GUIDE: Sådan færdes du trygt på Facebook

Hvis du kommer til at sige noget uovervejet over fryseren i supermarkedet, er det hurtigt glemt, men skriver du på Facebook, lever det for evigt. Det bør pædagoger tage højde for, når de poster indlæg og billeder – også selvom det sker i privat regi, anbefaler Ulla Nielsen, juridisk konsulent i BUPL.

»Pædagoger har både ytringsfrihed og privatliv. Her rækker ledelsesretten ikke ind, men Facebook er et magtfuldt medie og fuld af faldgruber. Hvis man kommer til at vise eller skrive noget, man ikke burde, er der ingen vej tilbage. Desuden kan dine synspunkter blive delt tusind gange i løbet af nul komma fem, så de slår stærkere igennem, end hvis du siger det samme til én, du står ansigt til ansigt med, og hvor du kan nuancere dit udsagn og gå i dialog med det samme, hvis vedkommende ser skeptisk ud,« siger Ulla Nielsen.

Nogle forældre anmoder om at blive venner med barnets pædagoger på Facebook. Det har du naturligvis lov til at sige ja til. Måske kender du i forvejen forældrene privat, og du skal ikke fyre dine venner, fordi du arbejder i den lokale børnehave eller SFO. Omvendt kan der være forældre i institutionen, som du ikke har lyst til at lukke ind i dit privatliv, så de kan se billeder af dig i festligt lag, hvem du stemmer på, eller hvem du er begyndt at date.

»Er man først blevet venner med forældre eller med institutionens børn og unge på de sociale medier, er det svært at droppe ud af venskabet igen, uden at de opfatter det som en afvisning. Derfor anbefaler vi, at leder og medarbejdere i fællesskab formulerer en politik om de sociale medier, hvor udgangspunktet er at beskytte medarbejderne,« siger Ulla Nielsen.

Mange institutioner skriver meddelelser til forældrene på Facebook. Hvis pædagogerne opretter en professionel profil med for eksempel stillingsbetegnelse, erfaring og CV, kan institutionen linke dertil fra sin Facebookgruppe.

»Så kan folk udefra se, hvem personalet er, og når forældre og børn vil være venner på Facebook, kan pædagogerne henvise til denne profil. Så signalerer de, at relationen er professionel, og de undgår at blande arbejdsliv og privatliv sammen,« siger Ulla Nielsen.



Beskyt dit privatliv

Forældre (og alle andre) kan følge med i, hvad du lægger op på Facebook, når din profil er offentlig. Hvis du viser sider af dig selv, som de ikke bryder sig om, kan det få dem til at tvivle på, om du er den rette til at tage sig af deres barn. Eller de kan få skyts mod dig, hvis I kommer i konflikt. Dine indlæg kan også gøre dig sårbar, hvis du søger nyt job, da arbejdsgivere ofte tjekker ansøgerne på Facebook.

Overvej derfor, om din profil skal være privat, så kun dine venner eller nære venner kan følge med. Det kan du læse mere om i vejledningen ’Beskyt dig selv på Facebook’, som Forbrugerrådet Tænk udgav tidligere på året. Du finder den på taenk.dk.



Ikke nok at være privat

Selvom du deler dine opslag i en lukket gruppe på Facebook, kan du ikke opfatte det som en privat samtale. Der er domspraksis for, at samtaler på Facebook som hovedregel anses for offentlige. Det betyder, at det kan få konsekvenser for din ansættelse, hvis du skriver indlæg af en vis grovhed om for eksempel din leder, dine kolleger eller institutionen.



Hurtige råd

1. Opfør dig på de sociale medier, som du gør på jobbet og i det offentlige rum.

2. Hold fast i forskellen mellem det private og det professionelle.

3. Spørg personerne på billeder, inden du lægger dem ud, hvis du er usikker på, om de har lyst til at optræde på Facebook eller et andet socialt medie. Hvis andre tagger dig på et billede, kan du fjerne tagget.

4. Vær opmærksom på din tavshedspligt. Du må ikke afsløre private forhold om de mennesker, du arbejder med.

5. Hvis du har stærke følelser over for et indlæg på et socialt medie, så vent med at kommentere. Et konstruktivt svar står stærkere end ukvalificeret hurtig brok.



Facebook er fuld af fælder

Selvom du må ytre dig som privatperson, kan indlæg på de sociale medier få konsekvenser for dig på jobbet. Læs her, hvad du bør have i baghovedet, når du færdes på Facebook.



Må jeg være ven med en forælder på Facebook?

Du har ret til at vælge, hvem du vil være venner med, både i det virkelige liv og på Facebook. Begge steder har du tavshedspligt om børn, forældre og kollegers private forhold, og selvom du ikke nævner navne, kan andre med deres gang i institutionen let gennemskue, hvem du skriver om.

Hvad betyder værdighed og habilitet?

Som offentligt ansat er du underlagt et krav om værdighed, så borgerne kan have tillid til dig. Hvis det, du skriver på Facebook, kan opfattes, som om du foretrækker visse børn og forældre, eller at bestemte børn og forældre irriterer dig, virker du uprofessionel. Det kan betyde, at du mister respekt og dermed værdighed. Desuden skal du være habil, når du er med til at træffe forvaltningsretlige afgørelser, for eksempel på baggrund af en underretning. Et venskab eller en anden personlig relation kan gøre dig inhabil i en konkret sag.

Hvad indebærer loyalitetspligten?

Du er forpligtet til at være loyal over for din arbejdsplads. Som udgangspunkt indebærer det ikke en indskrænkning i din ret til at ytre dig som privatperson. Du må gerne skrive på Facebook, at du er bekymret for nedskæringerne i kommunen, men hvis du gør det i et groft og nedladende sprog og for eksempel skriver, at din institution er blevet så dårlig, at du aldrig ville lade dine egne børn gå der, skaber du negativ reklame for din arbejdsplads. På samme måde bringer du dig i en ugunstig position, hvis du omtaler din leder eller kolleger i grove vendinger på Facebook. Det kan føre til samarbejdsvanskeligheder, som kan bringe dig i fare for at blive afskediget.

Hvad er forskellen på en almindelig samtale og Facebook?

Opdateringer på Facebook er skriftlige og kan gemmes for eftertiden. En uoverlagt kommentar får dermed langt større virkning, end hvis du straks kan fortryde og forklare dig i en samtale, hvor du har øjenkontakt og kan se modtagernes reaktioner. En mundtlig udtalelse kan også forvanskes og bringes videre, men på de sociale medier spredes synspunkter betydeligt hurtigere og bredere.



Pejlemærker i jeres politik

Med en fælles politik for brugen af sociale medier får I pejlemærker i institutionen for, hvordan I omgås forældre og børn på de sociale medier, så I både signalerer professionalisme og undgår at blande arbejdsliv og privatliv sammen

Formålet med en politik

Med en politik sætter I ord på de sociale mediers muligheder og dilemmaer, dels med det formål at beskytte jer selv mod, at I uforvarende lægger noget ud, som kan give bagslag, dels for at sikre, at I bruger de sociale medier i institutionens regi til at fremme institutionens mål og værdier.

Vær fagpersoner

Mange institutioner præsenterer sig på Facebook og sender beskeder til forældrene. Personalet er som regel tænkt ind i institutionens Facebookgruppe, men hverken leder eller medarbejdere bør deltage som privatpersoner. I bør optræde som fagpersoner. Det kræver, at I opretter hver en profil med jeres professionelle identitet: Uddannelse, kvalifikationer, kompetencer, erhvervserfaring og faglige interesser.

Hvis børn vil være venner

Det kan være svært at afvise en invitation på Facebook fra forældre eller børn. Det kan du løse ved at henvise til din professionelle profil. Så signalerer du, at jeres relation er knyttet til institutionen og det liv, der foregår der.



Stop straks chikane

Det er så nemt at chikanere offentligt ansatte og dermed også pædagoger på de sociale medier, at mange risikerer at blive ramt. Derfor bør I vide, hvordan I forebygger, identificerer og håndterer chikane. Et godt redskab er retningslinjer og en politik,

hvor I blandt andet tager stilling til:

● Hvordan forebygger vi chikane?

● Hvordan identificerer vi chikane?

● Hvordan håndterer vi chikane mod en medarbejder?



Med en politik kan I hurtigere nedtrappe en konflikt, inden den udvikler sig til chikane og hetz mod enten institutionen eller en bestemt pædagog. Retningslinjerne hører naturligt sammen med institutionens Facebookpolitik. I kan hente inspiration til jeres politik hos FTF, som har udgivet et idékatalog om chikane af medarbejdere på de sociale medier (se ’Læs mere’).



Læs mere

NYT: ’Grænserne mellem det professionelle og det private - en vejledning til pædagoger om brugen af sociale medier i deres arbejde’, bupl.dk, 2016

’Beskyt dig selv på Facebook’, Forbrugerrådet Tænk, 2016

’Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne’, KL og Forhandlingsfællesskabet, 2015

’Chikane af medarbejdere på sociale medier – et idékatalog fra FTF’, 2014

’Undgå chikane af medarbejdere på sociale medier – en guide fra FTF’, 2014

’Undgå vold, mobning og chikane’, KL og KTO, 2009

’God adfærd i det offentlige’, Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner, 2007