Langt fra andedammen

Der er hav, så langt øjet rækker. Mørkeblåt og blikstille hav, der i små sølvglimt spejler solens skarpe stråler. Den tremastede skonnert Marilyn Anne glider stille og roligt fremad i vandet. Kun når et andet skib passerer og rejser et par dovne bølger, vugger den aldrende skude lidt fra side til side, mens de gamle planker knirker og knager.

Lakken ligger tyk på masterne, og al tovværket er sirligt rullet op. Duften af saltvand og gamle skibsplanker hænger i næsen, og lyden af motoren, der i det vindstille vejr må afløse sejlene, kan lige akkurat anes fra bunden af skibet.

11-årige Christian Meyers solbrændte hænder hviler på det store ror. Det er anden gang, han er på sejltogt med fritidsklubben, og han har især glædet sig til at styre den gamle skude igen.

Han kikker på kompasset, drejer forsigtigt på roret og misser med øjnene op mod solen. Kursen er lagt mod havnebyen Arendal i det sydøstlige Norge, og med på turen er otte kammerater, en forælder, to bedsteforældre og tre ansatte fra daginstitutionen Andedammen i Elling ved Frederikshavn.

Målet for sejlturen er byfesten Kjæmpestaden i Arendal. Byfesten tager udgangspunkt i året 1813, og for at falde ind i miljøet er alle på skibet klædt i tøj, der var moderne for omkring 200 år siden. Pigerne er i falmede kjoler, nederdele og bluser, mens drengene har valgt knaldrøde soldateruniformer.

"Se der," siger Christian Meyer og peger på skærmen på ekkoloddet.

"Det er et vrag, der ligger nede på havbunden. Man kan kende det på, at det ligner et ar."

Ekkoloddet har han lært at tyde af skipper Frederik Elslo. Det er også skipper, der før afgangen har forklaret de nye besætningsmedlemmer, hvordan man arter sig på et skib.

"Altid redningsvest på, når man er på dækket, ikke noget med at sidde på lønningen, og hvis alarmhornet lyder, er det alle mand

på dæk. Også hvis man sidder på toilettet med bukserne nede om hælene," lyder parolen.



Vend blikket ud mod verden. Daginstitutionsleder Erik Holm Sørensen er initiativtager til sejlturen. Han fortæller, at ideen opstod, da direktionen og borgmesteren i Frederikshavn Kommune på en lederdag opfordrede kommunens ansatte til at vende blikket mod verden udenfor den daglige arbejdsplads.

Den 50-årige institutionsleder arbejdede videre med tanken, og skibstogtet blev en realitet. Han ser det som en fin mulighed for at lære børnene noget om deres rødder.

"Skibe, havn, hav og vand er en vigtig del af egnens historie. Det får ungerne en fornemmelse af på sådan en tur, forklarer han.

Han slår samtidig fast, at autentiske oplevelser sagtens kan konkurrere med computerspil og Barbiedukker. Børnene stod nærmest i kø, da de igen i år kunne komme på togt med det gamle skib. Det er dog ikke alle, der får lov at komme med.

"Vi tager kun de børn med, som vi er sikre på kan klare sådan en tur. Forældrene kan jo ikke lige komme og hente dem, hvis de midt ude på Kattegat begynder at længes hjem," argumenterer han.

Men for de børn, der kan klare mosten, ser han nogle store gevinster. Et skib er en helt anden verden end daginstitutionen derhjemme, hvilket man både kan se og mærke på børnene. De er mere engagerede og pligtopfyldende og accepterer for eksempel uden vrøvl, at de altid skal have redningsvest på, når de er på dækket.

Der er også mere ro på børnene, når de er ombord på skibet. Efter den første hektiske time, hvor køjerne skal fordeles og de medbragte slikposer åbnes, sænker freden sig over flokken. Erik Holm Sørensen forklarer det med, at begrebet tid ændrer sig, når man er til søs. Her tager tingene den tid, de tager, og her er det ikke muligt at forcere noget som helst. Det signalerer besætningen tydeligt, og det smitter af på børnene.

Ved roret bliver Christian Meyer afløst af jævnaldrene Rasmus Rehnberg. Den nye styrmand har aldrig prøvet at manøvrere et skib før, og han presser læberne sammen til en smal streg, mens han prøver at få hold på kurs, kompas og ekkolod. Der er nu ikke noget at være bekymret over, for bag ham står skipper Frederik Elslo og fortæller, hvad der skal gøres.

Rasmus Rehnberg lærer da også hurtigt at kende forskel på styrbord og bagbord, og det varer ikke længe, før skipper sætter sig hen og slapper af, mens den nye styrmand med begge hænder på roret stirrer opmærksomt ud over havet.



Godnat. Solen forsvinder bag horisonten, himlen bliver mørk og havet sort. Kulden sender børnene ned ad den stejle trappe til soverummet, hvor der langs de to ydervægge er seksten hvidmalede køjer med mørkeblå gardiner på fronten.

Tandbørsterne bliver fundet frem, og børnene kanter sig ud på badeværelset. Kort efter skubber Christian Meyer sin bare mave ned i en rød sovepose og rækker ud efter et tegneserieblad med Basserne, mens Rasmus Rehnberg mumler et godnat, og trækker gardinet for sin køje.

Roret har et af de faste besætningsmedlemmer overtaget, og de to unge styrmænd fra Elling kan trygt slumre ind til lyden af vandet, der stille skvulper langs skibssiden.



Marilyn Anne

Marilyn Anne er en tremastet sletteskonnert. Den er bygget i 1919, og har i årenes løb været brugt til fragt og fiskeri.

I dag ejes den af et driftsselskab bestående af Struer, Holstebro og Herning Kommune samt Ringkøbing Amt. Til dagligt er skonnerten heldagsskole for elever, der ikke kan falde til i den almindelige folkeskole.

Læs mere om Marilyn Anne på: www.marilyn-anne.dk



Byfesten i Arendal

I den norske havneby Arendal deltog børn og voksne fra daginstitutionen Andedammen i den årlige byfest Kjæmpestaden. Danskerne oplevede blandt andet et teaterstykke på havnekajen opført af de lokale indbyggere, ligesom de var med i et stort optog gennem byen.



Tilskud fra fonde

Turen til Arendal varer fire dage og koster daginstitutionen Andedammen i Elling omkring 60.000 kroner. Godt halvdelen af beløbet får institutionen fra forskellige fonde, mens resten bliver taget af institutionens eget budget.