Børn i sorg; Børnehaver skal lære at tackle sorg

Børnehaverne skal til at have gang i sorg handleplaner. Efter stor succes med at få skolerne til at lave handleplaner fokuserer Kræftens Bekæmpelse nu på daginstitutionerne. I 1996 havde fire procent af skolerne en handleplan, i år er tallet på 97 procent.

Ønsket er at give daginstitutionerne den samme bevidsthed om børn og sorg, som skolerne efterhånden har, fortæller pædagogisk-psykologisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse, Jes Dige.

Derfor udgiver Kræftens Bekæmpelse nu et nyt materiale, der hedder "OmSorg-handleplaner 0-6 år".

I dag har omkring hver tredje af daginstitutionerne en handleplan på frivillig basis.

"Pædagogernes rolle er - som alle andre voksnes - at turde tage vare på børnene i hverdagen, når sorg og krise kommer ind i deres liv. Når tavsheden har hersket i mange år, er det ikke af ond vilje. Alle har troet, at det var bedst for børnene ikke at snakke om det og guide dem uden om besværet i livet. Der er jo ganske lidt mening i at gøre børn kede af det. Men meningsløsheden eksisterer. Ved at tie over for dem har vi i årtier handlet i strid med det, børnene har brug for," siger Jes Dige.



Pædagogers dilemma. Han har et utal af eksempler på pædagogers dilemmaer i forhold til sorgarbejdet. Et virkeligt eksempel er Henriettes mor, der har en hjernetumor. Hun ønsker ikke, at pædagogerne skal tale om det til Henriette, fordi datteren kan blive skræmt fra vid og sans over, at moderen kan dø. Samtidig står Henriettes mor med tørklæde på, lidt skæv i ansigtet og fortæller om sin sygdom til de andre forældre, mens Henriette sidder på bænken og venter. Moderen er overbevist om, at hun gør det bedste for Henriette.

"Pædagogernes opgave er i høj grad at agere på deres bekymring. De skal lære børnene at tage fat om alt det, der er besværligt i livet, og give udtryk for følelser. Men i vid udstrækning skal det ske i samarbejde med forældrene. Løsningen med Henriette er at indkalde moderen og spørge hende, om hun tror på, at Henriette ikke ved noget om sygdommen. Pædagogens opgave er groft sagt at vide lidt bedre og turde formidle den viden. Når forældre er i tvivl om, at barnet skal med til en begravelse, kan pædagogen træde til og sige, det er en god ide, hvis forældrene forbereder barnet og får snakket om det bagefter," siger Jes Dige.

"Selv de sørgelige ting kan gøres til en god oplevelse, hvis barnet ikke bliver ladt alene med det."



Ikke en sygdom. "Hvem sagde, at barndommen er sorgløs?," spørger Jes Dige, der har holdt sorggrupper for børn siden 1991. Dengang var der én gruppe. I dag er der 233 sorggrupper på landsplan.

Han understreger, at når børn er gamle nok til at orientere sig i verden, har et sprog og kan stille spørgsmål, er de også gamle nok til at få et kvalificeret svar.

"Hvis barnet spørger: "Er han ked af det?", og får svaret: "Nej, det skal du ikke bekymre dig om", vil barnet tvivle på sine observationer. Barnet reagerer på følelser og fornemmelser, og hvis de så lærer, at de ikke skal stole på det, de fornemmer og føler, bliver barnet ramt af tvivl," forklarer Jes Dige.

"Sorg er ikke en sygdom. Vi skal passe umådelig meget på, at vi ikke gør dem syge. Vi skal gøre sorgen synlig for dem, og det kan vi kun gøre ved at tale om det. Når man sætter ord på sine tanker, kan man tænke over det, man siger. Ved at lære børnene at udnytte deres tanker, lærer man dem at reflektere over deres ord, så skaber man en proces hos barnet."

Jes Dige efterlyser forskning på området, fordi vi ved alt for lidt om, hvad upåagtet sorg gør mod mennesker.



En proces. I Børns Vilkår er Dorte Korshøj ansvarlig for sorggruppearbejdet. Hun tager ud og holder foredrag på skoler og institutioner om sorg.

"Som det ser ud nu, er daginstitutionerne ikke klædt på til det arbejde. De skal i gang med at lave omsorgsplaner. Men det er ikke nok med et stykke papir med en handleplan. Det er en proces, hvor personalet får snakket om, hvad er realistisk på institutionen, hvilken kultur de har, hvordan de kan møde familien i sorgen, og hvad hele personale-gruppens holdning er til, hvordan børns sorg skal tackles. Det kan ikke undgås at involvere pædagogerne følelsesmæssigt," fortæller Dorte Korshøj.

Hun oplever, at flere og flere institutioner er bevidste om at arbejde med sorg.

"Det vigtigste er, at pædagogerne henvender sig til barnet og forpligter sig over for barnet. De voksne skal sige: "Jeg kan se, du er trist. Har du lyst til at snakke om det?""

Dorte Korshøj påpeger, at det er en misforståelse, at man skal være specielt uddannet til at tackle børn i sorg.

"Det handler om medmenneskelighed, at være til stede og vise omsorg. Man kan gå ind og støtte børnene - nogle gange er det nok at lade dem sidde på skødet og græde."





Kurser for pædagoger

I foråret 2006 holder Kræftens Bekæmpelse seks kurser om børn i sorg fordelt i hele landet. Kurserne er for pædagoger (0-6 år) i børnehaver, integrerede institutioner, vuggestuer samt dagplejere. Foldere er udsendt til alle institutioner i september. Se mere på www.cancer.dk under rubrikken For skoler.



Nyttige links:

www.ilumia.dk, www.bornsvilkar.dk, www.cancer.dk,

www.sst.dk



Udvalgt læsestof

"Sorgpakke" fra Kræftens Bekæmpelse, især OmSorg-handleplan-børnehaver - et idékatalog for vuggestuens, børnehavens og dagplejens møde med børn i sorg.

"Sorg hos børn - en håndbog for voksne. At tage afsked - ritualer der hjælper børn gennem sorgen", af Atle Dyregrov.

"Børn i sorg", tema i Pædagogisk tidsskrift for daginstitutioner og klubber. Dansk Pædagogisk Forum nummer 3/2002.

"Når børn mister - en guide for ansatte i instituion og skole", Børns Vilkår 2003.

"Alt bliver anderledes, når børn mister", Karen Nielsen, Børns Vilkår.