Kvalitetsstyring presser pædagoger: »Du skal altid stå på tæer, men du kommer aldrig i mål«

Tal om hvad I forstår ved kvalitet. Det kan være et godt modsvar til, at styringen af dagtilbudsområdet er præget af en evig forbedringstvang. Den skaber nemlig usikkerhed om, hvornår arbejdet er godt nok, viser forskning.
Evaluering og kvalitetsstyring

Pædagoger nok, god plads inde og ude samt passende åbningstider. Tænk hvis det var så enkelt at måle og definere, hvad god kvalitet i dagtilbuddet er.

Tidligere havde politikken på dagtilbudsområdet en langt mere beskeden styringsambition, der handlede om vilkårene for den pædagogiske praksis, for eksempel normering, plads og ressourcer. De dage er for længst forbi.

»Der er en overordnet styringsmotor i den offentlige sektor og i velfærdsledelse, som er omsiggribende ambitiøs. Når man kigger på den historiske udvikling, så er der kontinuerligt flere og flere ting, man gerne vil styre,« siger No Emil Kampmann, ph.d., lektor og projektleder på Københavns Professionshøjskole.

Han står bag et forskningsprojekt, der handler om ’pædagogisk kvalitet i dataorienteret styringsdagsorden.’

Altid på tæer - konstant forbedring

Styring er næsten altid formuleret i mål eller ambitioner, som skal få nogen til at gøre det bedre, forklarer No Emil Kampmann. Det er et evigt krav om konstant forbedring – ’forbedringstvang’ kalder forskerne det.

»Kvalitet er stort set aldrig formuleret i absolutte mål som noget, du kan leve op til. For eksempel ’kvalitet er så meget udeplads’ eller ’har vi det, ja eller nej?’ I stedet handler kvalitet om, at børn skal have mest mulig læring og trivsel,« siger No Emil Kampmann.

»Målene er altid relative, og kan altid forbedres. Det skaber en logik, hvor du altid skal stå på tæer, men du kommer aldrig i mål,« siger han.

Hvornår er det pædagogiske arbejde godt nok?

Et eksempel er sprogscreeninger, forklarer No Emil Kampmann.

»Det er jo ikke en absolut skala, kan børnene de her 500 ord? Nej, det er en skala, der ranker børnene relativt i forhold til de andre børn i kommunen. Det vil sige, at du per definition har de 15 procent, der klarer sig dårligst. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor mange ord, de kan. Systemet vil altid sige, at de her 15 procent klarer sig dårligst.«

»Det er et eksempel på en styringstænkning, som ikke vil sige, hvornår det pædagogiske arbejde er godt nok. I stedet laves en hel masse avancerede styringsprogrammer, som gør, at der hele tiden bliver et krav om at gøre det lidt bedre.«

Samtidig sniger de der optimeringsord sig ind i pædagogernes egen selvforståelse, viser forskningen.

»Når pædagogerne fortæller om, at de er i skoven, så er de jo ikke bare i skoven. De er i skoven fordi, at det at tage på tur stimulerer børnenes ’natur- and science-kompetencer’. De begrunder deres pædagogik i læringsorienteringer langt hen ad vejen. Det er spændende, men også lidt skræmmende og åndenødsprovokerende,« siger han.

Sæt ord på kvalitet

Mie Plotnikof er ph.d. og lektor på Aarhus Universitet. Hun mener, at vi skal bruge den aktuelle debat om kvalitet i daginstitutioner som en anledning til at få talt med hinanden om, hvad det er for kvalitetsforståelser, vi hver især arbejder med.

»Langt de fleste fagprofessionelle ved godt, hvad de synes, kvalitet er. Men det bliver ofte indforstået, de glemmer at forklare det til de aktører, der ikke nødvendigvis kan se det samme, som dem. Selvfølgelig skal pædagogerne blive bedre til at sætte ord på, hvad kvalitet er for dem. Men det skal lederne, forvaltningerne og ministeriet også,« siger hun.

3 råd til pædagogerne

Få forskernes råd om, hvordan pædagoger får mere indflydelse på samarbejdet om kvalitet i daginstitutioner.

  1. Anerkend den grundlæggende præmis, at det overordnede politiske system, som daginstitutionsområdet er en del af, er sat i verden for både at servicere institutionerne og politikerne – ud over børn og forældre, selvfølgelig. Diskutér de mange forskellige kvalitetsforståelser, der er i spil i arbejdet med dokumentation, data og evaluering. Hvis ikke pædagoger spiller ind i forhold til de politiske præmisser, risikerer I at blive sat uden for indflydelse.
     
  2. Bliv (endnu) mere proaktive i forhold til at beskrive, hvad pædagogisk kvalitet er og hvorfor. Ikke bare via indirekte beskrivelser, men gennem et aktivt sprog for, hvad kvalitet er. Der er mange kræfter i spil, som vil bruge dokumentation og data til at definere pædagogisk kvalitet. Hvis ikke der kommer konstruktive og konkrete modspil fra pædagogerne, risikerer definitionsretten at ende hos andre aktører.
     
  3. Formuler eksplicitte begrundelser for praksis. Øv jer på at formulere begrundelser for, hvad I gør og hvorfor, uden at ende i en ’læringsdiskurs’, hvor alle aktiviteter skal begrundes med henvisning til deres læringseffekt på børnene. Med den nye dagtilbudslov og idégrundlaget fra Master for en styrket læreplan er der fokus på dannelse – i tillæg til børnenes trivsel, udvikling og læring.
     

Kilde: Rapporten ’Dialoger om kvalitet - Hvordan viden om kvalitet udveksles, forstås og styres i to kommuners organisering af daginstitutionsområdet’.

Læs mere om forskningen i Børn&Unge nr. 11.

Om forskeren

No Emil Kampmann er lektor, ph.d og projektleder på forskningsprojektet ’Dialoger om kvalitet’. Han er ansat på Københavns Professionshøjskole.  I projektgruppen er også Lotte Trangbæk, chefkonsulent, og Anja Pors, lektor og ph.d. på Københavns Professionshøjskole.  Derudover er professor Jan Kampann fra Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet med i projektet.

Om projektet

Forskningsprojektet ’Dialoger om kvalitet’ stiller skarpt på, hvordan pædagoger, institutionsledere, områdeledere, pædagogiske konsulenter, forvaltningsledere og dagtilbudschefer i to kommuner beskriver, hvad de forstår ved ’pædagogisk kvalitet’, hvordan de udveksler viden om kvalitet, samt hvordan arbejdet med kvalitet bliver styret. Projektet er finansieret af BUPL og Københavns Professionshøjskole.

Hent rapporten: Dialoger om kvalitet – Hvordan viden om kvalitet udveksles, forstås og styres i to kommuners organisering af daginstitutionsområdet

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.