Klædt på til adoptivbarnet

Da Lene Nielsen og hendes mand kom hjem med deres andet adoptivbarn fra Vietnam, kunne de mærke, at deres ældste adoptivdatter var blevet mere sårbar. Det var lige efter sommerferien, og datteren Kirstine reagerede stærkt på at være flyttet over i en anden gruppe i børnehaven, væk fra sine gamle kammerater.

"En dag, hvor jeg skulle aflevere hende i børnehaven, var en af hendes venner på vej på tur. Kirstine løb ind og tog fat om kammeraten. Hun var ked af, at de ikke skulle på tur sammen, fortæller Lene Nielsen.

I sig selv behøvede der ikke være noget bemærkelsesværdigt ved det lille optrin. Men når et adoptivbarn er involveret, er der ofte lidt mere på spil. Situationer, hvor barnet skal sige farvel eller situationer, som på anden måde handler om afsked, har mange adoptivbørn svært ved at håndtere. Det skyldes, at de har oplevet at skulle sige farvel til mange mennesker i deres liv. Mennesker, de var ved at knytte sig til, men som viste sig at forsvinde ud af deres liv uden varsel. Som adoptivmor har Lene Nielsen oplevet, at pædagogerne i Kirstines børnehave manglede en indsigt i, hvad adoptivbørn har været igennem og hvordan det påvirker deres adfærd og reaktioner. Derfor har hun taget initiativ til at lave et kursus for pædagoger. Underviserne er en pædagog, en psykolog og en sundhedsplejerske, som alle har erfaring med adoptivbørn.



På bølgelængde. Lene Nielsen tror,

at kurset vil give deltagerne en baggrundsviden om, hvorfor adoptivbørn reagerer, som de gør, og hvilke tegn man skal være opmærksom på.

Så vil der være mindre rum for

misforståelser.

"Det vil give en tryghed at vide, at man som forælder er på bølgelængde med pædagogen. At begge parter ved, hvad det at være adopteret kan give af problemer, siger Lene Nielsen.

Selv om hun mener, man som adoptivforælder er den klogeste på sit barn, kan man sagtens komme i tvivl, og så vil det være rart at kunne sparre med pædagogen:

"Nogle gange ved jeg da ikke, om jeg er for pylret. Men hvis pædagogen ved, hvad det handler om, er det nemmere at snakke om tingene, siger Lene Nielsen.

Det vil det være, når pædagogen er klædt på til at møde adoptivbarnet, og psykolog May Britt Skjold skal som den ene af de tre undervisere på kurset give deltagerne den nødvendige indsigt. Hun mener, det er afgørende, at institutionen tager en samtale med adoptivforældrene, inden barnet begynder i børnehaven. Samtalen skal give pædagogerne indsigt i, hvordan barnet er faldet til i familien, om der er nogle bestemte situationer, barnet har det svært med, og hvordan det i det hele taget trives. Kurset kan give pædagogen forudsætningen for at stille de rette spørgsmål i samtalen med forældrene. Men man skal ikke automatisk gå ud fra, at der er problemer, alene fordi et barn er adopteret:

"Det allervigtigste er at møde barnet hvor det er og være opmærksom på adfærd, der kan være tegn på, at barnet ikke fungerer godt, siger May Britt Skjold.



Barnets tilpasningsstrategier. Et barn, som har oplevet mange skift mellem børnehjem, plejefamilie og måske biologisk familie, og som flere gange oplever at blive forladt, vil have udviklet en overlevelsesstrategi for at klare de mange skift. Når barnet bliver adopteret, skal det aflære overlevelsesstrategierne og mestre helt nye ting for at falde til. Derfor udvikler det nogle mestringsstrategier. Nogle børn kan på overfladen virke velfungerende, fordi de tilegner sig det nye meget hurtigt.

"Men sådan et barn kan godt være stresset og ikke i kontakt med sig selv. Barnet forsøger hele tiden at gøre det rigtige. Kigger meget rundt og forsøger at aflæse de andre, så det er på forkant med situationen og har kontrol over, hvad der måtte komme, siger May Britt Skjold.

Nogle adoptivbørn begynder i børnehaven blot et halvt år efter de er kommet til adoptivfamilien. Det er derfor ikke sikkert, at tilknytningen til deres nye mor og far er på plads, som den normalt vil være, når et barn begynder i institution. Og for et barn, der har tilbragt sine første år i en institution, kan det betyde en retraumatisering at komme i en institution igen. l



Kurset finder sted den 16. september 2004. Der er tilmeldingsfrist en måned før. For yderligere information ring til Kirsten Nøhr, tlf. 3586 8560. Mail: kn@cvukbhh.dk

Find kursusbeskrivelsen på CVU's hjemmeside på http://www.cvukbh.dk



Typiske tegn på mistrivsel

Uro

Virker ufokuserede, for eksempel under højtlæsning

Lille ordforråd i forhold til alder

Svært ved at sove

Spiser ikke

Voldsomme reaktioner ved afsked/aflevering/adskillelse

Ikke i stand til eller svært ved at komme i (øjen)kontakt med andre børn og svært ved at byde ind i leg

Svært ved at sige fra og til

Søger ikke trøst når de slår sig

Kan ikke lide eller bliver angst ved berøring

Udpræget/overdreven styr på detaljer, for eksempel hvor ting og personer befinder sig

Aggressiv/"uopdragen" adfærd (oftest drenge) eller udpræget indadvendthed/stille (oftest piger)