Børnelitteratur - Brug børnenes fiktionskompetence

Børnebøger er tilsidesatte både i pædagogers bevidsthed og på hylderne i daginstitutionerne. God børnelitteratur eksisterer ikke i de danske daginstitutioner, og pædagoger bruger ikke børnebøger i den grad, de burde. Det er konklusionen i cand. mag. og lektor i dansk på Jysk Pædagogseminarium i Randers, Anne Petersens undersøgelse "Den tilsidesatte bog", hvor hun har interviewet pædagoger i otte daginstitutioner fra hele landet og observeret i en vuggestue i Århus og en børnehave i Hirtshals. Desuden har hun interviewet børnebibliotekarer om deres erfaringer med daginstitutionernes valg af bøger.

På boghylderne står der nogle steder gode klassikere som "Cykelmyggen Egon", "Emil fra Lønneberg", "Aben Osvald", "Mis med de blå øjne", "Alfons Åberg" og "Totte"-bøgerne. Men mange steder er det udelukkende mainstreamlitteratur som Disneyfilm i bogform, "Byggemand Bob" og "Postmand Per", der tilbydes børnene. Nyere dansk og udenlandsk børnelitteratur findes slet ikke, og når pædagogerne bliver spurgt om deres forhold til børnelitteratur, viser det sig, at de er meget lidt bevidste om, hvilke bøger de låner eller køber. Og de bruger heller ikke bøgerne bevidst i det pædagogiske arbejde. Med sin undersøgelse ville Anne Petersen finde ud af, hvordan pædagoger taler om børnebøger, og hvordan bøgerne bruges sammen med børnene.

"Nogle pædagoger snakker om børnelitteratur og ved, hvorfor den er vigtig rent teoretisk, men det afspejler sig ikke i det udvalg, de har på hylderne. Den faglige viden, man har, er heller ikke noget, der indgår i de pædagogiske snakke, og man bruger ikke den læring, der findes i god litteratur. Et af de steder, jeg besøgte, gjorde man meget ud af æstetikken i rummene og havde velvalgte materialer hele vejen igennem - undtagen på boghylden. Pædagogerne sagde, at de lagde meget vægt på bøger og hvert barn fik en, når de holdt op. Men det var bøger, de købte på udsalg, og det er sjældent kvalitetsbøger," siger hun.

I alle de otte institutioner, Anne Petersen besøgte, var der bøger. Og i tre af dem havde man klassikere på hylderne. De andre steder var det mere tilfældigt. Men typisk for alle institutionerne var, at der ikke var nogen, der bevidst havde valgt, at netop de bøger ville man have.

"Tre af stederne var der altså det, man kan kalde klassikere, men ofte er det nogle, man har fået foræret, for ingen kunne gøre rede for, hvordan de var kommet der. Men jeg vil sige, hellere have 10 gode bøger, som man kan stå inde for, eller 10 af de nye, fordi de passer til tidens sprog og tidsånden end en hel masse "crap". Der var forskellige prioriteringer af, hvad bøger betød, men der var også den modsætning, at "her lægger vi rigtig meget vægt på bøger, vi køber dem på udsalg", og man finder kun kvalitetsbøger på udsalg, hvis man kigger efter dem," siger hun.



Nye bøger med kvalitet. Anne Petersen mener, at man skal tænke på bøger, som noget man bruger pædagogisk og ikke kun for hyggens skyld.

"Hvis man dyrker fortællinger i et stykke tid, så er nogle bøger gode, hvis man dyrker remser eller nonsens i et stykke tid, så er det nogle andre. På den måde får man en bredere måde at bruge bøger på. At følge med i børnelitteratur og andre medier er en for lille del af pædagogers faglighed, men det at læse en god bog er et læringsmål i sig selv, og derfor skal de tænkes ind rent pædagogisk."

I sin undervisning på seminariet introducerer Anne Petersen noget af den nye litteratur til de studerende. I øjeblikket er hun meget glad for "Nej sagde Kaj", der især er god til de femårige drenge, for den handler om en magtkamp med mor. Hun fremhæver også billedbøgerne "Kvæk" og "Vov" til de yngste som alternativ til pegebøger med dårlige fotos af bondegårdsdyr. I disse bøger er der et drama på hver side lige til at snakke om. En god samtalebog for de lidt større er "Spørg mig", der på hver side stiller et spørgsmål: "Har du haft hjemve?", "Hvem kunne du ikke tænke dig at kysse?", eller "Tror du på nisser?" og som er illustreret meget smukt og varieret med fotos, tegninger og collager. En god bog om følelser er "Sgu, fanden og for helvede", hvor de skønne tegninger oser af den vrede og frustration børn kan opleve - (se i øvrigt listen med de 30 billedbøger, som man bør anstrenge sig for at anskaffe, udarbejdet af Anne Petersen). Det kan være lidt svært at finde ud af, hvad der er kommet af nye, gode bøger, men bibliotekaren på børnebiblioteket har styr på det. Undersøgelsen viser dog, at man ikke benytter sig af bibliotekarernes ekspertise, for selv om man går på biblioteket sammen med børnene, så holder man gang i en cirkel, der bekræfter, at børn bedst kan lide "Postmand Per" og den slags.

"Man vælger simpelthen de bøger, som man kender i forvejen. Jeg synes, at pædagoger skal hanke op i sig selv som kulturformidlere samt støtte sprogudviklingen og udviklingen af børns fiktionskompetence ved at blive mere bevidste om, hvilke bøger de har i institutionen," siger hun.

Kvalitet i børnebøger viser sig ifølge Anne Petersen ved, at der er et meget mere spændstigt sprog både tekst- og billedmæssigt, der er flere lag i historierne, så man rent pædagogisk kan tage fat flere steder og bruge fortællingerne til mange forskellige ting. Hun fremhæver en bog som "Finn Herman", som handler om en krokodille, der bor hos en dame. De skal så ud og købe ind og krokodillen får lov at komme med, fordi den græder krokodilletårer. Den er bare et forkælet monster, og hver gang de møder nogle, som Finn Herman kan lege med, så haps bliver de spist.

"Men det står der faktisk ikke direkte, så den oplevelse af, at man er klogere end de personer, der optræder i bogen og end handlingen, er der tit tænkt på i de nyere bøger. Og det er jo en gevinst, som både er pædagogisk og æstetisk. Det er både en til selvværdet og til oplevelsen. Og så er det morsomt, og det synes børnene også. Desuden svarer sproget til det, der tales i dag," siger hun.



Bruger ikke bibliotekarerne. Billedbøger - også de nyere - skal være i daginstitutionerne, så alle børn får mulighed for at møde dem, fordi det er institutionernes opgave at tilbyde børn alsidighed på bogområdet, såvel som de skal have det på alle andre områder, mener Anne Petersen.

"Det betyder ikke, at man skal smide alle Totte-bøgerne ud, for de har en berettigelse i sig selv. Det skal bare ikke være det eneste børn præsenteres for. Det skal ikke kun være hverdagshistorier om det helt nære, som lige nu er overrepræsenteret på institutionernes boghylder sammen med bøgerne fra pædagogernes barndom. Børn skal også tilbydes noget af det nye, fordi det indgår som samtidskultur, og derfor bedre kan konkurrere med computerspil, film og tegneserier," siger hun.

Noget af det man ofte hører pædagoger sige, når børn vælger bøger på biblioteket, er, at den tager vi ikke, for der er for mange bogstaver. Og det er et forkert signal at sende om bogstaver og det skrevne ord, mener Anne Petersen.

"Selv om man synes, at der er ord, som børn ikke forstår, kan man jo tilpasse sproget til den aldersgruppe, man læser for. Hvis man har nogle titler, som man kender, eller som pædagogerne i forvejen har sat sig ind i, og som man arbejder med i et stykke tid, så er man klar over hvilke ord og udfordringer, man vil komme ud for, og så vil man kunne bruge det pædagogisk," siger hun.



Læring med børnelitteratur. Børn har brug for bøger først og fremmest for at få en god oplevelse. De har brug for fortælling for at lære den kulturelle teknik at opleve universer skabt af ord. Og så har de brug for det nærvær og samvær, der er, når man samles om en bog.

"Det at opleve fiktion knytter man i skolen til egen læsning. I vuggestuer og børnehaver knytter vi det til højtlæsning og det at lytte til fortællinger. Hvis man som voksen har nogle fagligt begrundede kvalitetskritierier i forhold til den børnelitteratur, man viser børn, så gør man mere for at fremme netop de kompetencer, som bøger kan give. Samtidig nuancerer det også sproget, for der er jo megen sproglig læring forbundet med omgangen med god børnelitteratur," siger Anne Petersen.

Hun mener, at man skal bruge den fiktionskompetence, man udvikler ved at omgås god og rigelig børnelitteratur til at kunne sætte

sig ind i, hvordan andre mennesker føler, tænker og oplever tingene.

"Og det gode ved det er, at udvikling af fiktionskompentencen kan overføres ubesværet, og uden at det behøver at blive til undervisning, for det passer også til små børn at beskæftige sig med det skrevne ord via billedbøger. Og selvfølgelig skal man arbejde med det, så det passer til aldersgruppen og ikke tænke på undervisning men på den læring og den oplevelse, der er forbundet med bøgerne."

Anne Petersen mener, at pædagogerne skal sørge for, at børn oplever, at det med bøger er sjovt. De kan også lære at bøger er bare noget, man laver, hvis man laver bøger sammen med dem, bruger deres egne historier, tegninger eller tager fotos sammen med dem.

"Det har den pædagogiske værdi, at bøger ikke bliver noget svært, for man kan bare lave dem selv. Og så kan man gøre rigtig meget ud af at læse op, læse langsomt og tydeligt, for det øger fornøjelse. Så kan man lave meddigtning og anspore til videreleg. Fiktionskompetence har også noget med humor at gøre. De børn, der får læst meget op af gode bøger kan lære at se, at en situation er sjov eller lidt tvistet, og det hjælper dem i andre situationer," siger hun.



Anne Petersen er i øjeblikket i gang med at bearbejde resultaterne af sin undersøgelse til en bog, som måske kommer en gang til efteråret på forlaget Klim.



Hjemmesider, hvor man kan finde anmeldelser og omtaler af nye børnebøger:



www.aslan.dk

www.childbooks.dk

www.cfb.dk

www.dotbot.dk





5 klassikere:



• Lorenz Frølich og E.v.d. Recke: Hvorledes Dagen gaaer for lille Lise, 1889. Nyt Nordisk Forlag 1980

• Kamma Laurents og Storm P.: Spørge Jørgen, 1944 Gyldendal

• Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne, 1949 Gyldendal

• Flemming Quist møller: Cykelmyggen Egon, 1967 Gyldendal

• Halfdan Rasmusen og Ib Spang Olsen: Børnerim, 1964 Schønberg



20 nyklassikere:

• Cecilie Eken og Cato Thau-Jensen: Vingekatten, 2000 Gyldendal

• Kim Fupz og Mette-Kristine Bak: Mor, 1998 Gyldendal

• Helle Vibeke Jensen; Abse, 1995 Høst

• Louis Jensen og Lillian Brøgger: 100 historier, 1992 Gyldendal

• Kirsten Hamann og Dina Gellert: Chokoladeeskapade, 1998 Forum

• Henrik Hohle-Hansen og Charlotte Pardi: Pigen der ikke ville på potte, 2000 Forum

• Dorte Karrebæk: Den nye leger, 2001 Gyldendal

• Dorte Karrebæk: Der er et hul i himlen, 1989 Munks-gaard

• Hanne Kvist: Lille Nø, 2005 Gyldendal

• Mats Letén: Kajs bog om ting, 2006 Gyldendal

• Mats Letén og Hanne Bartholin: Finn Herman, 2001 Gyldendal

• Helle Melander og Cato Thau-Jensen: Fru Filejse, 2002 Carlsen

• Anne Misfeldt og Jørgen Stamp: VOV, 2002 Carlsen

• Peter Mourtizen og Søren Jessen: Nej sagde Kaj, 1998 Apostrof

• Irene Pedersen og Tine Modeweg-Hansen: Sgu, fanden og for helvede, 2004 Høst

• Morten Ramsland og Rasmus Juul: Onkel Pedro kommer hjem, 2005 Carlsen

• Ejgil Søholm og Cato Thau-Jensen: Kan du sovse en vovse, 1997 Gyldendal

• Finn Lykke Schmidt og Peter Maltha: Måske, 2005 Klim

• Thorstein Thomsen og Lillian Brøgger: Grev Gris, 1991 Mallings

• Pia Thaulov: Familien Bartoldy, 1995 Gyldendal



5 oversatte nyklassikere:

• Anthony Browne: Super mor, 2005 Apostrof

• Fam Ekman: Kaffebønneslægten, 1996 Modtryk

• Antje Damm: Spørg mig!, 2003 CDR-forlag

• Komako Sakai: Mor, 2005 Thorup

• Jujja Wieslander og Sven Nordqvist: Mor muh og krage, 1991 Gyldendal





Checkliste til eftersyn af institutionens billedbogssamling



Billedbogen er en del af børns samtidskultur og en del af kulturarven. Har vi en passende afveksling mellem nyere og ældre billedbøger?

Billedbogen kan være en del af vores pædagogiske forløb - har vi et udvalg som passer de emner, vi ofte vender tilbage til?

Billedbogen kan medvirke til et mere nuanceret sprog. Inddrager vi det i vores vurderinger af bøgerne?

Nogle billedbøger er bedre til dialogisk oplæsning end andre - hvad bruger vi hvornår?

Hvordan vælger vi bøger sammen med børnene? Hvordan skaber vi en bogkultur?

Skaber vi rum for spontan billedlæsning og pauser til oplevelser med bøger?

Har vi et varieret udvalg af bøger, hvor det er den litterære oplevelse af den gode fortælling, som er i centrum? Og har vi forskellige typer af vrøvlerier, rim, remser, samt bøger om fakta - prosa, poesi og faglitteratur?

Præsenterer vi forskellige typer billedbøger lavet af nye, danske tegnere?

Hvilke af de nye danske tegnere og forfattere vil vi lægge særlig vægt på at formidle?







Bogkufferter i Randers



Tre pædagogstuderende fra Jysk Pædagogseminarium i Randers - Cecilie M. Willumsen, Anne Sofie B. Frandsen og Krunica Tutic - lavede som afsluttende eksamensopgave et projekt om højtlæsning i daginstitutioner samt udarbejdede en idé til, hvordan børnebibliotek og kommune i samarbejde kan sætte fokus på den nyere børnelitteratur. En kuffert med bøger skulle cirkulere mellem kommunens børnehaver, som et konkret tilbud om at afprøve de nye bøger. Efter eksamen blev ideen sendt ud i virkelighedens verden, idet en børnehave fra Randers Kommune og en fra Purhus Kommune fra marts 2006 har fik tilbud om at få en kuffert med hjem. Projektet, der kaldes Stafetten, er nu ude i alle institutioner i Randers, og her deles 12 institutioner om en kuffert i en måned ad gangen. Kufferterne er pakket med nyere danske billedbøger, som de tre studerende (nu pædagoger) har fundet frem til. Ideen er, at pædagoger og børn skal finde nye bøger og foreslå dem til de institutioner, der får kufferten efter dem, og som mulige bøger til udskiftning efter det første års cirkulation.