Bagsiden af medaljen

Det nytter ikke at forsøge at lære børnehavebørn at læse, regne eller skrive. Når de starter i skolen, er børn, der er blevet undervist, ikke bedre end deres klassekammerater. Til gengæld har de allerede udviklet en begyndende skoletræthed og angst for test.

"Der er lavet en række undersøgelser af, hvordan curriculum-orienteret læring påvirker førskolebørn. Det er læring, hvor børnene bliver undervist systematisk i skolenyttige ting. Det viser sig, at det har effekt, lige når de lærer det. Hvis de tidligt bliver trænet i begrebsdannelse og ord, bliver de bedre til det lige nu og her, men på lidt længere sigt - når de begynder i skolen - har det ingen effekt. De bliver hverken værre eller bedre fagligt end kammeraterne, der bare har leget, indtil de startede i skolen. Til gengæld har det den bieffekt, at de udvikler en mere negativ holdning til skolen og får en større test- og præstationsangst," fortæller Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi på Århus Universitet.

Han understreger, at han ikke taler om læreplaner, som de bliver ført ud i livet i Danmark, men om en mere systematisk, skolelignende påvirkning, der for eksempel foregår nogle steder i USA.

Selvom denne form for daginstitutioner ikke ekisterer i Danmark endnu, advarer Dion Sommer landets politikere mod at tro, at de kan øge børnenes faglighed ved at starte tidligt.

De politiske vinde blæser nemlig hen imod en øget skoleficering af daginstitutionerne, mener han.

"Det er et spørgsmål om tid, før hele kvalificeringen til globaliseringen forlænges ned til småbørnsalderen, og vi får noget lignenede i danske daginstutioner," siger Dion Sommer og henviser til, at undervisningeminister Bertel Haarder har været fremme med planer om at sprogteste alle treårige.

"Man sætter vel ikke sådan en test i gang, uden at man bagefter vil bruge den til at stimulere især de svages sprogudvikling," siger han.

I det hele taget er der ifølge Dion Sommer rigtig god grund til, at politikerne i Danmark stopper op og tænker sig grundigt om.

"Jeg mener, det er min pligt at råbe op, hvis der er en reel trussel mod børns velfærd og trivsel. Og det, der er tale om nu, er så stærke forringelser af børns vilkår, at det er bekymrende," siger han.

Forringelserne, Dion Sommer taler om, er velkendte. Det er dårligere normeringer, mindre uddannet personale og flere børn på den samme plads. Det har pædagoger og eksperter advaret imod i mange år, men nu har et stort amerikansk forskningprojekt slået fast, at disse parametre har stor betydning for børnenes trivsel og udviklingsmuligheder, fortæller Dion Sommer.

"Undersøgelsen dokumenterer klart, at der er en sammenhæng mellem udvikling af problemer og dårlige normeringer. For hver gang man tager en voksen ud, giver det en forringelse af kvaliteten," siger Dion Sommer.

Derfor burde man sørge for, at de basale ting er på plads inden man kaster sig over pædagogiske projekter som for eksempel at indføre læreplaner.

"Grundlæggende er det en god ide med læreplaner, men det er grænsende til idiotisk, hvis man forestiller sig, at man for alvor kan implementere læreplaner samtidig med, at man skærer ned. Det er idiotisk at tro, det bliver en succes og at tro, at læreplaner kan minimere den sociale arv, når man ikke har flere ressourccer til det,", siger Dion Sommer og påpeger et andet væsentligt resultat fra den amerikansk undersøgelse.

"De børn, der vokser op i familier med tid og ro til kvalitet og samvær, går også i daginstitutioner, der er karakteriseret ved de samme forhold. Desværre er det også sådan, at børn fra familier, der ikke er kendetegnet ved tid og ro til samvær, også oplever det samme i institutionen som derhjemme. Der er områder i Danmark, hvor det er bedre at vokse op, også når det handler om institutioner, siger Dion Sommer og forklarer, at undersøgelsen kan overføres direkte til danske forhold. Udsvingene vil bare være mindre, hvis man foretager en lignende undersøgelse i Danmark.

Den amerikanske undersøgelse dokumenterer, at forældrenes indflydelse på børnene ikke er udraderet, men den foregår i samspil med de påvirkninger, børnene udsættes for andre steder.

"Selvom familien har indflydelse, ved man, at den tid, hvor børn er sammen med andre børn og voksne i institutionen, ikke handler om pasning. Det handler om udvikling. Forældre bliver som regel stillet til ansvar for, hvordan det går deres børn. Men det kan man ikke. De er i hvert fald ikke eneansvarlige. Der er en række påvirkninger i daginstitutionerne, som forældrene ikke har nogen indflydelse på, men det er dem, der får problemerne, hvis forholdene ikke er i orden i institutionerne," siger Dion Sommer. Han mener, der er et element af ansvarsforflygtigelse, når politikere siger, at forældre skal tage mere vare på deres børn og sætte grænser samtidig med, at der bliver skåret på for eksempel personale i daginstitutionerne.

"Jeg ville ønske, at politikerne ville holde op med at betragte forældre som en instans for sig og daginstitutioner som en instans for sig. Politikerne ser det som opdelte sektorer, men det er det ikke. Det er forbundne kar," siger han.



Undersøgelsen

NICHD study of early child care and youth development er foretaget af The National Institute of Child Health and Human Development (NICHD) i USA.

En række af landets førende forskere har deltaget i undersøgelsen, der er den hidtil største af sin art. Forskerne har fulgt børn i hele USA i en årrække for at kortlægge konsekvenserne af børnenes ophold i daginstitutioner.

Læs mere på http://secc.rti.org/