Gaming-fællesskab skabte trivsel og gjorde en kæmpe forskel
Pædagog Johannes Østergaard fra Klub Takken i Viborg blev som en del af forskningsprojektet ’Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen’ tilknyttet en udskolingsklasse på Viborg Ungdomsskole. Det er en klasse med elever, der har en baggrund med mistrivsel og skolevægring, og som tidligere er droppet ud af en folke- eller efterskole.
Hvilken rolle kan du spille som pædagog i udskolingen?
”Jeg kan skabe nogle rammer, hvor de unge har mulighed for at trives og danne gode relationer indbyrdes. Flere af eleverne i klassen havde siddet hjemme i en længere periode, og mange, både drenge og piger, brugte computeren som deres frirum. Samtidig havde de dårlige erfaringer med skolearbejdet og det faglige. Jeg tog udgangspunkt i elevernes interesser i et forsøg på at skabe et fælles tredje. Gaming var et element, som de unge følte sig trygge i, og det kunne vi bruge som frirum i den meget lange skoleuge.
Hvordan gjorde du det?
”Jeg sørgede for, at der var e-sport en gang om ugen i et par timer. Her kunne de unge sænke paraderne, få en oplevelse af succes og hygge sig. Der var ikke fokus på, at man skulle blive god til at game, men kommunikation og samarbejde var nøgleord. Vi oplevede, at de unge tog de relationer, som de fik med hinanden i computerrummet, med ind i undervisningen. Nogle af de unge sagde, at de slet ingen venner havde. Vi fik sat Discord op, så de kunne skrive og snakke med hinanden, og det endte med, at de også spillede med hinanden derhjemme i fritiden.”
Hvilken forskel oplevede du, at det gjorde for de unges trivsel?
”Det gjorde en kæmpestor forskel. Jeg havde tidligere haft et projekt med fokus på en enkelt elev, der havde svært ved at komme afsted i skole. Efter at vi fik skabt det her rum, hvor der også kom fællesskab ind over, endte han med at være den mest aktive elev i skolen og komme hver evig eneste dag. Vi oplevede virkelig en stor betydning, og vi fik rigtig god respons fra både forældre og lærere," siger han og fortsætter:
"Et vendepunkt var, da jeg en dag fortalte de unge om min egen historie. Jeg er selv droppet ud af både folkeskolen, efterskole og 10. klasse. Jeg fortalte dem, hvad jeg havde været igennem, og hvordan jeg var kommet videre. Lærerne sagde, at de sjældent havde set eleverne så fokuserede, nysgerrige og lyttende. Det betød rigtig meget for dem, at der var voksne rollemodeller, som de kunne spejle sig i.”
Fortsætter du som pædagog i udskolingen?
”De fleste af mine timer arbejder jeg i en fritidsklub, og det bliver jeg ved med. Men skolen syntes, at det var så stor en succes, at de valgte at oprette en ny stilling til en pædagog i skolen. Om en måneds tid skal jeg i gang med et nyt forsøgsprojekt i Viborg Kommune i udskolingen på en af vores skoler, hvor vi skal forebygge og reducere skolefravær og mistrivsel. Det bliver også rigtig spændende," siger pædagogen.
