Læringsstile. En pude og en møtrik giver ro

Møtrikken i hænderne betyder, at han kan koncentrere sig om den voksen­tilrettelagte læring. Det kunne han ikke for få måneder siden. Også den pude, han sidder på, er med til at sikre, at han sidder stille og føler sig godt tilpas i rundkredsen. At få lov til at ligge, stå, sidde, hoppe eller slå vejrmøller eller løbe en tur rundt på legepladsen, lige før man skal koncentrere sig, kan være afgørende, når man skal lære noget og samtidig være forskellen på forstyrrende adfærd eller det modsatte. Det handler om læringsstile – om at finde den måde, som hvert barn bedst kan koncentrere sig på, og tage læring til sig. I Børnehuset Troldehaven i Dianalund, Sorø Kommune, er pædagogerne bevidste om at tilgodese børnenes læringsstile, fordi de synes, det giver mening. »Vi har set, at alle børn, men især børn med særlige behov, profiterer af, at vi tager hensyn til deres måde at lære på,« siger leder Maiken Willer Christensen. Hun mener, det er vane og uvidenhed, når man fastholder, at børn skal sidde på en stol, når de skal lære. »Nogle børn kan have brug for at sidde under bordet, så de kan være for sig selv. Det gør flere af vores børn, og hvis det er det, der skal til, skal de have lov til det,« siger Maiken Willer Christensen.



Hoppe et rim. I Troldehaven har hovedfokus ligget på sprog. Og for de børn, der stod for at skulle i skole, intensiveredes det til at handle mere om bogstaver, ord og tal. I en periode har rim og remser derfor fyldt i aktiviteter, på gulve og på vægge.

For at tilgodese de forskellige læringsstile har pædagogerne benyttet billeder af ord, der rimer. De bliver smidt på gulvet, så børnene kan hoppe rim. Det er godt for dem, der har brug for at få kroppen med, når de skal lære.

For de børn, der helst skal have det ind gennem hænderne, parres rimbillederne i et vendespil med en fluesmækker.

For at tilgodese de børn, som anvender en visuel tilgang, hænger tegninger af rimpar på bøjler på steder, hvor børnene ofte kommer forbi og kan se dem.



Find en læringsstil. Pædagogerne i Troldehaven har prøvet sig frem for at finde hvert barns læringsstil. Ved måltiderne har de givet de børn, der gerne vil stå op, lov til det. »Først vil alle børn gerne, men efter et stykke tid, er det kun de børn, som virkelig har brug for det, der står op,« fortæller pæda­gog Ulla Sørensen.

»Vi prøver en ting ad gangen, og til sidst finder vi og de ud af, hvad der fungerer for dem. Nu ved de, hvilken pude eller ting til at have i hænderne, de har det bedst med at have med til samlingerne og i de aktiviteter, som vi arrangerer,« siger pædagogmedhjælper Charlotte Hansen.

Børnene bliver også selv mere og mere klar over, at de lærer bedst på én måde frem for en anden. Et eksempel på det er en pige, som havde travlt med at få en perleplade færdig, fordi det var hendes sidste dag i børnehaven.

»Hun sagde til mig: ’Kan du ikke lige tage den blå pude der oppe på skabet til mig?’ Hun har svært ved at sidde stille, og skulle hun have den perleplade færdig, inden hun gik ud af børnehaven, vidst hun, at der skulle hjælp til,« fortæller Maiken Willer Christensen.



Vi ser hensigten. Efterhånden opleves børns mange forskellige måder at lære på ikke som forstyrrende eller som et problem. Snarere tværtimod.

»De larmer faktisk ikke så meget, hvis de kan få lov til at være i rummet, som det passer dem bedst,« siger Charlotte Hansen.

»Vi er bevidste om at se på børns intentioner. Og når man ved, at det ikke er deres hensigt at skabe uro, men at de har brug for at lede efter en måde, hvor de kan finde ro, så bliver man ikke irriteret,« fortæller pædagog Ulla Sørensen.



Også til social læring. Læringsstilene er i spil, uanset hvad børnene skal lære. Også hvis det handler om, hvordan de håndterer konflikter, forklarer Ulla Sørensen.

Hun har sammen med børnene gennemspillet situationer, som ofte giver anledning til skænderier. Blandt andet et scenarie, hvor et barn går fra en spand, vender tilbage for at lege videre, og så har et andet barn taget den.

»Det giver typisk anledning til konflikt, for hvem havde spanden først? Når børnene leger situationen, mens det ikke er alvor, og de får brugt både øjne, ører og deres krop, tilgodeser vi en masse måder at lære på. Lærings­stile kan indgå i al slags læring, også den sociale,« siger hun.



Han hoppede sig til viden om tal

En af drengene var ikke særlig interesseret i tal. Pædagogerne smed et hinkerudetæppe på hans vej fra stuen til toilettet. I begyndelsen gik han bare udenom, men pludselig kom han til at hoppe i hinkeruden og tælle imens. Det var nok til, at han fik knækket koden, og nu kan han også tælle baglæns. Det tog en måned og har betydet så meget for drengens selvværd, at han nu også tør prøve ting, som han før troede, at han ikke kunne. For eksempel lyne sin jakke. Det er heller ikke et problem længere.



Om Troldehaven

I Sorø Kommune er alle mindre institutioner lagt sammen til større med plads til mindst 60 enheder. Institutionen på Lundtoftevej havde 45 børn og på Sømosevej var der 50-70 børn, og derfor blev de to institutioner, som ligger to forskellige steder i byen, slået sammen i august 2011 til det, der i dag er Børnehuset Troldehaven. Institutionen ligger stadig på to matrikler, men det er én institution, som Maiken Willer Christensen (på billedet) er leder for. Arbejdet med læringsstile er foregået i et samarbejde med konsulent Helle Fisker.



5 GODE RÅD

1. Det er optimalt, hvis hele institutionen har kendskab til læringsstilstilgangen.

2. Sæt jer ind i, hvad læringsstile handler om – få indblik i muligheder og begrænsninger.

3. Understøt børnenes lyst til at lære, og tilgodese barnets læringsstil.

4. Anvend jeres viden om børnenes læringsstile i jeres brobygningsarbejde med skolen.

5. Selvom I skal lære børnene noget, så husk, at I er pædagoger, ikke lærere!

Kilde: Helle Fisker.



LÆRINGSSTILE

Hvordan finder man den, der passer til barnet

Helle Fisker har bearbejdet og oversat professor Dunns læringsstilsmodel med 20 elementer. Udvalgte elementer har betydning for os hver især, når vi skal lære noget. Øvelsen er at finde de 4-5 elementer, som man typisk skal have tilgodeset for at kunne koncentrere sig optimalt i læreprocessen.



Her er nogle af de 20 elementer:

● Miljømæssige elementer Lys, lyd, indretningen af rummet og temperaturen.

● Fysiologiske elementer Visuel, auditiv, auditiv-verbal, taktil eller kinæstetisk perception. Er der brug for energiindtag, har tidspunkt på dagen betydning, eller har man behov for bevægelse?

● Sociologiske elementer Koncentrerer man sig bedst alene, sammen med en anden eller i en gruppe?

● Emotionelle elementer

Er man ydre eller indre motiveret? Har man brug for hjælp til struktur eller ej? Skal der pauser til, eller skal der arbejdes vedholdende?

● Psykologiske elementer Er man refleksiv eller impulsiv? Har man en holistisk eller analytisk informationsbehandlingsmåde?



Læs mere om læringsstile på http://hellefisker.dk/index.php?id=70