Pædagoger er særligt hårdt ramt: Sådan opdager du omsorgstræthed
Børn, der er udsat for omsorgssvigt eller oplever splittelser i familien. Unge, der skader sig selv eller andre. Børn og unge udsat for mobning. Det er blot nogle af de voldsomme skæbner, som pædagoger ofte møder gennem deres arbejde, hvor de som en selvfølge skal forholde sig til andres følelser og vise omsorg.
Jo større følelsesmæssig påvirkning man oplever på sin arbejdsplads, jo større er risikoen for, at kravet til den enkeltes evne til at håndtere følelserne bliver for stort. At behovet for medfølelse og omsorg udvikler sig til omsorgstræthed.
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et af de problemer, som Arbejdstilsynet slår ned på. Når tilsynet kommer ud på pædagogiske arbejdspladser for at tjekke det psykiske arbejdsmiljø, handler hvert femte problem om høje følelsesmæssige krav.
Det viser en opgørelse over Arbejdstilsynets reaktioner, som Børn&Unge har fået aktindsigt i.
Pædagoger skal rumme alle andres følelser
Alle har følelserne med på job. Men pædagoger bliver i højere grad end andre følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, viser de nationale undersøgelser ’Arbejdsmiljø og helbred’.
De skal kunne rumme andres følelser og samtidig forholde sig til en lang række af børn, unge, forældre, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere, som har en mening om deres arbejde. Det kan være en stor belastning, fortæller Lise Keller, psykolog i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, som netop har præsenteret et nyt materiale om følelser i arbejdet.
Kan vække negative følelser som skyld
”Det er forskelligt, hvilke kompetencer og erfaringer vi har med os til at kunne rumme andres negative følelser. Hvis vi så ikke håndterer følelserne professionelt i situationen, måske mens andre kigger på, kan det vække andre negative følelser som skyld. Det er en af de store udfordringer for en faggruppe som pædagoger,” siger Lise Keller.
”Samtidig er der en stor plusside ved følelser i jobbet, for når arbejdet med mennesker lykkes, giver det mening og tilfredsstillelse for medarbejderen.”
(...) hvis de igennem længere tid har måttet gå på kompromis med deres faglige stolthed, samtidig med at de ikke får anerkendelse, kan der opstå følelsesmæssige reaktioner som omsorgstræthed, skam eller udbrændthed."
Pernille Steen Pedersen, forsker på CBS.
Pædagoger er dygtigere end nogensinde
Den dimension af pædagogers arbejdsliv hæfter arbejdsmiljøforsker Pernille Steen Pedersen sig også ved.
”Pædagoger er dygtigere end nogensinde og har så meget viden og faglighed at bidrage med. Jo stærkere faglighed, jo mere berigende er det også at gå på arbejde. Men det har også en pris,” siger Pernille Steen Pedersen, der er ph.d. og post.doc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.
Svært, hvis ikke betingelserne er tilstede
For den stærkere faglighed kommer sammen med højere krav, flere målinger og større synlighed. Hvis betingelserne for at levere et godt stykke arbejde ikke er til stede, eksempelvis på grund af dårlige normeringer, er det ifølge Pernille Steen Pedersen svært at være robust og ligeglad.
”Især for pædagoger er det et kendetegn, at hvis de igennem længere tid har måttet gå på kompromis med deres faglige stolthed, samtidig med at de ikke får anerkendelse, kan der opstå følelsesmæssige reaktioner som omsorgstræthed, skam eller udbrændthed,” siger hun.
Nogle vil reagere på ubalancen ved at give endnu mere af sig selv, selv om de godt ved, at der ikke er ’dækning for checken’ i det lange løb. Andre vil give mindre af sig selv i arbejdet."
Rikke Høgsted, psykolog.
Risikerer at miste vores professionelle ståsted
Omsorgstræthed kan vise sig på flere måder, fortæller Rikke Høgsted, der som psykolog har undervist pædagoger og ledere i at forebygge, at længere tids overbebyrdelse sætter sig på medarbejderens evne til medfølelse.
”Vi har som fagpersoner en vis kapacitet til at løfte høje følelsesmæssige krav som en del af vores kerneopgave. Når den er brugt op, risikerer vi at miste vores professionelle ståsted. Nogle vil reagere på ubalancen ved at give endnu mere af sig selv, selv om de godt ved, at der ikke er ’dækning for checken’ i det lange løb. Andre vil give mindre af sig selv i arbejdet,” siger hun.
Kan veksle mellem overindlevering og afstand
Rikke Høgsted forklarer, at en pædagog kan veksle mellem de to reaktionsformer, så man eksempelvis overinvolverer sig i nogle børn på bekostning af andre børn eller forældre, som man kommer til at lægge afstand til.
”Det er alt sammen et udtryk for, at man har mistet sin mentale balance,” siger Rikke Høgsted.
Læs også artiklen Guide: Sådan kan I forebygge omsorgstræthed.
