Afskedigelser - ny trist BUPL-rekord

I 2004 oplevede 2142 medlemmer af BUPL at blive fyret fra deres arbejde, og det er en stigning på 14 procent i forhold til 2003. Tallet har været støt stigende siden 1995, og den triste udvikling ser ud til at fortsætte.

"Hver eneste pædagog vil statistisk set på et eller andet tidspunkt i løbet af sin karriere blive fyret," vurderer jurist i BUPL Michael Berner.

Den seneste stigning på 14 procent er kun overgået af et boom i afskedigelsessager fra 2001 til 2002, hvor stigningen var på 28 procent. Stigningen kunne dengang især tilskrives voldsomme nedskæringer i antallet af pædagogstillinger. Året efter fortsatte nedskæringer og strukturændringer, og i 2003 registrerede BUPL 1884 nye fyringer af pædagoger landet over. I dag er tallet 2142 afskedigelser, og Michael Berner mener, at stadigt flere pædagoger vil blive fyret ikke kun på grund af stillingsbesparelser og institutionssammenlægninger, men også på grund af et stigende arbejdspres og et dårligt psykisk arbejdsmiljø i daginstitutionerne. Han påpeger, at knapheden på ressourcer på daginstitutionsområdet er med til at udløse de mange afskedigelsessager, som i opsigelsesbrevene begrundes med for eksempel "samarbejdsvanskeligheder" eller "sygdom".

"Konflikterne strammer til, når folk er pressede. Der er over de sidste ti år, uden personaleforøgelse, blevet merindskrevet temmelig mange børn, og det er en kilde til stor frustration blandt vores medlemmer," siger han og påpeger, at pædagogerne på grund af manglende tid og hænder har svært ved at opfylde de mange udefrakommende krav.

"De står i et spændingsfelt, hvor de på den ene side møder brugernes forventninger om pasning og omsorg og på den anden side politikernes krav om at arbejde med pædagogiske læreplaner og udvikling. Men med kravene følger hverken tilstrækkelige økonomiske eller personalemæssige ressourcer til at klare opgaverne, og det stresser pædagogerne," siger han.



Kort lunte. Knap hver tredje fyringssag i 2004 er begrundet i enten samarbejdsvanskeligheder eller sygdom, og det er en stigning i forhold til året før. Michael Berner forklarer stigningen med, at kommunernes lunte er blevet kortere. Tidligere havde man en 120-sygedagsregel. I dag skiller kommunen sig af med pædagogerne allerede efter 60-70 sygedage.

"Kommunen kigger alt for ofte alene på budgettet og ser på, om der er råd til, at personale er sygemeldt. Man burde også skele til sin ellers så flot formulerede personalepolitik," siger han.

De fleste kommuners personalepolitik forpligter for eksempel ledelsen til at gå i dialog med den sygemeldte medarbejder, vise imødekommenhed i forhold til pædagogens eventuelle tilbagevenden til arbejdspladsen samt give tilbud til institutionen om ekstern konsulentbistand, der kan løse samarbejdsvanskeligheder, eller give tilbud om individuel psykologhjælp til de ramte medarbejdere. I mange sager trodser kommunen de fine formuleringer og skrider til en hurtig afskedigelse.

"De kan minde om apostlen Paulus, som sagde: "Det gode, som jeg ønsker at gøre, det gør jeg ikke, medens det onde, som jeg ikke ønsker at gøre, det gør jeg"," siger Michael Berner om forvaltningschefer, der ufortrødent underskriver både personalepolitikker og fyringssedler.

Især går det ud over pædagoger. Antallet af afskedigelser blandt pædagoger er nemlig langt højere end for andre stort set sammenlignelige faggrupper som lærere og sygeplejersker.

"Det skyldes, at pædagoger pinedød er nødt til at samarbejde i modsætning til for eksempel lærerne. For når døren til klasseværelset er lukket, er læreren alene med børnene, og der kan ikke i samme omfang opstå samarbejdsproblemer," siger Michael Berner og henviser til, at har en pædagog en konflikt med et barn eller en kollega, så er det omvendt synligt for alle på stuen.



Bliver syge. Psykolog Henrik Hopff ser også pædagogerne som en faggruppe, der ofte må tackle samarbejdsproblemer. Nogle konflikter er så alvorlige, at pædagogerne ender på arbejdsmedicinske afdelinger på landets sygehuse.

"Kolleger på arbejdsmedicinske klinikker fortæller mig, at pædagoger og medhjælpere er blandt de faggrupper, som oftest henvises til psykologbehandling på grund af stress, depressioner og lavt selvværd. Tit sker det i forbindelse med afskedigelsessager," siger Henrik Hopff, der selv møder pædagogerne lidt før, det går så galt.

Som erhvervspsykolog i CRECEA i Horsens har han i år analyseret årsagen til samarbejdsvanskeligheder i 10 daginstitutioner. En af dem var Hornsyld Idrætsbørnehave, som Børn&Unge skrev om i sidste nummer i artiklen: "Hvis man ikke kan li' lugten i bageriet...". Her konkluderede han, at personalet havde samme symptomer som mennesker, der har været udsat for vold, mobning eller gidseltagning.

Henrik Hopff er forberedt på at få mere af den slags arbejde.

"Hornsyld er ulykkeligvis bare toppen af isbjerget. Der er i landets daginstitutioner mange samarbejdskonflikter, som fører til, at nogen bliver nødt til at gå," vurderer psykologen.

Han ser rigtig mange samarbejdssager, som skyldes dårlig ledelsesstil. Problemet opstår især, fordi pædagoger har deres personlige holdninger til børneopdragelse og børnepasning med på jobbet, og som leder er det vigtigt at hjælpe personalet med at adskille den personlige holdning fra den professionelle opgave.

"Det var noget nemmere, hvis det var farven på bordene i stuen, man skulle blive enige om, men i diskussioner omkring børnehavers pædagogik kan der let opstå konflikter, som beror på personlige holdninger, snarere end de tager udgangspunkt i professionelle mål og planer," siger han og fremhæver, at der er mange dårlige ledere, fordi de simpelthen ikke er uddannet til opgaven.

"For få vil være ledere, og der er for mange, der har dårlige vilkår. Nogle har måske fået et kursus i administration og lønforhold, men generelt mangler de uddannelse og især i personaleledelse," siger han.



Ondskab. Konflikter i de pædagogiske personalegrupper forstærkes af, at det overvejende er kvinder, som arbejder i børnehaverne.

"På mandearbejdspladser er det synligt, når der er konflikter. Man hakker på hinanden og viser, hvor potent man er. På kvindearbejdspladser foregår ondskaben meget mere i det skjulte, og modbydelighederne kører på følelser og selvværd," siger Henrik Hopff og påpeger, at kvinderne ofte bliver for længe på sådan en arbejdsplads.

"Hvis man arbejder på en fabrik og får ondt i hånden, så er det nemmere at skifte over til noget andet, end hvis man arbejder i en børnehave, hvor man har et godt forhold til børn, forældre og de fleste kolleger. Arbejdet i omsorgsfag er i høj grad en stor del af ens identitet, fordi man skal have sig selv med i mødet med andre mennesker," siger Henrik Hopff, der har mødt mange pædagoger, som synes, de har mistet alt med tabet af jobbet.

En rundringning til sagsbehandlere i flere lokale fagforeninger i BUPL fortæller om flere af den slags sager. Sagsbehandlere i BUPL Nordjylland, Vejle Amt og i Århus Amt melder, at især antallet af sygdoms- og samarbejdsvanskelighedssager er stigende.

"Der kan gemme sig mange årsager bag sådan en fyringsgrund," siger sekretariatsleder i BUPL Århus Amt Flemming Bach Sørensen og nævner stress og depression som hyppige årsager.

Bibliotekar Signe Grøn i BUPL's afdeling for løn og ansættelse fører statistikken over afskedigelser, og hun oplyser, at der er mange flere afskedigelser end 2142.

"De afskedigelser, hvor kommunen og fagforeningen har indgået en lokal aftale med den afskedigede, tæller ikke med i de 2142 fyringer," siger hun.

Sidste år var der mindst 256 sådanne ekstra sager.



Børn&Unge har tidligere skrevet om afskedigelsessager i blandt andre numrene: 31/1994, 8/1996, 7, 11, 20, 42 og 43/2002, 07/2003, 05, 23, 30, 33 og 38/2004 og 10/2005.





Antal afskedigelsessager i BUPL