Ledertræf 2005

423 ledere af vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og klubber var i sidste uge samlet til BUPL's ledertræf på Hotel Nyborg Strand. Efter to dages træf, under overskriften "Ansvaret for den nye generation", nåede pædagogerne til bred enighed om i hvert fald én ting: Det er pædagoger, der skal lede og have ansvaret for de pædagogiske institutioner - for både driften, personaleledelse, børnenes udvikling og forældresamarbejdet.

Formand for BUPL Birgit Elgaard deltog på træffets andendag i en paneldebat med titlen: "Hvordan skal pædagogiske institutioner ledes", og over for Børn&Unge argumenterede hun efterfølgende for, hvorfor den pædagogfaglige leder er den bedste daginstitutionsleder.

"Pædagogfaget er et af de mest komplekse fag i verden, fordi det udøves i sociale relationer mellem mennesker. Beslutninger, som vedrører det enkelte barns fremtid, må aldrig tages ud fra et følelsesmæssigt grundlag. Sådan nogle beslutninger skal være båret af faget, og de skal tage udgangspunkt i den faglige viden, som en pædagog tilegner sig gennem uddannelsen. Det ligger lige til højrebenet, at kvalitet i daginstitutioner forudsætter pædagogisk uddannede ledere," siger Birgit Elgaard.



Læs mere om ledertræffet på www.bupl.dk/forh/forhandler.nsf Under fanen "BUPL aktiviteter" og menuen "Det fagpolitiske lederarbejde" finder du program, oplæg, artikler m.m. fra ledertræffet 2005.





Surrealistisk fodbold



Han er i pressen blevet kaldt "den talende hestehale", og på BUPL's ledertræf omtalte han sig selv som en "snakkebasse". Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Lars-Henrik Schmidt kunne sagtens have talt i længere tid end de 35 minutter, som han var blevet tildelt som hovedtaler på træffet.

"Det er nye tider. Jeg plejer at få lov at tale i halvanden time, men jeg skal prøve at fatte mig i korthed. Den sidste time skal jo gå til jeres pause og diskussion. Det vigtigste for ledere er nemlig at høre på sig selv," sagde Lars-Henrik Schmidt, der i sine talestrømme også er kendt for at provokere.

Provokationerne til trods bar hans oplæg præg af en stor respekt for pædagogfaget, og forfatteren til bogen "Om respekten" (2005) gik så langt som til at kalde alle pædagoger ledere.

"Der er ikke nogen forskel på at være leder og på at være pæda- gog. Ordet "pædagog" betyder simpelthen (i sin græske op-rindelse, red.) "at lede knægten"," sagde Lars-Henrik Schmidt.

Men problemet for pædagogikken i dag er, ifølge den filosofi-uddannede rektor, at vi ikke længere ved, hvor vi skal lede den næste generation af børn hen, hvilket blev omdrejningspunktet for hans oplæg.

"Vi vil gerne gøre næste generation til mindre ringe mennesker, men i dag har vi ikke noget forbillede at forfølge. Tidligere havde vi udsagn som "Jesu liv til efterfølgelse", men i dag ved vi ikke, hvad der er dannelsesidealet," sagde Lars-Henrik Schmidt.

Han mener, at pædagogisk opdragelse er historisk bestemt, og at det til enhver tid vil være pædagogikkens problem, at man altid kunne have valgt en anden opdragelse.

"Når det handler om børneopdragelse og mennesker i det hele taget, kan man altid vælge andre metoder eller andre veje at gå. Omvendt kan man inden for fysikkens verden lidt karikeret sagt kun sende en raket til månen på én bestemt måde," sagde han.

Lars-Henrik Schmidt mener dog, at der er en særlig moderne form for opdragelse undervejs, som han kalder "den libertinære opdragelse". Men den er ikke uproblematisk.

"Den bygger på forestillingen om, at hin enkelte er i centrum. Og hvordan skal vi udvikle en pædagogik for det enkelte barn eller hvert enkelt personalemedlem? Når der er mange retninger at gå, bliver det svært som opdrager at lede vejen for barnet. Og hvis hvert personalemedlem spiller med hver sin bold, får vi det, jeg kalder surrealistisk fodbold," sagde Lars-Henrik Schmidt.



Teaterchefens værktøjskasse





Peter Langdal har en chefjakke og sit lange krøllede hår. Jakken tager han på, når han skal ned i banken og forhøje sin kassekredit. Håret er adgangsbilletten til Christiania, hvor han ofte finder musikere til sine teaterstykker. I sin 12 år lange karriere som teaterchef - i dag på Betty Nansen Teatret - er det blevet til ikke mindre end 80 opsætninger af ukendte og kendte teaterstykker.

På BUPL's ledertræf havde han både jakken og håret med sig, men også det der lever i spændet mellem den administrative lederrolle og rollen som kreativ idemand. Bindemidlet, der muliggør et samarbejde mellem de to chefroller, er nemlig hans kreative værktøjskasse. Fra den gav han BUPL's ledere otte vigtige lederredskaber, de kunne tage med sig hjem. Her følger redskaberne og Langdals brugsanvisning:



1. Hjerte: Det handler om kærlighed til arbejdet og om det, en fransk filosof har kaldt "Det mimetiske begær".

"Hvis man som leder er fascineret af noget, en ny ide, så smitter det også af på medarbejderne, og det bliver sjovt at gå på arbejde," forklarede Peter Langdal.



2. Vilje: "Hvor der er vilje, er der vej", sagde forfatteren Jeppe Aakjær, og Peter Langdal tilføjede: "Det, der skaber mest dynamik, er, når der er mod-satrettede viljer på arbejdspladsen".



3. Relationer: Peter Langdal forelskede sig i sin elskede på en bro, og den erfaring har han taget med sig på jobbet. "I skal skabe situationer på arbejdspladsen, hvor gode relationer kan opstå," sagde han. Som eksempel giver han de utallige gange, han måtte invitere overklassekvinden Susse Wold og arbejderdrengen Jens Okking ud at spise for at få dem til at holde af hinandens forskellighed og sige ja til at spille henholdsvis Dronning Gertrud og Kong Claudius i Shakespeares Hamlet.



4. Begrænsningen: Begrænsningen har for Peter Langdal flere gange vist sig utroligt fordrende for kreativiteten. En skuespiller var ked af kun at have fire replikker i et stykke, og teaterchefen sagde: "Lad os stryge dem". "Og så lavede pigen den mest poetiske, fantastiske, stumme figur i stykket," fortalte Peter Langdal. Og han tilføjede et spørgsmål: "Mon Picassos blå periode opstod ved, at han en dag kun havde blå farve på paletten?".



5. Fejl: Pencillin blev opdaget som et vidundermiddel ved et tilfælde i 1929, og Peter Langdal oplevde for nyligt, at en dramaturg kom til at vælte kaffe ud over Betty Nansen Teatrets sæsonkatalog. "Jeg kalder sådanne tilfælde for "the happy mistakes", for vi opdagede, at vores katalog er meget pænere i brun," sagde Peter Langdal.



6. Øjeblikke: Teatret kaldes "øjeblikkets kunst" og har det til fælles med daginstitutioner, at det arbejder med mennesker og med livet. "Jeg samler på livsbekræftende øjeblikke, som for eksempel et minde, hvor jeg er sammen med min familie på bondegårdsferie på Falster, og vi alle sammen ligger og svømmer rundt ude i vandet. Min mor, min far, min kone og mine børn. Vi er der alle sammen. Aaahh, tænk hvis man kunne skabe flere sådanne øjeblikke på sit arbejde. Hav antennerne ude for livets øjeblikke," lød opfordringen fra Peter Langdal.



7. Det magiske hvis: Det her handler om at få de gode ideer. Om at kunne sætte sig uden for sig selv og uden for tid og sted og sige: "Hvis jeg nu ikke var mig, men dig ... hvad kunne jeg så gøre," som Peter Langdal forklarede.



8. Rutinebrud: Børn elsker overraskelser, voksne elsker at komme ud af vanens trommerum, og Peter Langdals sidste redskab til lederne var en opfordring til at bryde rutinen. "Når I kommer hjem i morgen, prøv så at komme ind gennem vinduet," sagde han.





Film fra gamle dage



I et lille beduintelt, på gangen uden for foredragssalene på Hotel Nyborg Strand, viste tidligere daginstitutionsleder og formand for BUPL Janni Milsted film fra fordums tiders børnehaver og fritidsordninger. I dag er hun aktiv i Dansk Pædagogisk Historisk Forening, og hun speakede livligt til de gamle stumfilm. Flest ældre pædagoger havde fundet vej til de bløde puder foran papmachékaminen, som dannede rammen om det lille tv.

"Vi er jo de eneste, der kan give de her traditioner videre," sagde Janni Milsted.

Selv fortalte hun om sin ansættelse på et børnehjem, hvor pædagogerne hver aften på skift skulle vaske bleer.

"Der var én spand til tissebleer og én til lortebleer. Hver aften røg tissebleerne direkte gennem en skakt ned til vaskerummet, men vi skulle selv rense lortebleerne, før vi kunne sende dem videre. Jeg kan stadig huske lugten på mine fingre efter at have skrabet lort af bleerne ned i toilettet med de bare hænder," sagde hun.

Andre fortalte historier om børn, der blev afleveret i børnehaven gennem en lem i døren. Filmen viste, hvordan de blev bundet til en snor, når de skulle gå tur. Og mange huskede, hvordan enhver institution, med respekt for sig selv, havde et billede af enten forstanderinden eller dronningen hængende på væggen. Men mon ikke mange af nutidens institutioner har hængt en plakat af lilleprinsen op?





DJØF'erne kommer!



Kasper Kofod er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), hvor han har skrevet ph.d. om institutionsledelse. På ledertræffet tiltrak hans oplæg en stor del af deltagerne, om end hans synspunkter kunne ryste den pædagogisk faglige leder i sin grundvold.

"Hvis det fortsat er pædagoger, der skal være ledere af pædagogiske institutioner, skal de styrke sig på følgende områder: økonomistyring, administration, ledelse og udvikling af ledere og personale og markedshåndtering. Ellers tager DJØF'erne over, og de kan det dér", lød advarslen på en af Kasper Kofods overheads.

Han pegede på en række vigtige udfordringer for fire typer ledere: den administrative leder, personalelederen, opgavelederen og strategilederen.

"Tit hører man den administrative daginstitutionsleder klage over at de timer, han eller hun bruger på regneark og lønsedler, går fra børnene. Jamen, så få dog en anden til det," sagde Kasper Kofod, der ikke dermed mente, at HK'eren eller DJØF'eren skulle overtage hele ledelsen.

"Men I skal ikke sidde og fedte med regneark, men have administrative rutiner så sommerferien ikke kommer bag på jer hvert år," sagde han.

"Jeres fag får I brug for som personaleleder, hvor I først og fremmest skal give faglig sparring, men også være konfliktløser og arbejdsgiver og afholde MUS-samtaler," sagde han og påpegede, at en vigtig opgave for personalelederen bliver at fastholde kompetent personale.

"I kan jo ikke lokke med en god løn, så derfor bliver medarbejderudvikling og god ledelse noget I kan sælge jer selv på," sagde han.

Opgavelederens opgaver er især at formulere og dokumentere institutionens pædagogik.

"For ellers skal andre nok formulere den pædagogiske opgave for jer," advarede Kasper Kofod.

Endelig lagde han særlig vægt på strategilederens opgave, der er at markedsføre og promovere arbejdspladsen.

"Derfor tillader jeg mig at kalde jeres forældre for kunder i butikken, og I skal betragte jeres pædagogik som en vare, I skal sælge," sagde han og mindede om, at bistandsloven, som daginstitutionerne er underlagt, i dag hedder serviceloven.