Kanon kultur

BØRNEKULTURVÆRKER IFØLGE KANONUDVALGENE



Byggelegepladsen 1931

C.Th. Sørensen (1893-1979)



De små synger 1948

Gunnar Nyborg-Jensen (red.) (1912-1970)



Palle alene i verden 1949

Astrid Henning-Jensen (1914-2002)



Anders And og den gyldne hjelm 1954

Orig. udg. 1952. Carl Barks (1901-2000)



Høj stol 1955

Nanna Ditzel (1923-2005)



Legoklodsen 1958

Godtfred Kirk Christiansen (1920-1995)





Silas og den sorte hoppe 1967

Cecil Bødker (f. 1927)



Halfdans ABC 1967

Halfdan Rasmussen (1915-2002) &

Ib Spang Olsen (f. 1921)



Kaj og Andrea 1971 ff.

1971, Danmarks Radio,

Katrine Hauch-Fausbøll (f. 1945)



Go' Sønda' Morn' 1980

Anne Linnet (f. 1953)



Gummi Tarzan 1981

Søren Kragh-Jacobsen (f. 1947)



Nøddeknækkeren 2003

Iscenesættelse og koreografi:

Steen Koerner (f. 1968)





Politikens satiriske klumme, ATS

KANONYT



Så er kulturmister Brian Mikkelsen klar med sin kanon over dansk teenagekultur:

1) Mobiltelefonen

2) Bacardi Breezeren

3) iPoden

4) Tandbøjlen

5) Den blottede delle

6) Den henkastede underbuks

7) Det timelange brusebad

8) Den permanent åbne

MSN-forbindelse

9) Den mopsede attitude

10) Den forsinkede hjemkomst





Børn&Unges bud



Carla og Vilh. Hansen: Rasmus Klump på jagt efter en møjsengøjser

Rasmus Klump er et ægte barn af den danske søfartsnation, som han rejser ud på sit gode skib Mary og opdager verden. Og tænk sig at skulle gå gennem livet uden at kende ordet "møjsengøjser".



Ole Lund Kirkegaard: Lille Virgil

Socialrealisme og eventyr forenet i historien om Virgil, der bor i et hønsehus med en etbenet hane og blandt andet møder en drage med otte ben.



Grethe Agatz: Kom og dans en tigerdans

Alle børn elsker at danse tigerdans. Musikpædagogen Grethe Agatz har lavet langtidsholdbar børnemusik af højeste karat.



Astrid Lindgren: Pippi Langstrømpe

Hvis Anders And er dansk, er Pippi Langstrømpe det også. Og vi kan altså ikke stå for verdens stærkeste pige, Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe.



Den frie leg

Børnekanonen hylder (med rette) byggelegepladsen. Vi vil gerne lette på hatten for pædagogernes insisteren på børnenes ret til fri leg (og medbestemmelse) i daginstitutionerne.

Film: Busters Verden

Den ukuelige tryllekunstner Buster Oregon Mortensen er en smuk repræsentant for den antiautoritære danske barndom. En vidunderlig film.



Bamses billedbog

Kaj og Andreas drenge/pige-univers er sødt og sjovt, men her på redaktionen mener vi ikke, at det slår Bamses kærlige og barnlige egocentrisme.



Computerspil: Hugo

Den lille søde trold med Amin Jensens irriterende stemme er vel, sammen med Pixeline, det bedste danske bud på computerspil til børn. For ja, vi har opdaget, at børn også gerne vil spille computer og PlayStation.



Legoklodsen

Der har de ærede kanonérer ramt rigtigt. En tiltrængt opmuntring til et trængt familieforetagende.



Dansk børneteater

Hvorfor nøjes med en enkelt forestilling, når vi med denne nominering favner et broget mylder af fantasi og oplevelse, der hver dag genfødes i mødet med nysgerrige og (oftest) begejstrede børn.



Flyverdragten

Med udbredelsen af flyverdragten fik børn endelig lov til at lege udenfor uden begrænsninger. Hurra for den beskidte flyverdragt.



Tripp Trapp stolen

Indrømmet, Stokke, der laver Tripp Trapp stolen, er norsk, men vi ville også have en stol med i vores kanon, og ikke en vakkelvorn en, som den Kanonudvalget har peget på. Og Norge har jo været dansk indtil 1814.









SELSKABSLEG



En selskabsleg, kaldte Politiken det i lederen, da kulturminister Brian Mikkelsens (K) Kulturkanon i sidste uge blev offentliggjort. 108 værker i ni forskellige kategorier er blevet udråbt til de (måske) uomgængelige guldkorn i den danske kulturarv.

Og det er en sjov leg at opstille top 10 lister (i dette tilfælde en top 12 - plus det løse for de udvalg, der ikke kunne overholde spillereglerne), så sjov, at vi her på redaktionen gerne vil lege med og har lavet vores eget bud på en Børnekanon her på siden. For det er hele meningen med en kulturel kanon, at man diskuterer og forholder sig til de kanoniserede ting - uanset om man bryder sig om tanken om en kanon.

Det glædeligste ved Kulturkanonen er vel, at når man skal sætte fokus på den danske kultur ypperste frembringelser, er det åbenbart svært at komme udenom børnekulturen. I hvert fald kunne folkene bag Kulturkanonen ikke sidde børnene overhørig og valgte, stik mod opdraget, at lave en decideret børnekanon, ud over de syv kanoner for arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst.

"Undervejs i arbejdet med kulturkanonprojektet fik formandskabet den idé at etablere en kanon for børnekultur. En kanon, der kunne tilgodese de kulturprodukter og værker, som var skabt direkte til børn, og som var uomgængelige - men som i næsten alle tilfælde havde måttet se sig bortvist fra de voksnes kanonlister og i stedet sendt i skammekrogen. Alle udvalg blev inviteret til at byde ind på denne børneliste, og det forhold, at den gik på tværs af kunstarterne, gjorde den markant anderledes end de øvrige lister," skriver Henrik Marstal fra Kanonudvalget for Musik, der kom til at stå i spidsen for Børnekanonen, i sin præsentation af selv samme kanon.

Måske det ikke bliver nødvendigt at revidere listen med tiden, anfører Henrik Marstal:

"Og som forfatteren og kritikeren Carsten Jensen hævder, er barndommen måske atter på retur, fordi den nu igen i stigende grad bliver betragtet som en ufuldstændig udgave af voksenlivet. Det 20. århundrede kan meget vel vise sig at blive barnets eneste århundrede. Desto mere grund er der til at glæde sig over frembringelserne på denne liste, som med en enkelt undtagelse (Anders And, red.) alle hører hjemme dér," slutter han sin præsentation af Børnekanonen.





Læs om Kulturkanonen på

Kulturministeriets hjemmeside:

http://www.kum.dk/sw33509.asp

Her kan man finde begrundelser for alle de udvalgte værker formuleret at de forskellige udvalg.



Kanon [Zka·nPn] subst. -en, -er, -erne

1. en flerstemmig sang, hvor det samme motiv gentages i de forskellige stemmer.

2. en beskrivelse, der tjener som rettesnor el. forbillede.

3. den del af Bibelen, som man allerede i oldtiden anerkendte som ægte.

4. et stort, kraftigt skydevåben, som kan affyre projektiler i flade og høje baner.



Kilde: Nudansk Ordbog