Legepladssikkerhed; Farligt rod med sikkerhed

Det ikke kun er RABO, der leverer legeredskaber, hvor der kan konstateres sikkerhedsproblemer i Danmark. Ifølge fagfolk leveres omkring 95 procent af redskaberne på de danske legepladser med et certifikat fra det store tyske testhus TÜV. Men det betyder ikke, at sikkerheden er god efter danske standarder - og kan godkendes af danske legepladsinspektører.

Ifølge legepladsinspektører, leverandører og brancheforeningen skyldes dette blandt andet, at Teknologisk Institut og det tyske testhus TÜV tolker de europæiske standarder for legepladssikkerhed forskelligt

Legepladsinspektør Birthe Rosholdt fra Odense, siger det kort og klart.

"Jeg har oplevet flere problemer, og meget tit er der tale om fortolkningsspørgsmål. Jeg mener derfor ikke, at man kan tage et sikkerhedscertifikat som garanti for noget," siger Birthe Rosholdt.

Hendes kollega, legepladsinspektør Claus Eriksen i Herning er enig.

"Ja, og problemet har flere nuancer. Jeg er stødt på problemer, hvor det er produktet, der ikke lever op til sikkerhedsstandarden. Men det kan også handle om, at den lokale leverandør ikke har monteret redskabet korrekt. Jeg har set eksempler på, at monteringen ligesom er blevet "tilpasset" de lokale forhold. Og endelig kan der også være problemer med, at faldunderlaget er mangelfuldt," siger Claus Eriksen. Han kalder det kedeligt, at firmaerne ikke selv tager det op og gør noget ved det.

Vurderingen er, at TÜV certificerer 95 procent af alle legeredskaber på det danske marked. Dermed kan man også konkludere, at legepladsinspektørerne kan risikere at finde sikkerhedsproblemer selv på nyindkøbte legeredskaber. Men spørgsmålet er, hvorfor de danske leverandører og producenter vælger at få deres produkter certificeret i Tyskland i stedet for hos Teknologisk Institut eller Dansk Standard (DS). Flere antyder overfor Børn&Unge, at det måske kan skyldes at kravene er lempeligere i Tyskland, og at det er billigere end i Danmark. Men hvad siger nogle af de største firmaer i branchen selv?



Firmaerne forklarer. Nils Gade, direktør i Hags forklarer firmaets valg af TÜV sådan her.

"Vi får certificeret hos TÜV, fordi de har været på banen i mange år og fordi vores produkter bliver solgt i hele verden. Vi får ikke også certificeret hos Dansk Standard for de produkter, der skal sælges i Danmark. Det er der ingen grund til, for EN 1176 er ens alle steder, så det ville være helt fjollet at betale ekstra penge i hvert land. I øvrigt vil en kommune eller andre ikke kunne kræve, at produkterne også er DS certificerede. Det vil være ulovligt og konkurrenceforvridende," siger Nils Gade.

Claus Hebo, direktør R&T, der også bruger TÜV:

"Vi får certificeret vore produkter hos TÜV, fordi vi har en stor eksport. En certificering fra Teknologisk Institut klinger ligesom ikke i udlandet, hvor man ikke kender dem. Men vore produkter er samtidig DS godkendte. Problemet med Teknologisk Institut er, at de nogen gange tolker tingene anderledes. Det kan for eksempel være, hvordan højden skal være ved en afskærmning på en rutsjebane. Og jeg er egentlig ligeglad med, hvor den afskærmning skal sidde. Jeg vil bare gerne have nogen klare regler, så jeg ved, hvad det er, jeg skal lave," siger Claus Hebo

Og endelig forklarer Thomas Bentsen, Regionsdirektør i Kompan A/S - Nordic division, hvorfor de ikke også får et dansk certifikat.

"Vi får certificeret vore produkter hos TÜV, fordi det er det mest anerkendte og professionelle testhus i Europa. Når vi ikke også får certificeret hos Dansk Standard, er det fordi det vil være en dobbeltgodkendelse. Det ville vel koste os flere hundrede tusind kroner om året, hvis vi også skulle have et DS- certifikat, og det ville ikke bringe forbrugerne noget nyt," siger Thomas Bentsen.

Så meldingen fra branchen lyder altså, at de vælger TÜV, fordi det er verdenskendt. Også selvom de ikke bruger samme fortolkning som Teknologisk Institut i Danmark.



Det lyder absurd. Dette ser Hans Volkert, formand for PIL - Brancheforeningen af producenter, importører og leverandører af legeredskaber i Danmark, ikke som noget problem.

"Vore medlemmer er forpligtet til at levere og opstille legeredskaber, der lever op til standarden i DS/EN 1176. Men da standarden er et kompromis mellem mange lande, kan der opstå fortolkningsproblemer. Tyskerne kan have én opfattelse, og danskerne kan have en anden. Det må vi så prøve at få løst. Men så længe man overholder EN 1176, bør der ikke være problemer," siger Hans Volkert.

Men TÜV mener, at de overholder EN 1176, selvom der er hovedklemfælder på toppen af en karrusel?

"Så har de helt klart fejlet, og det er TÜVs ansvar," siger Hans Volkert.

TÜV mener også, at det er op til fortolkning, om der behøver at være sideafskærmning på en platform i 2,65 meters højde?

"Jamen, det lyder helt absurd. Og det vil jeg se, før jeg tror det. Men hvis det skulle være rigtigt, så skal legepladsinspektøren tage kontakt til leverandøren og få testresultatet. Det vil helt klart være leverandørens ansvar at løse problemerne."

Kunne det ikke virke forebyggende, hvis det bare blev et krav, at produkter til det danske marked skulle certificeres af det danske testhus?

"Nej. Virksomhederne har frit valg af testhus i Europa, og sådan skal det være. Men som udgangspunkt skal alle testhuse teste efter den samme standard. Så der opstår kun problemer, når de fortolker standarden forskelligt. Det kan vi som branche ikke gøre noget ved. Vi har flere gange forsøgt at få et møde i stand mellem Teknologisk Institut, Dansk Standard og TÜV for at få dem til at blive enige om en fortolkning. Vi ved, at der er problemer, og det er os, der kommer til at stå med håret i postkassen, fordi "Schmidt og Jensen" ikke kan være i stue sammen. Det ville være en kæmpe fordel for alle, hvis de kunne sætte sig sammen og få de værste knaster ryddet af vejen. Men det kræver velvilje fra begge parter," siger Hans Volkert.



Ministeren vil have klarhed. Familie- og Forbrugsminister Henriette Kjær (K) er helt enig med formanden for Brancheforeningen.

"Det her er noget være rod, som vi må have gjort noget ved. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd indkalde KL, Teknologisk Institut og Forbrugerrådet til et møde, hvor vi kan drøfte problemerne," siger Henriette Kjær. Hun mener ikke, at det er holdbart, at det tyske TÜV og det danske Teknologiske Institut tolker standarderne forskelligt.

"Jeg vil gerne høre eksperterne om, hvad de mener, vi kan gøre ved det. Jeg vil være parat til at overveje, om vi skal have supplerende danske regler, for at sikre at produkter på det danske marked lever op til den europæiske standard. Det kunne for eksempel være i form af smileys," siger Henriette Kjær. Hun mener, at det er vigtigt for både familie og institutioner, at legepladserne bliver mere sikre. Der sker stadig alt for mange ulykker.

"Vi kan ikke forhindre, at børn kommer til skade, men vi har i hvert fald som voksne et ansvar for, at sikkerheden er i orden," konkluderer Familie- og Forbrugsministeren.



BUPL og PMF har lavet pjecen: "Uderum - Legepladsredskaber og sikkerhed på legepladsen." Den er et lille opslagsværk og tager udgangspunkt i de spørgsmål, BUPL og PMF oftest får fra medlemmer, daginstitutioner og kommuner om legepladser. Kan downloades gratis fra www.bupl.dk - se under menupunktet Publikationer. Den kan også bestilles på 3546 5106, pris kr. 30,-



Farlig sikkerhed 1

I sidste uge beskrev Børn&Unge, hvordan det store legepladsfirma RABO sælger produkter til de danske legepladser, der ikke lever op til de danske sikkerhedsregler. Vi viste en konkret sag fra Skovlyskolens SFO i Holte i Søllerød Kommune, hvor et nyt redskab fra RABO har stået ubrugt i månedsvis, fordi sikkerheden ikke kunne godkendes af en legepladsinspektør. Redskabet er godkendt af det tyske testhus TÜV, men det er ikke altid en garanti for, at sikkerheden er i orden. Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Forbrugerrådet og legepladsinspektører landet over bekræfter problemet.