Ikke for tøsedrenge

SSP-konsulent Annie Lehim Laursen har svært ved at få armene ned, når hun skal beskrive de århusianske erfaringer med konfliktmægling til børn og unge.

I tre år har Århus været med i et mæglingsprojekt (omtalt i Børn&Unge nr. 15/2005), og Annie Lehim Laursen er begejstret for metoden.

"I forhold til at lave kriminalpræventivt arbejde virker det. Det gør en forskel. De unge ryger ikke ud i de samme konflikter bagefter. Ofte handler konflikterne om chikane, vold og hærværk, og mægling giver dem mulighed for at komme ud af det og samtidig få genoprettet følelsen af retfærdighed," forklarer Annie Lehim Laursen, der er tovholder på mæglingsprojektet i Århus.

Netop følelsen af tilgivelse, af retfærdighed og uretfærdighed er vigtige begreber i en mægling.

"Normalt bliver man straffet, når man har gjort noget forkert. Eller også bliver konflikten stoppet, men ikke løst. En mægling derimod handler ikke om straf, men om at finde en løsningsmodel. Det uretfærdige skal genoprettes. Det handler om at få blødt rollerne som offer og gerningsmand op. Ofte føler begge parter sig som ofre, og derfor er det et krav, at man skal sætte sig ind i den andens sted," forklarer Annie Lehim Laursen og fortsætter:

"Når de unge først gør det, kan de se, at de har været to om konflikten. Så begynder de at tilgive sig selv og den anden, og så er muligheden der for at få løst konflikten. En mægling handler om det psykologiske spil, der ligger i at tilgive, vise empati og konstruktivt at ville videre i livet. De parter, der går ind i en mægling, skal overskride en tærskel med angst. Det er ikke for tøsedrenge," siger hun.



Børnene bliver høje. Mæglingsprojektet er sat i værk af Socialministeriet og Det Kriminalpræventive Råd. Formålet er at forebygge kriminel adfærd hos 12-15-årige og få reduceret sager om vold, chikane, mobning, gaderøverier, butikstyverier og hærværk, hvor målgruppen er involveret.

Baggrunden er blandt andet hentet fra de voksnes verden, hvor flere politikredse har haft succes med at lade offer og gerningsmand mødes til en mægling med en upartisk tredjepart.

Resultaterne med at lade de unge mødes med en uddannet mægler har vist sig at give bemærkelsesværdige resultater, konkluderer Lotte Christy, der er master i konfliktmægling og leder af projektet, hvor otte kommuner har deltaget.

Kommunerne har grebet opgaven forskelligt an, men fælles er, at mæglerne oplever, at de unge ikke vender tilbage til konflikten efter en mægling.

"Konflikterne og den destruktive adfærd stopper, og det havde vi ikke regnet med. Det er ret fantastisk. Men ny international forskning bakker vores resultater op og viser også, at færre faldet tilbage til kriminalitet," siger Lotte Christy, der forklarer mæglingens væsen således:

"Det er en meget respektfuld metode, og det er kernen i det. Der er ingen, der møder de unge med moralske sanktioner. Det er især noget, der har været vigtigt i forhold til de etniske unge og deres familier, fordi de ofte oplever at blive mødt med mangel på respekt. Respekt ligger indbygget i mæglingens grundværdi og metode, og derfor lægger vi meget vægt på, at mæglerne også bliver uddannet i etiske problemstillinger," siger hun.

Respekt er et nøglebegreb, men nok så vigtigt er det, at de unge oplever, at de får ejerskab til konflikten og ikke mindst til at løse problemerne. Det er nemlig ikke mæglerens rolle - han skal alene fungere som ordstyrer. Det er de unge selv, der får talt sig frem til en løsning. Og det batter.

"De kommer høje ude fra en mægling. De får øget selvværd, og de vokser, når de har vist, at de selv kan. Og løsningen holder, fordi de selv har indgået den. Det giver en tro på sig selv, og i flere tilfælde får de den meget værdifulde erfaring, at relationer kan blive udsat for en konflikt. Men at man kan komme igennem konflikten og fortsætte en styrket relation bagefter. Det er lige til at tage med sig ind i voksenlivet," siger Lotte Christy.



En solstrålehistorie. Selvom mæglinger har vist sig som et nyttigt redskab, er det ikke alle konflikter, der egner sig til mægling. Det duer ikke, hvis den ene part er nedladende over for den anden eller ikke har været direkte involveret i konflikten. At true en ung til at gå ind i en mægling er heller ikke en god ide, ligesom det er forkert at arrangere en mægling, hvis der ligger en sanktion bagved, som bliver sat i gang under alle omstændigheder. For eksempel at smide en elev ud af en skole.

"En mægling kan ikke lappe på dybereliggende sociale problemer. Den kan heller ikke bruges, hvis man skønner, at den ene part har svært ved at leve sig ind i den andens situation. Empatien er den vigtigste forudsætning," siger Lotte Christy.

Igennem projektperioden er der registreret 110 mæglinger. I Århus tegner de seks mæglere sig for knap 30, og Anni Lehim Laursen ved ikke af, at der har været konflikter, de har afvist at mægle i.

"Der er sager, hvor konfliktmægling ikke kan stå alene, men er en del af en større pakke. For eksempel ved massiv mobning i en klasse. Men ellers er det en god metode, og vi har fået nogle rigtige solstrålehistorier," siger Annie Lehim Laursen.



Projektet er netop afsluttet med en projektrapport, en evaluering og en pjece, der opfordrer kommunerne til at tage ideen op. Læs mere om projektet på www.hvahardugangi.dk



Nu hilser de på hinanden

Et af skoleeksemplerne på en vellykket mægling er historien om to drenge på 14 og15 år - den ældste af anden etnisk herkomst.

Den yngste bliver ved flere lejligheder slået umotiveret af den ældste dreng.Blandt andet i forbindelse med Århus Festuge.

Offeret - som er kendt i musikkredse i Århus og let at genkende - fortæller ikke om overgrebene til nogle voksne - heller ikke til sine forældre. Først efter mange overfald fortæller han det til sin mor, der kontakter politiet. På det tidspunkt er han meget bange for at gå på gaden og bevæge sig udenfor.

Via politiet kommer mægleren ind i billedet, og begge drenge siger ja til en mægling. Under mæglingen fortæller ofret, hvor bange han er. At han dårligt tør tage nogen steder hen, og at hans mor også er meget bekymret.

Gerningsdrengen bliver meget berørt over at høre, hvordan den 14-årige har det, og han angrer helt tydeligt. Han undskylder og fortæller, at han ikke har tænkt på, at den anden blev så bange. Han giver udtryk for, at han gerne vil være venner med ofret, men det afviser den 14-årige dog. De to aftaler, at de fremover skal hilse på hinanden, og de giver hånd, da de forlader lokalet.

Efter mæglingen, der fandt sted sidste år, har der ikke været problemer mellem de to drenge. Den 14-årige er ikke længere bange for at gå på gaden, men er blomstret op og er igen en fri og glad fyr. Den 15-årige har - så vidt vides - ikke været ude i lignende konflikter siden.



Pædagoger kan mægle

I projektet blev mæglerne rekrutteret blandt ansatte i klubber, daginstitutioner, skoler, politi, opsøgende medarbejdere og gademedarbejdere. Mange er tilknyttet SSP-arbejdet i kommunen.

Mæglerne fik en grunduddannelse på syv kursusdage, over et halvt år. Der blev lagt vægt på viden om etik, metoder, muligheder og begrænsninger.



Eksempel på en mægling

På en skole er der to grupper af drenge, der ofte kommer i konflikt med hinanden. En dag kommer den ene drengs kæreste op at slås med en af de andre drenges søster.

Drengene blander sig, og den ene ender med at banke den anden.

En mægler på skolen iværksætter en mægling, hvor drengene på skift fortæller, hvordan de oplevede episoden. De får også snakket om andre episoder, hvor der har været optræk til ballade.

Drengene aftaler, at de skal respektere hinanden, det vil sige ignorere hinanden, når de mødes. Desuden lover de at fortælle deres venner, at sagen er løst, så de ikke skal være bange for at møde hinandens venner. Bagefter siger den ene dreng:

"Problemet blev løst, altså vi var jo tit uvenner og ville slå hinanden ihjel og sådan, men efter mæglingen var det slut."

Kilde: Pjecen: Hva', har du gang i? Konfliktmægling for 12-15 årige



Fakta om mæglinger

Hvad drejer sagerne sig om?

Flere end 300 sager kom til mægling i perioden 2003-2005 og af dem har mæglerne registreret de 110. De fordeler sig således:

(Èn sag kan være talt med flere steder)

• Stridigheder: 47

• Trusler om vold: 42

• Chikane: 42

• Vold: 40

• Mobning:20

• Tyveri: 4

• Hærværk: 2

• Andet: 11

• 19 af sagerne var anmeldt til politiet

• 62 af sagerne var mægling mellem to parter

• 15 var mægling mellem grupper

• 3 var konflikthåndtering i grupper

• 1 var stormøde

• 5 var andet (for eksempel formøder)

Kilde: Pjecen: Hva', har du gang i?

Konfliktmægling for 12-15 årige