Kvalitet og trivsel; Børn skal have mere plads

Står det til danske forældre og pædagoger, er det snart slut med at gnide skuldre og sidde på lårerne af hinanden i de overfyldte institutioner. 92 procent af pædagogerne og 87 procent af forældrene mener, at der bør være et minimumskrav til antallet af kvadratmeter pr. barn, viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for BUPL. Analyseinstituttet har spurgt 1.032 pædagoger og 620 forældre om pladsen i institutionerne, og svaret er klart: Alle landets børn skal sikres et minimum af plads til leg.

Formand for BUPL, Henning Pedersen, vil præsentere de nye tal ved trepartsforhandlingerne.

"Man har presset rammerne til det yderste for at få plads til alle børnene. Tallene her kan jeg bruge i forhandlingerne med kommunerne til at fortælle om forældrenes og pædagogernes oplevelser. De giver et troværdigt billede af det, som sker i institutionerne, hvor man som medarbejder og forældre dagligt oplever, hvordan den trængte plads skaber mere støj og et dårligere indeklima," siger han.

I Kommunernes Landsforening (KL) er formanden for Børne- og Kulturudvalget, Henrik Larsen (R), ikke vild med at indføre minimumskrav. Han ser problemer med finansieringen af ideen.

"Jeg spørger mig selv, om man virkelig tror, at minimumsgrænser vil gøre det markant bedre? Man kan godt pålægge kommunerne at hæve standarden, men hvis der ikke følger penge med, går det bare udover nogle andre områder," vurderer Henrik Larsen.



Spis vandgrød til. Henning Pedersen er udmærket klar over, at problemet med den trængte plads i de danske dagtilbud ikke alene bliver løst med minimumsgrænser. Alligevel kalder han de nedre grænser for "et rigtigt godt skridt på vejen til at løse pladsproblemet". Specielt glæder han sig over, at ni ud af ti forældre støtter ideen om at komme en bundprop i pladsproblemet.

"Forældrenes svar er specielt sigende, fordi de uanset partitilhørsforhold mener, at minimumsstandarder er en måde at forbedre deres børns vilkår på. Tallene her kan derfor være et yderligere skub til kommunerne," siger han og understreger, at han er mod regelrytteri uden fodfæste.

"Vi skal ikke sætte standarder for alt, men for mig handler det om, at man på få udvalgte områder har minimumsstandarder. Vi kan bruge undersøgelsen som et troværdigt og stærkt argument, selv om det nok ikke vil ophæve den politiske skepsis overfor nationale rettigheder og standarder."

Henrik Larsen fra KL varsler også politisk modvind.

"Minimumsgrænser bliver efter min mening mest til vandgrød, fordi minimumsgrænser har en tendens til at blive standardgrænser og sænke niveauet. Hvis en kommune finder ud af, at de ligger markant over niveauet, går man typisk ned i plads og normering og siger: "Jamen, vi overholder jo kravene." Det tror jeg ikke tjener børnene. Vi skal hellere kigge på, hvad der bliver allerbedst lokalt."

KL har i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi fremsat ønske om ekstra tre milliarder kroner til blandt andet anlæg, udvidelse og renovation af daginstitutioner og folkeskoler



Læs Epinion undersøgelserne





BUPL's minimumskrav til plads

BUPL ønsker en såkaldt minimumsstandard, der skal sikre, at institutionsbørn i Danmark bliver sikret mindst tre kvadratmeter pr. barn i eksisterende vuggestuer og mindst to kvadratmeter pr. barn i eksisterende børnehaver, fritidsinstitutioner, klubber til mindre børn og skolefritidsordninger. For nybyggerier foreslår BUPL mindst 4,5 kvadratmeter pr. barn i vuggestuer og mindst 3,5 kvadratmeter pr. barn i børnehaver, fritidshjem, klubber til mindre børn og skolefritidsordning. Derudover skal alle institutionstyper have et aktivitetsrum, foreslår fagforbundet.Tallene fungerer som udgangspunkt og ikke som en øvre grænse for, hvordan normeringen og pladsen er bedst tilpasset hver institution. Minimumskravet skal ses som dagtilbuddenes nedre grænse.



Læs også artiklen:

"God plads giver bedre børneliv"