Barndommens have er blevet et drivhus

Barndommen er ikke ved at forsvinde, men den forandrer sig meget i disse år. Især udviskes grænserne mellem barn og voksen, påpegede Alan Prout, sociolog og professor ved Warwick Universitet i England. Men barndommens forandring betyder, at børnene især har et behov.

"Behovet for fritid er mere udtalt end nogensinde, men udfordringen er, især for fritidsordninger, at skabe muligheder for fri tid på måder, der respekterer børns værdier. Hvordan man gør det, er det store spørgsmål," sagde Alan Prout - uden selv at give svaret. Han var inviteret til at tale på ENSAC's konference, der fandt sted i sidste uge i København.

Børns fritid i dag er fyldt op med masser af aktiviteter og interesser, påpegede Alan Prout, men det er ikke nødvendigvis det, børn vil have. Tværtimod viser forskning, at børn vil have fritid til at have fred og ro, at de gerne selv vil kunne bestemme og planlægge deres tid.

"Både voksne og børn føler et enormt tidspres med alt det, de skal nå - på arbejde, i skolen og i fritiden," sagde Alan Prout, der i mange år har forsket i børns sociologi.



Tæmmet barndom. Men børn i dag har mindre fri tid end længe. De er underlagt en stigende kontrol og institutionalisering, og de lever i en hverdag struktureret af voksne.

"Det meste af deres tid, selv deres fritid, når de f.eks. dyrker sport, er jo underlagt en ramme, hvor der er voksen overvågning," sagde Alan Prout.

"Barndommen er blevet tæmmet."

Og samtidig er børnene blevet en vigtig brik i spillet om fremtiden.

"Der er et ønske om at kontrollere fremtiden. Men vi tror ikke på regeringens planer, vi tror ikke på, at vi kan styre naturen, men så har vi børnene. Dem kan vi forme. Så vi strammer deres skolegang og uddannelse op for at forme dem. Det er en generel, global trend," sagde han.

"Mange børn er under et stigende pres for at klare sig godt i skolen, og det fører til, at de bliver underlagt test-regimer og eksaminationer som helt små. Barndommens have er blevet til et drivhus," fastslog Alan Prout.



Nostalgisk længsel. For 100 år siden var der et romantiseret billede af barndommen.

"Når man ser gamle fotografier, så kan man jo tale om uskyldens billeder, hvor børnenes liv var uproblematisk. Nu snakker man om, at barndommen forsvinder, men det er en overdrivelse. Den forsvinder ikke, den forandrer sig. Men der er en nostalgisk længsel efter, at det skal være det samme," sagde Alan Prout, der overfor Børn&Unge uddybede, at der ikke er grund til at være så bekymret.

"Det er jo kun de voksne generationer, der er bekymrede for forandringen. Børnene kender ikke til andet end det, de har, og de skal nok klare sig."

Men det er ikke kun barndommen, der ændrer sig, fastslog han.

"Forandringerne i barndommen er en del af et større billede af, at samfundet er i opløsning," sagde Alan Prout.



Fem vigtige spørgsmål. Han påpegede, at der er nogle globale trends, der peger i hver sin retning. Dels bliver barndommens kultur mere og mere ens:

"Vi oplever en kulturel globalisering. Overalt har man de samme ting, værdier og interesser. Men når man dykker ned i det, vil man se, at forskellene samtidig bliver større og større på de enkelte børn."

Samtidig er der også en anden udvikling, der trækker i hver sin retning: Børn udgør en stadig mindre del af befolkningen (i de postindustrialiserede lande i EU og i USA), så der vil være en omfordeling af midler fra børn til ældre. Men til gengæld er børn blevet mere synlige, for der er mere opmærksomhed på børns rettigheder.

Alan Prout oplistede fem vigtige spørgsmål omkring barndommen - igen uden at komme med svarene:

1. Hvordan kan velfærdsstaten overleve i en globaliseret verden?

2. Hvordan vil barndommen udvikle sig i en verden med flere og flere ældre?

3. Hvordan sikrer man fleksible og målrettede tilbud til børn, der bliver mere og mere forskellige?

4. Hvordan kan institutioner og skoler undgå yderligere kontrol og overvågning af børnene?

5. Hvordan kan børn deltage i udformningen af servicetilbud?



Menneskelig kapital. Men Alan Prout giver ikke meget håb til de pædagoger, der har lyst til at kæmpe for børns ret til fri tid, i hvert fald ikke hvis de lægger kampen i institutionen.

"Det er en politisk kamp at skabe en anden måde at tænke på børn, så de ikke bare ses som menneskelig kapital. Men det er meget vanskeligt, når regeringerne er bekymret for international konkurrence, og de ser børnene - og de vil aldrig sige det - men faktisk ser de børnene som menneskelig kapital," sagde Alan Prout til Børn&Unge.





ENSAC

ENSAC - European Network for School-Age Childcare - blev dannet i 1987. ENSAC sætter fokus på fritidsinstitutionstilbud. Det er et vigtigt, men ofte overset, element for børns velfærd og for ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet. ENSAC samler pædagoger, forskere, forvaltnings- og videnskabsfolk samt frivillige. BUPL er medlem af ENSAC.

ENSAC's mål er:

• at sammenligne fritidsinstitutioner i forskellige lande

• at udvikle og evaluere forskellige modeller for fritidsinstitutionstilbud

• at udveksle erfaringer og viden

• at skærpe opmærksomheden om fritidspædagogik i Europa. Det er ENSAC's formål at fremme lighed og forbedre børns livskvalitet

Se mere på www.ensac.dk



Læs også BUPL mener på side 31