Pædagogik ved et tilfælde

Pædagoger har meget svært ved at få det, de mener, børn skal lære i børnehaven, omsat i pædagogisk praksis. De skriver ét i deres årsplaner og gør noget andet sammen med børnene. Det viser den nye undersøgelse "Signalement af den danske daginstitution" af lektor Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ved en sammenligning af års- eller virksomhedsplaner fra 224 daginstitutioner og 462 spørgeskemasvar om indholdet af og målene for det pædagogiske arbejde, viser det sig, at målene og den praksis, som skal opfylde målene, er to vidt forskellige ting. Når pædagoger i spørgeskemaundersøgelsen bliver spurgt om, i hvilket omfang en række indholdsformer og mål er til stede i deres årsplaner, så svarer de, at det er næsten alle de punkter, der er spurgt om. Men da Stig Broström læste årsplanerne, fandt han ud af, at der ikke står det, pædagogerne siger, at der skulle stå.

"Det fortæller, at pædagogerne selv har en forestilling om, at de både har gjort og skrevet noget, uden at de altså har gjort det. I deres forestilling om, hvad god pædagogik er, skal forskelligt indhold være til stede og visse aktiviteter være tilgodeset. Og det mener de så alvorligt, at de også mener, at de gør det, selv om de slet ikke gør det," siger han.

Resultatet af undersøgelsen, der er lavet for at dokumentere typiske træk ved den aktuelle daginstitutionspædagogik, og som også baserer sig på observationer af praksis og interviews med pædagoger, ledere og børn, får Stig Broström til at konkludere, at pædagoger må arbejde mere systematisk med deres pædagogik, hvis de vil synliggøre for forældre og andre, hvad de laver med børnene.

"Det er ikke nok, at de synes og tror. De skal støttes i at få overensstemmelse mellem teori og praksis, så de får synliggjort, hvorfor uddannede pædagoger er så vigtige for børns udvikling," siger han.

Ifølge Stig Broström evner mange pædagoger ikke at lave en ordentlig, grundig, didaktisk gennemtænkning af pædagogikken. Med det mener han, at man nøje overvejer mål og indhold og dernæst overfører det til praksis på en sådan måde, at man mener, at aktiviteterne opfylder målene.

"Pædagogerne hudfletter ikke deres pædagogik og sætter det i system og laver et organiseret, reflekteret stykke pædagogisk arbejde. De har ikke gennemtænkt, hvad det egentlig er, de giver mulighed for, at børn kan have af oplevelser: At de kommer ud af huset, at de synger og maler, at de går på kunstmuseum og alle de andre ting, som kan udvikle børnene og give dem en sjov og udfordrende hverdag," siger han.



Bare de er aktive. Det kniber altså med at gøre rede for formålet med og indholdet i de aktiviteter, der vælges. Og de aktiviteter, man tilbyder børnene, udspringer ikke af et bevidst valg, men virker for tilfældige. Stig Broström mener, at det bliver mere og mere vigtigt, at pædagoger kan gøre rede for formålet med og indholdet i enhver aktivitet, fordi de fra mange sider vil blive afkrævet svar på, hvad de laver med børnene og hvorfor.

"Samfundsudviklingen kræver, at man kan motivere sine valg. Pædagogerne skal være klar over, at de har valgt mellem nogle muligheder, og de skal kunne redegøre for deres valg, når

forældre og kommune kommer og spørger, hvorfor de gør det og ikke det. Vi skal alle kunne begrunde vores aktiviteter og virksomhed, og det skal pædagogerne altså også. I øvrigt er det vigtigt, at pædagogerne selv har tænkt sig om, så de ikke kommer til at gøre noget, bare fordi nogle andre vil have det. De skal sætte dagsordenen, og det gør man bedst ved selv at beslutte, hvad man vil lægge vægt på i sin pædagogik og være bedre til at argumentere for sine valg," siger han.

Den manglende systematik og refleksion over, hvordan mål, indhold og praksis skal hænge sammen, kan ifølge Stig Broström muligvis forklares med, at dansk børnehavetænkning bygger på, at børn udvikler sig, bare de er aktive og handlende.

"Der er tradition for, at det ikke er så afgørende, hvad børn gør, bare de er aktive, energiske, er i samspil med andre, fordyber sig, og interesserer sig for noget. For når man gør noget, så skaber man sin egen udvikling, har udviklingspsykologer fortalt pædagogerne i en menneskealder," siger han.

Men hvis man ikke tror på, at børn udvikler sig bare ved at handle, men også skal have oplevelserne bearbejdet med så mange sanser som muligt for at lære noget - og det gør Stig Broström - så bliver de voksnes indspark, engagement og involveren sig i børnenes aktiviteter meget vigtigt.

"Der er for mange institutioner, hvor pædagogerne er trådt for meget i baggrunden. Jeg synes, at pædagogerne skal være mere synlige, for i de institutioner, hvor de voksne ikke tager initiativer, vil det blive for tilfældigt, hvad børnene oplever og lærer, fordi der ikke er nogen systematik i det," siger han.

Stig Broström mener, at pædagoger skal blive bedre til at kunne analysere egen praksis, lave iagttagelser, kunne analysere de iagttagelser og sige: Her sker der sådan og sådan, og vi tror, at det kan begrunde, at børn kan udvikle de og de sider af deres personlighed. Lige så vel som de må sige, at der kan mangle noget, som de så må tilføre og dermed udfordre børnene.

"De analyser mangler alt for mange steder, og det er det, der er brug for, hvis pædagoger vil være mere synlige og anerkendes for deres faglighed," siger han.



Mere spræl i pædagogikken. Stig Broström går ind for den af socialministeren foreslåede læreplan, selv om hans undersøgelse viser, at pædagoger ikke er så gode til at skrive om og perspektivere egen pædagogik. Han håber, at de offentlige forventninger til pædagogerne vil tvinge dem til at formulere mål og indhold og til at reflektere over målene, handle bevidst på dem og derefter analysere på, hvad det giver børnene.

"Det kan give pædagogerne en ny opgave, som de siger, at de ikke har tid til, og det er også rigtigt. Men det må man tage fat om i kommunerne, som skal sørge for, at pædagogerne får kvalificeret støtte til at løfte opgaven. Nogle pædagoger vil sikkert opgive ævred, men det var der jo også nogle, der gjorde, da vi fik virksomhedsplanerne. Og dem har pædagogerne dog lært at leve med og generelt fået noget positivt ud af," siger han.

Mange har givet udtryk for, at det, der står i læreplanen, at pædagoger skal gøre, det gør de allerede. Stig Broströms undersøgelse viser, at det måske ikke er helt rigtigt. For eksempel svarer 42 procent af de adspurgte pædagoger, at de giver børnene oplevelser i naturen flere gange om ugen. Men i årsplanerne er det 62 procent af institutionerne, der finder det vigtigt, at børn får naturoplevelser. Så der er altså ikke så mange, der gør det, som på det glittede papir skriver, at de tilbyder børnene det. Desuden mener Stig Broström, at det er for dårligt, at næsten 40 procent ikke synes, at det er vigtigt og relevant at beskæftige sig med naturen.

"Læreplanen fastslår, at der skal være oplevelser i naturen, så de 40 procent, der nu siger, at de ikke gør det eller slet ikke nævner det, vil blive udfordret og må overveje, hvordan de trods alt kan have naturaktiviteter. Jeg synes ikke, at der står noget nyt i læreplanerne, men for nogle institutioner vil det være nye krav. Så når nogle mener, at det, der står i læreplanen, allerede foregår, så er det ikke rigtigt. Det viser min undersøgelse," siger han.

Stig Broström tror, at læreplaner kan få en betydning for kvaliteten og vil hæve niveauet mange steder. Han tror også, at det kan bidrage til, at det bliver sjovere at gå i daginstitution. Men det kræver, at pædagogerne tager udfordringen op og kigger på egen pædagogik for at finde ud af, om de tilgodeser alle områder.

"Det problematiske ved læreplaner er, hvis pædagogerne kun gør det, der står i planen, for så bliver det en fattig pædagogik. Det er nogle hoveddimensioner, der som minimum skal være opfyldt, men der skal gerne være mere spræl i den, end det læreplansforslaget lægger op til," siger han.



Oplevelsen kan ikke stå alene. Stig Broström mener, at børn skal lære noget i børnehaven. Og pædagogerne i spørgeskemaundersøgelsen er enige, idet det store flertal svarer, at det er en del af deres arbejde at gøre noget målrettet for, at børn kan komme til at skaffe sig kundskaber og færdigheder.

"Men i årsplanerne er det kun 15-18 procent, der mener, at de skal skaffe børn adgang til at erhverve sig viden, kundskaber og færdigheder. Og det er nok, fordi de fleste mener, at bare børn leger og er i daginstitution, så lærer de noget. Det er som om, pædagogerne er mest optagede af at hjælpe børn til at få oplevelsen, men ikke i at fortsætte med bearbejdelsen. Og det er faktisk kun en halv pædagogik. Mange pædagoger mener, at det bliver for belærende og struktureret, og mange af mine kolleger vil også sige, at børn skal have lov til at blive i oplevelsen. Det er jeg så uenig i," siger han.

Stig Broström mener, at både omsorg, tilegnelse af viden og opdragelse skal være indeholdt i pædagogikken.

"Hvis vi går lidt videre og siger, at vi godt vil have voksne, der griber ind, stiller spørgsmål og giver mulighed for bearbejdelse af oplevelsen, voksne som skaber nye aktiviteter for børnene, så er børnehaven ikke kun en kulturel mødeplads, men også en del af det samlede uddannelsessystem, og det vil jeg mene, at den skal være. Børn lærer halvdelen af, hvad de skal lære i deres liv, i de første seks leveår, og det skal vi tænke på og støtte dem i."

En mere balanceret pædagogik, hvor både omsorg, mulighed for tilegnelse af viden og opdragelse indgår, vil efter Stig Broströms opfattelse betyde, at børn får et rigere liv.

"Det er en kvalitet i sig selv at have en æstetisk oplevelse i naturen. Men det er også en berigelse af børns liv og ikke en pinefuld udsættelse af barndommen, at de lærer noget om naturen. Måske synes vi det, fordi vi selv har tilegnet os viden på en kedelig måde. Men pædagogerne skal jo gøre det spændende at udforske og lære sig noget. Det betyder ofte, at de også selv må lære sig nyt, og på den måde tror jeg, at det både bliver sjovere at være barn og pædagog. Som det er nu, ser det for skidt ud med at give børn noget, der både kan berige og udfordre dem," siger han.



462 daginstitutioner i 52 kommuner er i en spørgeskemaundersøgelse blevet spurgt om, i hvilket omfang en række indholdsformer og mål er til stede i deres årsplaner. De svarer, at det er næsten alle de punkter, der er spurgt om. Men da Stig Broström læste 246 årsplaner fra otte kommuner igennem, fandt han ud af, at der ikke står det, pædagogerne siger, at der skulle stå.

Tryk på filen nedenfor og se resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen