Minimumsnormeringer lægger en bund. BUPL: Vi vil stoppe blødningen nu

Med budskabet ’Minimumsnormeringer 1:3 og 1:6 – vores børn har ret flere pædagoger’ vil BUPL sammen med forældre, forskere og de partier, der er enige, forsøge at råbe beslutningstagerne op.

BUPL har tidligere været på banen med andre mere komplekse, men også mere nuancerede bud på en ordentlig normering. Formand Elisa Bergmann siger, at det nye, forenklede budskab er valgt i et forsøg på at få politikerne til at forstå, at børn har ret til flere pædagoger.

»Vi skal have stoppet de nedskæringer, som har fået vores område til at bløde i de seneste år. Det afgørende er, at vi får politikerne til at forstå, at der skal være en bund for, hvor få pædagoger der kan være til børnene, hvis der skal være et minimum af kvalitet i daginstitutionerne,« siger hun.



Her går grænsen. Elisa Bergmann er klar over, at nogle pædagoger vil synes, at anbefalingen ikke er god nok. Men BUPL mener, at det allervigtigste er at få sagt ’hertil og ikke længere’. Grunden til, at det sker lige nu, er, at flere partier har taget handsken om minimumsnormeringer op, at forældrene for alvor rører på sig, samt at regeringen barsler med en børnepakke.

»Vi har vurderet, at vi skal ud med vores budskab nu. Vi kan ikke vente, til vi har diskuteret, om det er det ene eller det andet tal, der er det bedste. Nu handler det mest om at få lagt en bund. Signalet skal være, at det ikke kan blive dårligere,« siger Elisa Bergmann, som samtidig understreger, at der også er kommuner med ordentlige normeringer.

»Men sammenholdt med de stigende antal opgaver, er der alt for mange ’sorte huller’. Det vil sige kommuner, hvor normeringen er skræmmende lav, og hvor alt for mange pædagoger ofte står alene med store grupper af børn.« siger hun.

Formanden mener ikke, at de nye anbefalinger siger alt om, hvad der skal til for at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne. Derfor er det vigtigt, at tallene bakkes op af budskaber om, hvad minimumsnormeringer skal bruges til.

»Vi er nødt til sammen med tallene at gøre opmærksom på, hvad der i øvrigt skaber bedre kvalitet: mange pædagoger, tid til forberedelse, kompetenceudvikling og løbende udvikling af faget. Journalister spørger mig ofte, om det med tid til børnene ikke bare handler om, at pædagogerne skal holde op med at bruge tid på det, som de ikke gør sammen med børnene, for eksempel at holde møder. Men så enkelt er det ikke, for pædagogisk arbejde kommer ikke ud af ingenting. Det skal planlægges, udvikles og evalueres, og det bliver der i øvrigt også stillet krav om fra kommunerne. Så vi har brug for forberedelse, og det skal vi snakke om, når vi har fået minimumsnormeringer,« siger hun.

Men det vigtigste lige nu er at kommunikere, at pædagoger ikke længere kan forsvare de dårlige normeringer, der er i nogle kommuner, og hvor de derfor ikke kan få lov til at gøre deres arbejde.

»Der skal lægges en bund, så vi kan gøre et minimum af vores arbejde, bruge vores faglighed og udfolde vores fag i hverdagen,« siger Elisa Bergmann.



Ingen sovepude. Nogle politikere har sagt, at minimumsnormeringer risikerer at blive en standard, som kommunerne ikke vil gå over. Men det, mener Elisa Bergmann, er noget vrøvl.

»På skoleområdet har der i mange år både været et minimumstimetal og et vejledende timetal, og de allerfleste kommuner vil gerne kendes på at have det vejledende timetal. Så vi skal sørge for, at det her ikke bliver en sovepude for kommunerne. Der kunne jo være andre måder at hæve kvaliteten på, for eksempel målsætninger for kvalitet både fra regering og kommuner. Men sådan nogle kommer de ikke med, så derfor er vi nødt til at kalde til handling på denne her lidt forenklede måde,« siger hun.



Støt med en underskrift. BUPL opfordrer pædagoger, forældre og andre interesserede til at støtte den underskriftsindsamling, som en gruppe forældre har startet på Facebook.

»Initiativet kommer fra forældre, som er frustrerede over normeringerne, og som har tænkt på, hvordan man kan handle på den frustration. Det er vigtigt, at ikke kun pædagogerne siger, at der skal være en vis kvalitet, men at forældrene også er bannerførere. For det er jo forældrene, som politikerne vil lytte mest til,« siger Elisa Bergmann.

Du finder underskriftsindsamlingen her: www.bupl.dk/minimum



Hvad siger anbefalingen 1:3 og 1:6 om virkeligheden?

BUPL’s anbefalinger siger alene noget om, hvor mange der skal være ansat (fuldtids) i forhold til antallet af indskrevne børn. BUPL kan ikke oversætte det til et præcist tal for, hvordan den enkelte institution er normeret i praksis – altså hvordan det ser ud på gul stue på et givent tidspunkt. Det kræver kendskab til åbningstider, børnenes fremmøde, pædagogers tid direkte sammen med børnene, andele af medhjælpere m.m.

Kilde: BUPL.



Sådan er normeringen nu

● I dag er der cirka 10 procent flere børn pr. pædagogisk personale end i 2009.

● Der er 3,5 børn i aldersgruppen 0-2 år pr. fuldtidsansat.

Der er 6,7 børn i aldersgruppen 3-5 år pr. fuldtidsansat.

● Hvis normeringen skulle op på 2009-niveau, skulle der ansættes 4.400 flere pædagoger og medhjælpere i dagtilbud.

● Hvis normeringen kommer til at hedde 1:3 i­­ vugge­stuen og 1:6 i børnehaven, skal der ansættes 5.700 flere. Det vil koste 1,8 milliarder kroner årligt.

Kilde: BUPL