PSYKISK SYGE FORÆLDRE - Institution for oplevelser og bearbejdelse

Eksperimentalinstitutionen er en integrereret vuggestue og børnehave med de flere hænder og den større viden, der skal til for at give børn af psykisk syge ekstra omsorg i de relationer og perioder, hvor forældrene svigter. Ud af 30 børn fra socialt belastede hjem er ni børn henvist til specialinstitutionen, fordi deres mor eller far er psykisk syg. Daginstitutionsleder Lene Lind er ikke i tvivl om pædagogens opgave over for de udsatte børn.

»Hjemme hos barnet er stemningen ofte nedtonet, og det påvirker barnets udfoldelse og selvværd altid at spejle sit værd i triste ansigter. I daginstitutionen er det derfor vigtigt, at barnet møder en voksen, der kan få det til at glemme de tunge følelser og føle frihed til at lege, men også en voksen der kan rumme barnet, når det er ked af det, glad, jaloux, sød eller elskelig,« siger Lene Lind.

»Det er jo følelser, som den syge forælder ofte har svært ved at håndtere hos barnet,« fortsætter hun.

Hun mener, at pædagogen for det første skal give barnet oplevelser, der kan udvikle barnets selvværd og dets sociale relationer, og for det andet skal hun forsøge at bearbejde de belastninger, barnet har med sig hjemmefra. For at varetage de to opgaver er Eksperimentalinstitutionens budget forhøjet med 50 procent, og hver børnegruppe har fire pædagoger tilknyttet. I en vuggestuegruppe er der 10-11 børn og i en børnehavegruppe 13-14 børn mod normale normeringer på 22 børn. Hertil kommer, at pædagogerne fungerer som primær kontaktperson for hver fire børn, og foruden børnehavnes psykolog og psykiater bruger de hver uge to en halv time på samtaler med barnet i enerum.

»Vi skal hverken gå psykologer eller psykiatere i bedene. Det er vi ikke uddannet til. Men vi må heller ikke være bange for at knytte os tæt til børnene og familierne og tale med dem om det svære i hjemmet. Det kræver ekstra tid og normeringer for pædagogen nærmest at træde i en mors rolle, der hvor forældrene på grund af deres psykiske lidelse ikke kan tage sig af barnet. Det kræver, at pædagogen tager fuldt ansvar for barnet, så barnet ikke også i institutionen skal passe sig selv,« siger Lene Lind.

30 andre pladser i institutionen er forbeholdt børnene fra lokalområdet.

»Børnene skal ikke føle sig mere anderledes, end de i forvejen gør, og derfor taler vi også åbent i de blandede børnegrupper om psykisk sygdom. Måske bruger vi et dukkehus som overgangsobjekt med det antal personer, der er i hjemmet. Det giver børnene mulighed for at sætte ord på de ting, de oplever derhjemme, uden de behøver at bruge dem selv som eksempel. Ofte vil det høre andre børn fortælle om de samme følelser og oplevelser, for der er forældre, som er fulde, slår eller skælder ud i alle familier,« siger Lene Lind.



Fokus på børn af psykisk syge

Børnegrupper: Som udgangspunkt er det forældrene, der har problemerne, men cirka en tredjedel af børnene får psykiske vanskeligheder. I de senere år har blandt andre SIND-pårørende i Århus og Group Light-projektet under PsykInfo i Vejle Amt arbejdet med børnegrupper. Her mødes børn i bestemte aldersgrupper mellem 8 og 18 år et par gange om ugen, og sammen med en psykolog og en pædagogisk medarbejder får de mulighed for at bearbejde deres problemer. Barnet oplever, at reaktionen på forældrenes sygdom er helt normal, og genkendelsen ved at høre det, som barnet selv har svært ved at sætte ord på, hjælper det enkelte barn i processen med at tilegne sig sine egne følelser.

Se mere på http://www.psykinfo-vejleamt.dk og http://www.sind.dk



Projekt Kontaktfamilier: Det er det velkendte "kirsten giftekniv" princip, der er i spil. Dybest set handler projektet om, at børnene og deres psykisk syge forældre får kontakt til en velfungerende familie, der har lyst til en gang imellem at gå i tivoli, gå i biografen eller måske bare hygge under måltidet eller foran fjernsynet med den belastede familie. Ofte udvikler samværet sig til gode venskaber, der ifølge projektleder Michael Freiesleben har en uvurderlig værdi for børnene.

»I de her forløb oplever børnene at møde nogle velfungerende voksne, de kan have tillid til vil drage omsorg for forældrene. Det giver dem endelig fri til at tænke på dem selv og opleve at være børn sammen med deres forældre,« siger Michael Freiesleben.

"Projekt Kontaktfamilier" startede som pilotprojekt i 1996 under Videnscenter for Psykiatri. Se mere på http://www.kontaktfamilier.dk



PsykiatriFondens Informationsbus: Siden januar 2002 har bussen kørt rundt til skoler, efterskoler og gymnasieklasser på Fyn. Nu er den kørt over Lillebælt og ind i Vejle Amt. Bussen er et rullende klasseværelse, et minibibliotek og et udstillingssted, hvor ikke bare lærere og elever, men alle interesserede kan komme og få svar på spørgsmål om psykisk sygdom - herunder hvordan det er at leve med en psykisk syg far eller mor.

Lene Beck Jacobsen er en af bussens to pædagogiske medarbejdere, og det er en bred gruppe af interesserede, hun møder, når bussen ruller ind i skolegårdene.

»Vi kommer for at undervise skoleeleverne fra 13 til 17 år, men også yngre børn, deres forældre og mange pædagoger fra fritidsordningerne kigger ind. Mange af børnene kommer op efter undervisningen og fortæller om deres bekendte, der var psykisk syge, og i undervisningen stiller de mange spørgsmål om sygdomme, de aldrig helt har forstået. Der er et stort behov for viden på det her område, fordi det er så tabubelagt,« siger hun.

Bussen er et informationsprojekt under PsykiatriFondens Børneprojekt om børn af psykisk syge, og den fortsætter med at køre rundt i de danske amter frem til 2005. Fra 1. februar går turen til Sønderjyllands Amt.

Se mere på http://www.tabu.dk



Familiesamtalen skal:

Være udtryk for omsorg for hele familien og rumme en særlig opmærksomhed på, hvordan børnene er påvirkede af den syges tilstand og af de vanskeligheder, sygdommen har medført i familien

Formidle viden om sygdom og behandling samt om de vanskeligheder og svære følelser, som specielt børn får, når en forælder er psykisk syg

Afklare, hvordan familien håndterer de praktiske vanskeligheder og følelsesmæssige belastninger

Afdække eksisterende, støttende netværk omkring børnene

Afdække behov for støtte



Den professionelles faglige og personlige bagage

Faglig viden

om børns udvikling og signaler

om børns reaktioner på traumatiske hændelser

om psykiske sygdommes indflydelse på relationen mellem børn og voksne



Konkret viden

om den syge forældres lidelse, og

om hvordan sygdommen kommer til udtryk



Empati

evne til at indleve sig i og sætte ord på andres følelser og tanker



Mod

til at være til stede

til at lytte til egne sanser

til at give sig til kende

til at anerkende og rumme familiens følelser

til at være ydmyg og afmægtig



Kilde: "Hvad børn ikke ved... har de ondt af.

Familiesamtaler i voksenpsykiatrien". Hans Reitzels Forlag, 2002.