition er en rigtig god forberedelse til skolen ved netop ikke at være et førskolesystem, jævnfør blandt andet "Starting Strong II " (OECD, 2006). Den danske pædagogiske tradition er berømmet over hele verden. Derfor skal den udvikles - ikke afvikles", fastslås det i høringssvaret.

Forudsætningen for denne udvikling er, hedder det videre, at det nødvendige personale, den nødvendige uddannelse og den nødvendige tid stilles til rådighed.



Kommunalreform får kritik. BUPL kommenterer i høringssvaret også på kommunalreformens betydning for kvaliteten i daginstitutionerne. Når regeringen hævder, at kommunalreformen indebærer, at flere opgaver løses tættere på borgerne, så er det ifølge BUPL en sandhed med modifikationer. Tværtimod bliver der både fysisk og mentalt længere mellem forældre og institutionsledere, når de nye storkommuner i stor stil sammenlægger institutionerne under fælles ledelse, mener BUPL.

I høringssvaret fremhæves det endvidere, at regeringens efterlysning af "systematisk kundeorientering" er overflødig på daginstitutionsområdet:

"Her mødes brugerne - børn og forældre - to gange dagligt med personalet og har mulighed for samtale om stort og småt. Lige fra "hvordan går det?" til børnenes trivsel, udvikling og behov. Denne direkte, daglige dialog suppleres endvidere med diverse former for dokumentation, opslag og anden information om børnenes liv og læring, samt om hvordan opdragelsen i familien og det pædagogiske arbejde i institutionen kan supplere og berige hinanden", hedder det i høringssvaret.



Daginstitutionen er ingen butik. BUPL anholder også de termer, regeringen benytter til at beskrive de relationer, der er mellem pædagogerne og børnene samt deres forældre. Kundeorientering for eksempel.

"Børn i daginstitutioner er ikke kunder i en butik, der sælger en ydelse. Børnene er modtagere af et pædagogisk tilbud. Forældrene er heller ikke kunder, men netop forældre til børn i daginstitutioner. Ordvalget kan synes uden betydning, men det er imidlertid BUPL's vurdering, at det konkrete ordvalg afspejle hvilket perspektiv der anlægges - om det er et pædagogisk eller økonomisk".



Om respekt. Hvad BUPL forstår ved en "sammenhængende service - med respekt for borgerne", gives der i høringssvaret også en forklaring på.

Respekt handler, siges det, først og fremmest om, at politikerne sikrer sammenhængen mellem økonomi, ressourcer og rammer på den ene side og løfter, visioner, opgaver og udfordringer på den anden side

Respekt er også, at brugerne kan regne med, personalet er vidensmæssigt ajourført, og at pædagogerne har adgang til den nødvendige efter- og videreuddannelse.

"Respekt handler sidst men ikke mindst om, at forældre og børn ikke blot får, hvad de forventer, men også, hvad de objektivt set har brug for", påpeger høringssvaret.

Et par konkrete forslag indeholder høringssvaret også. Det ene går på oprettelse af et organ, som kan tage stillinger til klager i sager, hvor "systemet" ikke reagerer på indberetninger om børn, der mistrives i deres familie. Det andet er, at Danmark i lighed med Norge og Sverige får en børneombudsmand til at sikre, at børn høres og deres interesser tilgodeses. ?



Tredje temamøde i kvalitetsreformudvalget har overskriften "Klare mål og ansvar for resultater" holdes 8. februar.



Læs om regeringens kvalitetsreform på www.kvalitetsreform.dk, hvor man også kan finde kvalitetsreformudvalgets forskellige mødeoplæg.