GUIDE: Sådan giver du børn indsigt i films virkemidler

Kreativ leg med film og filmproduktion styrker børns fællesskab, deres evne til at udtrykke sig og indsigten i, hvordan levende billeder kan snyde øjet. Det kræver hverken tunge kameraer eller særlig teknisk viden at mixe film med pædagogik.

Film fascinerer, fordi billeder, lyd og klipning får seeren til at tro, at handlingen er virkelig. Derfor kan film få os til at grine, græde og blive bange.

For børn er det en øjenåbner at bevæge sig om bag filmens univers. Det kan både ske gennem øvelser om virkemidlerne og ved at lade børnene selv skabe film.

»Arbejdet med film lægger kimen til, at børnene bliver bevidste mediebrugere, så de ikke tager alt, hvad de ser og hører, for gode varer,« siger projektleder Lisbeth Brunebjerg Holmegaard fra Medierådet for Børn og Unge i Det Danske Filminstitut.

Pædagoger vil måske indvende, at børn bruger masser af tid på at se film og tv derhjemme. Men der er forskel på underholdning og mediepædagogik, hvor man gør børn fortrolige med filmfortællinger ved at tale med dem om, hvad der er virkeligt, hvad der er fiktion, og hvad der får dem til at græde, grine eller gyse.

»Børn udvikler deres mediekompetencer, når de lærer, hvordan man kan sætte en stemning med klip, lyd og animationer. Børn skal stadig lære at læse, skrive, regne og tale andre sprog, men de skal også kende til mediernes sprog. Det gælder også film, da de fra en tidlig alder møder levende billeder i deres hverdag. At se og tale om film og selv skabe film er vigtige skridt på vejen til digital ­dannelse, fordi det giver indsigt i filmens virkemidler,« siger projektlederen.

Når børn selv optager film, styrker det deres kreativitet og evne til at samarbejde, kommunikere og løse problemer, når noget ikke lykkes.

»Børnene lærer, at man er nødt til at fejle og prøve igen for at nå til et godt resultat. De skaber fortællinger og arbejder med, hvilke budskaber modtageren skal have. At arbejde med film kalder på samarbejde og evnen til at fortælle historier. Og så er det både sjovt og lærerigt« siger Lisbeth Brunebjerg Holmegaard.



Læring i at arbejde med film

● Børn lærer, at film er en konstruktion, og bliver bevidste om, at øjet nemt kan snydes.

● Når børn afprøver og vælger lyd og stemning til deres film, får de en begyndende bevidsthed om, at lydene i en film kan forstærke de følelser, de selv får, når de ser en film.

● Når børn laver film, samarbejder de om at gøre en fortælling levende. De bruger både krop og fantasi i en digital leg, når de animerer figurer eller bruger deres egen krop foran kameraet.

● En tablet er for de fleste børn et magisk stykke legetøj. Børnene er derfor motiverede fra første øjeblik.

●Børn bliver meget stolte over deres film og glæder sig til at vise dem til kammerater og familie. Når I ser filmene sammen, kan I tale om processen og filmenes indhold, udtryk og stemninger.



Skab jeres egen animationsfilm

Få en kapsel til at bevæge sig, forvandl en appelsin til et æble, eller få en tegning til at farvelægge sig selv. Det er både sjovt, magisk og lærerigt at lave film. Og så er det slet ikke så svært, som det måske lyder.



Det Danske Filminstitut har udviklet værktøjet Film-X animation, som man bruger til at producere færdig film ved at tage billeder af en figur, flytte den lidt og tage nye billeder osv. Det kan man på tre måder:

Stopmotion i 2D: Figurer i karton og andre materialer.

Claymation i 3D: Figurer af modellervoks.

Pixelation: Børnene er selv foran kammeraet, flytter sig lidt ad gangen og står musestille, når billedet tages.



Film-X animation består af to værktøjer: En app til børnehaver og indskoling og et onlineværktøj til elever fra 3. klasse. Selv de mindste kan betjene værktøjet på egen hånd, garanterer filminstituttet.

Du kan hente Film-X animation gratis i App Store og Google play. Værktøjet kan bruges til både tablet og smartphone. Online­tjenesten er til en computer med webkamera og mikrofon. Den finder du på dfi.dk – tryk på ’Film-X’ under fanebladet ’Cinemateket’.



På hjemmesiden dfi.dk finder du:

● Vejledninger til opstilling af studie og betjening af værktøjerne.

● Eksempler på film og trin for trin-vejledning til helt korte forløb.

● Film, der viser enkle animations-trick, som I selv kan afprøve.

● Skabeloner, færdige materialer og vejledninger til selv at gå i gang

med at lave figurer og baggrunde.

● Vejledninger, der knytter animation til læreplanstemaer og faglige mål.



Hvis I vil optage film med figurer af modellervoks, er det en fordel:

● At forme figuren af ét stykke. Så hænger den bedst sammen.

● At få mest modellervoks ned i benene. Så vælter dukken ikke så nemt under optagelserne.

● At forme munden som en vaniljekrans, for det giver figuren mest liv. Munden skal have en farve, som er forskellig fra dukkens egen farve,

så man kan se, om dukken smiler eller er ked af det.

● At lave to øjenlåg i dukkens farve og presse dem let hen over øjnene.

Så kan I få dukken til at blinke.



Prøv to stærke lydøvelser

Her er to øvelser, som du kan bruge til at vise børn, hvor stærkt et virkemiddel lyd er. De tager udgangspunkt i Per Flys dukkefilm ’Den lille ridder’, som kan ses via Filmcentralen. Filmen anbefales børn fra fire til otte år.

Øvelse 1

Luk ned for billedet, spil lyden fra filmens første 37 sekunder. Snak med børnene om, hvilke lyde og instrumenter de genkender. Med hjælp fra fuglekvidder, en galende hane og toner fra en sækkepibe kan I måske lytte jer frem til, at filmen foregår i middelalderen (sækkepiben), at vi er på landet (hanen), og at det er morgen (musikken bliver højere og højere og illustrerer, at solen står op). Det er ikke sikkert, at børnene genkender alle lyde, men du kan være sikker på, at de har en livlig fantasi.

Øvelse 2

Filmen når sit dramatiske højdepunkt, da ridderen møder en ildsprudlende drage. Lyden er høj og voldsom, og mange børn bliver bange. Hvis du spiller scenen uden lyd, synes børnene, at dragen er sød. De fornemmer ikke, at den er farlig. Snak med børnene om den forskel, lyden gør for deres oplevelse. Samtidig lærer de, at de kan skrue ned for lyden, når de ser noget uhyggeligt i en film.



Knyt film til læreplanerne

filmportalfyn.dk er eksempler på, hvordan du inddrager film i alle seks læreplanstemaer. Her er en øvelse fra arket ’sproglig udvikling’:



Ind i filmen

● Vælg en film, der er spændende at tale om. Det kan handle om et emne, som rører sig blandt børnene, for eksempel drilleri, at få en lillebror eller at have forskellig etnisk baggrund.

● Se filmen første gang uden afbrydelse. Børn vil gerne se film i helheder.

● Vis derefter filmen igen, og sæt den på pause, når børnene kommer med kommentarer, spørgsmål og følelsesudbrud.

● Giv børnene et fokus: Om lidt kommer der en lille hund. Læg mærke til, hvad hunden gør.



Tal om karakterer og miljø

Tal om karakterernes udseende, kropssprog, og hvad de taler om. Indkreds ­særlige ord, der kendetegner miljøet.



Genfortæl historien

Lad børnene genfortælle historien ved hjælp af filmens billedark, som findes på filmportalfyn.dk



Efter filmen

● Find nøgleord fra filmen sammen med børnene, og afkod deres betydning.

● Lad børnene lege karaktererne fra filmen og tale eller lyde som dem.

● Hvis filmen udspringer af en som bog, kan børnene deltage i dialogisk læsning.



Mangler viden, erfaring og ressourcer

De fleste ledere og pædagoger ser store potentialer i at inddrage digitale medier i børnenes leg og læring. Men pædagogerne mangler teknisk indsigt og erfaring med at arbejde pædagogisk med medier. Det viste rapporten ’Den digitale daginstitution’, som KMD udgav i 2013 med svar fra 361 pædagoger og 558 daginstitutionsledere:

9 ud af 10 ledere og knap 3 ud af 4 pædagoger ønsker større fokus på digitale medier i leg og læring.



90 procent af lederne vurderer, at daginstitutioner kan bruge digitale medier til at kvalificere børns læring inden for de seks læreplanstemaer.



Ledere og pædagoger er enige om, at manglende økonomiske ressourcer er den største barriere for arbejdet med digitalisering.



Læs mere her

Du finder læreplansarkene på filmportalfyn.dk ved at klikke på fanebladet ’Film for børn & unge’ og herfra på ’Pixifilm-materiale’. Her ligger også fem ark med konkrete idéer til, hvordan børn kan arbejde med animation, billeder, fortællinger, lyd og musik.



Kilder til denne guide: projektleder Lisbeth Brunebjerg Holmegaard fra Medierådet for Børn og Unge, filmpædagogisk konsulent Ditte Mejlhede, Det Danske Filminstitut ­

(dfi.dk), filmportalfyn.dk, filmcentralen.dk, rapporten 'Den digitale daginstitution' ­

fra KMD og Børn&Unge.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.