Barndom i KZ-lejrens skygge. René hjælper nutidens flygtningebørn

Pædagog René Meyrowitsch er af jødisk afstamning. Hans forældre og storebror på fem år nåede ikke at flygte til Sverige under 2. verdenskrig, og de var 18 måneder i koncentrationslejren Theresienstadt.

»Jeg er født i 1946. Enten er jeg undfanget i KZ-lejren eller på vej til Danmark, mens amerikanske bomber regnede ned over den skov, hvor bussen havde søgt skjul. Jeg er vokset op i et hjem, hvor mine forældres traumer var årsag til mange skænderier og tavshed om det, de havde oplevet. Så jeg forstår rigtig godt de børn, der i dag bliver påvirket af krig og flugt,« siger han.

Forældrene og broren kom kun hjem til Danmark igen, fordi frivillige hentede dem i de berømte hvide busser. Derfor vil René Meyrowitsch nu gøre noget for de uledsagede flygtningebørn, som skal forsøge at skabe sig et nyt liv i Danmark.

En støttekoncert med stærke musiknavne som blandt andre Benjamin Koppel, Alberte Winding, Jacob Binzer fra DAD og Cæcilie Norby samler penge ind til at give flygtningebørn et åndehul fra deres svære hverdag og skabe nye oplevelser for dem i fællesskab med andre.

Koncerten finder sted i Hvidovre Medborgerhus mandag den 23. maj og bliver til i et samarbejde mellem René Meyrowitsch, Røde Kors, Hvidovre Musikråd og Benjamin Koppel.



En svær barndom. Det var fællesskaberne på den årlige koloni, i fodboldklubben og med de børn, han voksede op sammen med i Brønshøj, som René Meyrowitsch husker som det gode i barndommen.De traumatiserede forældre magtede ikke at

give ret meget, men de gjorde det, så godt de kunne.Han har selv senere måttet arbejde med de sår på sjælen, som opvæksten gav ham.

»Uden fællesskaberne og de venskaber det gav, var jeg ikke kommet gennem min barndom.På en konference hørte jeg om de uledsagede flygtninge­børn, som skal blive på centre det ­første halve år. Selvom de har familie i Danmark, må de ikke være sammen med dem. De må højst gå ud og sidde i en bil sammen med familien og så gå ind i centret igen. Det, synes jeg, er for galt, for de må godt nok være ensomme, når de ikke har nogen, de kan betro sig til. Jeg ved alt om, hvordan det er,« siger han.

René Meyrowitsch havde onkler og tanter, der tog sig af ham, når det blev for broget derhjemme.

Men det allerbedste var at komme væk og få oplevelser sammen med andre børn. De oplevelser er der ikke for de uledsagede børn, hvis ikke frivillige sørger for det.

»Jeg er sikker på, at nutidens flygtningebørn kan få det bedre, hvis de for en tid kommer væk fra tankerne om krig, flugt og savn af den familie, der enten er død eller sidder i en flygtningelejr langt væk. Børn, der vokser op med alt det, har brug for et frirum og gode oplevelser. Det har jeg jo selv mærket på min egen krop,« siger han.

Som pædagog har René Meyrowitsch altid arbejdet med børn og unge, der har det svært. Og han tror selv, at det var hans barndom i skyggen af krigen, der gjorde, at han valgte at blive pædagog.

»Jeg har altid haft et behov for at gøre noget for andre, så de kunne få det bedre,« siger han.

René Meyrowitsch har blandt andet været leder af en institution og har stået bag en undersøgelse af, hvordan forældres arbejdsløshed påvirker børn. Nu er han 70 år, men slipper ikke interessen for de svageste. På Københavns Vestegn arbejder han som mentor for utilpassede unge.

Han vil betale tilbage til de frivillige, der hentede hans forældre og bror hjem fra krigens gru, og vise, at frivillige kan gøre en forskel.

»Jeg ved jo godt, at vi ikke kan give flygtningebørnene deres tabte barndom tilbage, men vi kan da gøre lidt for at give dem en god oplevelse, som måske kan berige deres liv,« siger han.



Billetter kan købes på billetto.dk

Program kan ses på rodekors.dk/nyheder