Fleksjob - Job på en ny måde

Fra Iben Palm var fem år gammel, til hun blev otte, kunne hun ikke løbe og knapt nok gå. I lang tid lå hun lammet fra top til tå på en klinik for polioramte. Senere blev hun udskrevet og gik i flere år med brune, specialsyede støvler.

"Alle polioramte børn havde de samme støvler, og nogle gik endda med støtteskinner, som løb hele vejen op ad benene. I dag er støtten lagt ind i skoene, og designet er også blevet smartere," siger Iben Palm og kigger ned på sit fodtøj, som kunne have været vist i en Ecco-reklame.

Børn&Unge møder den i dag 58-årige Iben Palm i SFO Klostermarken i Roskilde, hvor hun siden 2001 har været i fleksjob på den afdeling, som kaldes "Kilden".

"Jeg har jo altid vidst, at jeg kunne få senfølger som voksen af min børnelammelse, men alligevel kom sygdommen som et lyn fra en klar himmel," siger Iben Palm og fortsætter.

"Pernille (et barn i SFO'en, red.) og jeg skulle hen til de andre børn og spille basketball, og jeg husker, min hjerne sagde løb, men mine ben ville ikke. Og så faldt jeg," siger Iben Palm.

Hun er faldet mange gange siden, og i dag slæber hun lidt på det højre ben. Som alle andre dage har hun smerter i ryg og i ben. Hovedpinen og trætheden skyldes ikke så meget hendes post-polio som hendes epilepsi. Den udbrød for nogle år siden efter et trafikuheld, hvor hun som cyklist røg igennem forruden på en bil. Begge skader har gjort det nødvendigt for Iben Palm at få sig et fleksjob.

"Jeg blev stresset af telefonen og forvirret af at have for mange børn omkring mig. Til sidst kunne jeg ikke klare det længere, og jeg sygemeldte mig periodevis fra marts til oktober 2001. Jeg overvejede invalidepension, men igen var min hjerne et andet sted end min krop. Det kan godt være, mit kadaver opførte sig som en 80-årigs, men jeg var ikke mentalt klar til at opgive mit arbejde. Og så var det, vi fik øjnene op for det her med fleksjob," siger Iben Palm, der i samarbejde med sin daværende SFO-leder, Roskilde Kommune og sin fagforening forhandlede sig frem til sit fleksjob. Hun er glad for jobbet, men der har også været omkostninger.

"Jeg fortryder ikke, men der er mange ting, man må overveje, før man får fleksjob," siger Iben Palm, der blandt andet måtte gå ned i løn, og hertil oplevede at blive usikker på, hvad hun overhovedet kunne som pædagog.

"Der var mange aktiviteter med børnene, jeg måtte opgive på grund af min sygdom," siger hun.



Ny identitet. Et fleksjob er kort fortalt et job, hvor en person med nedsat arbejdsevne arbejder på nedsat tid, men til fuld løn. Det lader sig gøre, fordi kommunen giver et tilskud til lønnen. Iben Palm finder det vigtigt, at både fagforeningen og repræsentanter fra institutionen sidder med ved bordet, når der forhandles med kommunen om den ansattes løn og arbejdsvilkår. Især institutionen skal vide, hvad de går ind til, mener Iben Palm.

"Man bør få på plads, mens både leder, tillidsmand og den ansatte lytter med, hvad fleksjobberen kan lave og ikke lave i dagligdagen, og hvor mange timer personen kan bidrage med såvel på normeret tid og uden for normering," siger hun.

Hun kender tilfælde, hvor den ansatte i fleksjob bliver anset for et par gratis, ekstra hænder, og derfor sat til alt det arbejde, kollegerne ikke orker.

"De bliver parkeret på legepladsen en hel dag, bedt om at tage opvasken og rydde op, eller de skal sidde vagt ved telefonen. Men så er det ikke længere fleksjobberen, arbejdet er fleksibelt for, men arbejdspladsen," fastslår Iben Palm, der selv synes, hun har været heldig med sit fleksjob i SFO Klostermarken.

Hun startede på 25 timer, og arbejder i dag 14,5 timer i SFO'en fordelt på fire dage. Dagene går med historiefortælling og med vævning.

"Jeg lærte at væve engang i 60'erne - dengang man gerne skulle have får til at holde sin græsplæne nede - og institutionen fandt ud af, at de kunne bruge mine evner til at få en vævestue op at køre," siger Iben Palm, der fik et kursus i rammevævning.

"I dag går damerne i Roskilde rundt med tørklæder, deres børn har vævet hos mig, og jeg lærer børnene, at silketråde stammer fra en silkeorm, og at der er forskel på entrådet uld og lammeuld. Jeg er begyndt at kalde mig underviser," siger Iben Palm, der som sådan har fået en ny identitet som pædagog.

Men det har kostet tid og tårer at genfinde sig selv i fleksjobbet.

"I starten var det hårdt at finde ud af alt det, jeg ikke kunne. Jeg kunne ikke tage telefon, for så blev jeg stresset af at blive afbrudt midt i en anden opgave. Jeg kunne ikke gå lange ture eller dyrke sport med børnene. Og jeg kunne heller ikke være børnenes primærpædagog, fordi jeg var så få timer i institutionen. Både forældre og børn holdt simpelthen op med at henvende sig til mig. Jeg blev lidt usynlig og følte, jeg mistede hele min identitet som pædagog. Men nu har jeg genfundet den blandt andet gennem vævningen, og der var sågar en dame, som ringede herned og spurgte efter "vævedamen"," siger Iben Palm, der har fået en anden funktion for de 80 børn på "Kilden".

"Jeg kan godt savne at være primærpædagog og sidde og observere det enkelte barns udvikling. Tidligere kunne jeg navnene på alle børnene, men i dag kan et barn sagtens træde ind ad døren og gå ud igen fire år efter, uden jeg har mødt barnet. Til gengæld har jeg fået sådan en bedstemor-funktion, der giver børnene ro," siger Iben Palm.



Dyr dame. SFO Klostermarken har tre afdelinger, og Iben Palm arbejder på samme afdeling som to andre fleksjobbere. Men de tre kolleger har indgået vidt forskellige aftaler med Roskilde Kommune. Iben Palm hører som den eneste af de tre til den generation af fleksjobbere, som fik løntilskud fra en særlig pulje, kommunen havde oprettet for at få skub i det med fleksjob.

I forhold til sin kollega Anne Lise Grys, som er ansat i et senere oprettet fleksjob i samme institution, er Iben Palm en dyr dame for kommunen, men billig for SFO'en. Hvor SFO Klostermarken kun betaler 20.000 kroner om året til Ibens løn, koster Anne Lise institutionen 130.000 kroner. Og hvor Iben kun koster tre vikartimer om ugen, koster Anne Lise 12. Til gengæld må Anne Lise Grys ifølge sin aftale langt mere end Iben Palm. Hun har ret til for eksempel at komme på kursus, og hun må bruge sin arbejdstid på personalemøder.

Selvom arbejdspladsen har været god til at sende Iben Palm på kursus, hvis der har været behov for det, og selvom institutionen gør det muligt for Iben at deltage i personalemøder for at integrere hende i institutionens arbejdsmiljø, så frustrerer de mange forskellige aftaler hende.

"Ikke alle steder er så fleksible som her, og det er grotesk, at man opretter stillinger for at beholde folk længere tid på arbejdsmarkedet, og så ikke giver dem nogle ordentlige arbejdsvilkår," siger Iben Palm, der kæmpede en brav kamp sammen med sin fagforening for at beholde sine rettigheder.

"Jeg måtte kæmpe for mine sygedagpenge og min ret til ferie med løn. Men jeg har mistet min anciennitet, og jeg kan ikke længere få efterløn. Havde det ikke været for min sagsbehandler fra BUPL her i Roskilde Amt, så havde jeg også mistet min pension. Det er sket for andre, men jeg får stadig indbetalt pension for 30 timer, selvom jeg kun arbejder 14,5," siger Iben Palm.



Bliver brugt. Trods kampen mod stive regler, er Iben Palm og Anne Lise Grys enige om, at fleksjobbet giver dem livskvalitet. Ligesom Iben har fået en fast funktion på vævestuen, er træværkstedet blevet Anne Lises domæne.

"I arbejdet med SFO-børn undgår jeg de tunge løft og skæve vrid, som efter mange års arbejde i vuggestuer har givet mig alvorlige rygskader. Jeg er lykkelig for stadig at blive brugt, og jeg bliver ved, så længe der er behov for det stykke arbejde, jeg kan yde," siger Anne Lise Grys, der lige er fyldt 60 år.

Hun savner ikke længere den nære kontakt med børnene som primærpædagog, men ser sig mere som institutionens kreative medarbejder.

"Jeg har både været assistent, støttepædagog, leder, vikar og i andet arbejde, og nu føler jeg, at jeg er havnet, hvor jeg i dag kan yde mit bedste," siger Anne Lise Grys.

Hun arbejder 25 timer og får samme grundløn som Iben Palm, men tilskuddet fra kommunen er mindre. I dag skal tilskuddet fra kommunen enten være 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen, alt efter hvor meget pædagogen kan yde. Fleksjobberne i SFO Klostermarken var alle ansat i SFO'en i en årrække, inden de blev syge. For centerleder Helle Malonne er det vigtigt at kende personen forud for ansættelsen.

"En fleksjobber er altid nogle måneder i arbejdsprøvning, men vi har fulgt vores ansattes sygdomsforløb gennem lang tid. Derfor er vi mere tolerante, hvis for eksempel sygefraværet er højt. Det ville være sværere med tolerancen, hvis ikke vi kendte fleksjobberen så godt," siger Helle Malonne og tilføjer, at det også gælder i det daglige.

"Vi ved, at Iben ikke kan gå lange ture, og at Anne Lise ikke skal løfte tunge ting. Fordi vi kender dem så godt, kan vi indrette dagligdagen til alles bedste," siger hun.

Institutionen har stor glæde af de tre fleksjobbere, men Helle Malonne er også realistisk.

"Fleksjobbere bliver dyrere for institutionen, og det koster især dyrt, hvis en fleksjobber skal to uger på kursus. Vi finder som regel en løsning, men i princippet skulle hun så have fri i måske fem uger efter," siger hun og tilføjer, at med store besparelser på SFO-området i kommunen er det nødvendigt at kunne kalkulere med alle sine medarbejdere.



Flere i fleksjob. På landsplan har mere end 30.000 danskere et fleksjob, og bare i Roskilde Kommune er der i dag cirka 300 personer, som er bevilliget et fleksjob. Det oplyser Herdis Olsen, virksomhedsservicekonsulent i Beskæftigelsesafsnittet i kommunen. Hun erkender, at det ikke kun er for den ansattes blå øjnes skyld, man bevilliger et fleksjob. Det gavner også kommunen, og det er en del af regeringens indsats for at få flere i arbejde.

"De personer, der i dag får fleksjob, fik før i tiden typisk førtidspension. Og pension er jo en passiv ydelse på den måde, at der ikke er nogen arbejdsmarkedstilknytning. Godt nok er der en udgift med fleksjob for det offentlige i form af et tilskud til lønnen, men det væsentlige er, at selv om fleksjobberne har en nedsat arbejdsevne i væsentligt omfang, så bidrager de stadig til arbejdsmarkedet i stedet for at få pengene for at gå hjemme. Faktisk bliver det sværere at gå på førtidspension," siger Herdis Olsen, men tilføjer, at det jo også giver den ansatte livskvalitet, at have et arbejde og tjene sin egen løn.

"Det handler kort sagt om at udnytte den arbejdskraft, der er til rådighed, samtidig med at de borgere, der er ramt af nedsat arbejdsevne, kan have et arbejde, kolleger og bruge den faglige viden, de gennem et langt arbejdsliv har tilegnet sig," siger hun.

Herdis Olsen husker den pulje, som Iben Palms fleksjob blev oprettet med.

"20.000 kroner om året er jo en lille udgift for en medarbejder for en arbejdsplads, og ordningen tjente som en slags reklame for fleksjob. Men puljen rækker kun til 20 job, og i andre tilfælde må institutionen altså selv finde de ekstra lønkroner. Dog forbliver de 20 job med særlig støtte fra "Reklamepuljen", sådan at en anden kan komme til i et andet kommunalt job, når en af de 20 fleksjobbere går på pension," siger hun.

Andre kommuner har helt nedlagt puljer, som ellers var lig Roskilde-modellen. Sagsbehandler i BUPL's Afdeling for Løn og Ansættelse Annie Kristensen har været med til at forhandle mange fleksjob, og hun kritiserer udviklingen bort fra puljer.

"Kommunerne lægger i stigende grad økonomien ud til de enkelte institutioner, der tvinges til at sidde og tælle på knapper, om de nu kan få timerne til at hænge sammen, så de kan fastholde en nedslidt medarbejder i et fleksjob. Mange pædagogiske arbejdspladser vil gerne hjælpe en kollega og være rummelige, men det bliver mere og mere et spørgsmål om økonomi, og vi oplever, at en del kommuner fralægger sig ansvaret, og pædagogen bliver fyret," siger hun.

En opgørelse fra FTF viser, at både når det gælder stigning i antal ansatte i fleksjob og i antal arbejdsledige fleksjobbere, så ligger pædagogbranchen på toppen. Fra 2001 til 2003 steg antallet af fleksjobs med 164 procent fra 201 til 530 BUPL-pædagoger. Og i samme årrække steg antallet af pædagoger i fleksjob på ledighedsydelse med 433 procent. Alene i Roskilde Kommune er der cirka 40 ledige fleksjobbere.

"Især de ledige fleksjobbere er et problem. Der er for få fleksjob til det antal personer, man bevilliger fleksjob, og så parkerer man dem istedet med en lav ledighedsydelse, uden der kan stilles krav om uddannelses- eller aktiveringstilbud, som det gælder for dagpengemodtagere. Omvendt kan mange ikke klare at komme i aktivering, og egentlig skulle de have været på førtidspension," siger Annie Kristensen.

Annie Kristensen vil dog fastholde, at fleksjob er en rigtig god ordning, når man får forhandlet sig frem til en god ansættelsesaftale.

Selvom Iben Palm er glad for sit job, er hun ikke altid tilfreds med sin ordning.

"Det kan godt være, jeg er slidt, men jeg lever altså stadig," siger hun og kigger igen ned på sine sko.

"Og hver gang jeg får et par nye sko, føler jeg, jeg kan blive ved, til jeg er 65," smiler hun.





Fakta om fleks



Fleksjobordningen blev gennemført i 1998 for at gøre det lettere for mennesker med nedsat arbejdsevne (syge, nedslidte, handicappede og arbejdsskadede) at blive på arbejdsmarkedet. Det offentlige refunderer mellem halvdelen og to tredjedele af fleksjobberens løn. Ved ansættelsen fastsættes løn, skånebehov, tilskud, ret til ferie og sygedagepenge samt arbejdstid (minimum 12-13 timer).

Samtidig med, at antallet af fleksjobbere er steget fra cirka 13.000 i 2001 til over 30.000 i 2005, er antallet af skånejob og førtidspensionister faldet kraftigt.

Godt 10.000 af fleksjobberne er arbejdsløse, fordi der ikke skaffes nok fleksjob. Kommunernes Landsforening har anslået behovet for fleksjob til 10.000 om året, men der oprettes kun 7.000.

Fleksjobordninger indgår i regeringens plan om at skaffe 87.000 flere i arbejde fra 2002 til 2010.

Fleksjobbere over 60 år har ikke ret til efterløn, men en såkaldt fleksydelse, der svarer til efterløn. Ledighedsydelsen svarer til dagpenge, men ydelsen er lavere.

Alle pædagoger, som er ansat i et fleksjob, er ligesom andre BUPL-pædagoger sikret rettigheder omkring løn og arbejdsvilkår efter den gældende overenskomst.

Læs mere om fleksjobsordninger i pjecen "Fleksjob" (14. udgave 2005), som kan downloades gratis på www.dch.dk. Klik på publikationer og fleksjob.