Pædagoger elsker deres arbejde

Pædagogerne har et glimrende psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med mange andre brancher, viser et nyt forskningsprojekt, som udføres af et konsortium bestående af forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), TeamArbejdsliv og Roskilde Universitetscenter (RUC).

Sammenlignet med trykkeriarbejderen eller en ansat i IT-branchen oplever pædagogen ofte i langt højere grad, at arbejdet med børnene giver mening, at hun udvikler sig på jobbet, og at hun har indflydelse på, hvordan hun vil løse arbejdsopgaverne. Det viser en sammenligning af projektets delundersøgelser foretaget i 15 forskellige virksomheder, der tæller alt ligefra en maskinfabrik til en daginstitution.

Måleparametrene "mening i arbejdet", "indflydelse" og "udviklingsmuligheder" er ifølge professor i sociologi ved AMI og en af projektets ankermænd, Tage S. Kristensen, gode indikatorer på et godt psykisk arbejdsmiljø og stor kærlighed til sit arbejde.

"Industriarbejdspladserne ligger generelt dårligt, men nogle af de virksomheder, som har med mennesker at gøre, ligger rigtig godt. Daginstitutioner især ligger faktisk rigtig flot," fremførte professoren, da han på en workshop om psykisk arbejdsmiljø på personalepolitisk messe i Bella Centret dette efterår løftede sløret for nogle af det nye forskningsprojekts resultater, der forventes at ligge endeligt færdige ved projektets afslutning i løbet af 2007.



Millioner til bedre arbejdsmiljø. Forskningsprojektet, der går under titlen "virksomhedernes indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø" (forkortet VIPS-projektet), blev søsat i 2004 og er med en støtte på 7,7 millioner kroner fra Arbejdsmiljøfonden et af de største arbejdsmiljøprojekter i Danmark nogensinde. VIPS-projektet omfatter både kvantitative og kvalitative undersøgelser af 15 virksomheder, der er udvalgt inden for tre områder med stor betydning for samfundet, og som er berygtet for at have væsentlige problemer med stress og udbrændthed.

De tre områder er: 1) Industriarbejde, hvor problemerne knytter sig til effektivitets- og rationaliseringskrav samt dræbende ensformighed i udførslen af arbejdet. 2) Grænseløst vidensarbejde, der er præget af høje kvalitetskrav og lange arbejdstider - for eksempel en IT-virksomhed. Og 3) Omsorgsarbejdet på eksempelvis plejehjem eller i daginstitutioner, som ofte indebærer stort personligt engagement i arbejdet, men også stress og nedslidning af personalet.

På messen i Bella Centret var omsorgsarbejdet i døgn- og daginstitutioner i fokus i workshoppen om psykisk arbejdsmiljø, og en af de 15 virksomheder i VIPS-projektet er samtlige daginstitutioner i Albertslund Kommune. På workshoppen fortalte kommunens daværende daginstitutionschef, Dorte Bloch, om erfaringerne med at deltage i VIPS-projektet. Formålet med deltagelsen er ikke mindst at få rettet op på problemer med stort sygefravær og utryghed blandt kommunens cirka 500 daginstitutionsansatte.

"Vi kunne ikke have, at vores ansatte gik på arbejde med en knude i maven," sagde Dorte Bloch på messen og henviste til de steder, hvor der i daginstitutionsundersøgelsen - trods høj score på mening i og tilfredshed med arbejdet - viste sig at være problemer med personalets psykiske arbejdsmiljø lige fra leder til køkkenmedhjælper.

Generelt svarer køkkenpersonalet og de pædagogstuderende dog mere positivt end pædagogerne og lederen. Og især souscheferne synes at have det dårligste arbejdsmiljø inden for daginstitutionernes fire vægge. Men Dorte Bloch tilskriver dette og den generelle utryghed den specielle situation, at under første spørgeskemaundersøgelse i 2004 stod kommunens daginstitutioner midt i en proces med omlægning til områdeledelse, en nedlæggelse af souschefstillingerne samt en række omlægninger, sammenlægninger af pædagogiske arbejdspladser.

"Så er der ikke noget at sige til, at især souscheferne er utrygge. Køkkenpersonalet gik og hyggede, men souscheferne stod i en situation, hvor de måske ikke skulle være der længere."

"Men de ansatte var generelt urolige over, hvad der skulle ske med deres arbejdsplads. Alle vidste, at de kunne søge job i kommunen på særlige vilkår, men man ønskede at blive, hvor man var. "Jeg er bange for at blive flyttet, og jeg ved ikke, hvad der skal ske med min arbejdsplads i morgen"," refererede hun som eksempel på et typisk svar i undersøgelsen om Albertslund-pædagogernes arbejdsmiljø.

Hun huskede dog også på, at undersøgelsen er et øjebliksbillede.

"Vi plejer at tale om "Albertslund ånden", som er den stemning, der gør, at vores pædagoger er glade for og, selv når de er halvsløje, finder energi til at gå på arbejde. Når det så går skidt, taler vi om Albertslund ånden, som en dårlig ånde, eller den ubehagelige fornemmelse, at nogen står og puster en i nakken," sagde hun på messen.



VIPS går videre. I dag er Eik Møller konstitueret daginstitutionschef i Albertslund, og han er enig i forgængeren Dorte Blochs synspunkter, og ser nu frem til spørgeskemaundersøgelsens gentagelse i de 15 projektvirksomheder.

"Fortsættelsen af VIPS-projektet er jo, at man gentager 2004-undersøgelsen igen i 2006. Hos os sker det her i uge 48 og 49, og vi er spændte på at se svarene. Jeg håber for alles skyld, at det, over de to år der er gået, er muligt at se en udvikling mod et bedre psykisk arbejdsmiljø, så projektet har virket," siger Eik Møller og fortæller om nogle af de ting, som kommunen satte ind med på eget initiativ og i forbindelse med VIPS-projektet for at undersøge, hvad der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø for pædagogerne.

Kommunen har eksempelvis holdt sygefraværskurser, foretaget fraværssamtaler, diskuteret arbejdsglæde, oprettet netværk om pædagogiske temaer, foretaget ombygninger, intensiveret ledernetværksarbejdet, drøftet børnegruppestørrelser og for at imødekomme problemer med forældrenes mange krav, har man lavet en pjece til forældrene, som beskriver, hvad de kan forvente sig af daginstitutionerne, og hvad de omvendt ikke kan kræve af pædagogerne.

"Jeg tror undersøgelsen vil gøre det nemmere for os at diskutere, hvad der virker godt i vores daginstitutioner. Det håber jeg vil fremgå af undersøgelsens gentagelse," siger Eik Møller, der vil give Tage S. Kristensen ret i, at overordnet set trives pædagogerne godt med deres arbejde, og de er glade for det. Men set i dagligdagens perspektiv, mener han alligevel, at branchen har alvorlige problemer med stress og udbrændt personale.

"Overordnet set kan man som pædagog godt være tilfreds med de rammer og muligheder, man er givet for at løse den pædagogiske opgave. Og jeg tror mange pædagoger elsker deres arbejde og grundlæggende mener, de gør en forskel og derfor giver meget af sig selv på arbejdet. Men jeg oplever også, at mange pædagoger i hverdagen synes, at de er relativt pressede af mange krav og forventninger," siger Eik Møller.

"Det kan slide og medføre den utilsigtede bivirkning, at man bliver stresset af et indre og et ydre forventningspres," siger han.



Galt glansbillede. Tage S. Kristensens mener, at pædagogerne ikke behøver være så stressede. Han har flere gange udtalt, at pædagoger ifølge undersøgelser fra CASA skulle ligge som en af de bedst stillede faggrupper i landet, når talen falder på det psykiske arbejdsmiljø.

Det mener han også, at VIPS-projektet understøtter, men det storstilede forskningsprojekt er ikke nok til at overbevise Lis Pedersen, medlem af BUPL's forretningsudvalg.

"BUPL er jo ikke uenig i, at pædagoger er glade for deres arbejde, at det er meningsfyldt, at de oplever en god kontakt med forældre og børn. Det stiller vi overhovedet ikke tvivl om er rigtigt, for det er også det vi hører, når vi har spurgt, for eksempel i medlemsundersøgelse, der viser, at pædagoger er rigtig glade for det at være pædagog. Problemstillingen ligger et andet sted, nemlig i det faktum, at undersøgelsen slet ikke spørger til de hverdagsproblemer, som pædagogerne hver time oplever derude," siger Lis Pedersen og henviser til andre undersøgelser (se faktaboks: "Fakta om pædagoger og stress"), som dokumenterer, at pædagogerne har for mange opgaver til for få hænder og timer, og om at de ressourcer, området tildeles, ikke er tilstrækkelige.

"Derfor bliver man syg, og det kan vi se ud fra de sager om sygefravær og samarbejdsvanskeligheder som vi får flere og flere af, fordi pædagogerne bliver mere og mere pressede og oplever, at man ikke kan gøre sit arbejde tilfredsstillende," siger hun.

"Vi har ikke nogen fuldstændig firkantet dokumentation i forhold til de udsagn fra pædagoger vi har, om at synes man ikke, man klarer sit job acceptabelt i forhold til pædagogprofessionen, så får man problemer. Men vi hører det, og vi ved, at mange kompenserer hele tiden for de mange opgaver man har fået tilført, og det er rigtig mange opgaver man har fået tilført, samtidig med at ressourcerne er blevet mindre," siger hun og nævner blandt andet integration, bekæmpelse af den negative sociale arv og som de sidste tilkomne; sprogscreeninger af børn og børnemiljøvurderinger (se faktaboks: "Nye tidsrøvere i daginstitutionerne").

Fordi VIPS-projektet ikke spørger ind til disse hverdagsvilkår i pædagogernes arbejdsmiljø, mener hun projektresultaterne tegner et galt glansbillede af pædagogernes psykiske arbejdsmiljø.

"Man bør spørger også til disse ting, så man får et reelt billede og ikke kun et glansbillede," fastslår hun.

Tage S. Kristensen underkender ikke, at der er sket en forøgelse af pædagogers arbejdsopgaver, og at det stresser dem, at tiden, der bruges på administrative opgaver, personalemøder, planlægning og evalueringer, som skal tilfredsstille forældrene og politikerne, er tid, der går fra børnene og kerneydelsen. Men han mener, at pædagogerne må lære at tænke, at de blot skal løse de opgaver, de har fået ressourcer til.

Lis Pedersen mener ikke, det kan siges så simpelt.

"For at kunne udføre deres arbejde godt, vil pædagoger nægte at lade børnene sejle i deres egen sø," siger hun og minder om Dorte Blochs eksempel fra messen i Bella Centret.

"Hun sagde det så klart, da hun fortalte, hvordan daginstitutionspersonalet inddrog deres fælles spisepause sammen, for i stedet at nå dagens opgaver med børnene," siger Lis Pedersen.





Forskningsprojekt om psykisk arbejdsmiljø



VIPS (Virksomhedernes Indsats for et bedre Psykisk arbejdsmiljø) er et samarbejdsprojekt med AMI, DTU, RUC, CASA og TeamArbejdsliv. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan danske virksomheder arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvor er de vigtigste fremmende faktorer, og hvor er barriererne?

Projektet dækker tre områder: 1. Det traditionelle ensidige gentagne arbejde. 2. Arbejde med mennesker.

3. Det grænseløse arbejde. Projektet løber over fire år fra 2004 til 2007 og kombinerer kvantitative og kvalitative metoder. Læs mere på www.vips-projekt.dk og www.ami.dk





Nye tidsrøvere i daginstitutionerne



Pædagogerne bliver hevet i bukserne ikke bare af børnene, men som det fremgår af listen også af forældre, politikere, kommunalpolitikere, sprogkonsulenter, psykologer med flere. Inden for de senere år er opgaverne for pædagogerne blevet mange, og det opleves som stressende, hvis ressourcer, tid og uddannelse til at varetage dem ikke følger med. Her er et udsnit:



• Pædagogiske læreplaner (arbejde med temaer som natur/sprogstimulering/krop

og bevægelse/sociale kompetencer).

• Lønforhandlinger, MUS-

samtaler, formulering af personalepolitikker.

• Øget forældresamarbejde, forældrebestyrelsesmøder.

• Virksomhedsplaner.

• Lønsumsstyring (indgå, overholde, beskrive mål, økonomi og så videre)

• Opgaver i forhold til "det rummelige arbejdsmarked"

(for eksempel aktivering, fleksjob, fastholdelse og integration).

• Sygdomssamtaler.

• Sunde kostpolitikker.

• Integrationsopgaver i forhold til tosprogede med videre.

• Øget "rummelighed" i forhold til overgang af specialopgaver fra tidligere amtsinstitutioner til kommunale institutioner (flere "tunge" børn, det vil sige autister, handicappede, socialt belastede børn tilføres almenområdet).

• Lederne får kommunale arbejdsopgaver.

• Sprogscreeningstest af børn.

• Foretage børnemiljøvurderinger (vurdering af børns "arbejdsmiljø").

• Bekæmpe den "negative sociale arv".



Kilde: BUPL, Politisk fagligt område.