Forskning: Pædagoger i udskolingen skaber bedre trivsel
Pædagoger kan bidrage til at styrke trivslen hos børn og unge i udskolingen ved at tilbyde alternative aktiviteter og fællesskaber eller ved at være til stede i pauserne og klar til en snak, hvis der er behov for det.
På baggrund af ny forskning peger lektor og ph.d. ved VIA University College David Thore Gravesen på, at pædagogers arbejde i udskolingen er et uudnyttet potentiale i forhold til at komme mistrivslen til livs.
Pædagogernes arbejde kan være et bolværk mod mistrivsel
”Pædagogernes arbejde i udskolingen og deres fokus på fællesskaber, trivsel og på børn og unges perspektiver kan være et bolværk mod noget af det, der skaber mistrivsel,” siger han.
I forskningsprojektet ’Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen – med afsæt i børnenes og de unges egne perspektiver’ har han og kollegaen Lea Ringskou undersøgt, hvordan pædagoger kan styrke de unges trivsel i udskolingen.
5 pointer fra artiklen
- Pædagoger i udskolingen er et uudnyttet potentiale i forhold til at styrke unges trivsel, viser ny forskning.
- Trivslen daler i de større klasser, men kun hver sjette skole benytter pædagoger i udskolingen.
- Venskaber, relationer og kontakten med voksne er altafgørende for, om unge trives. Unge, der mistrives, føler sig ofte alene, ensomme og udelukket.
- De unge efterlyser selv fællesskaber og mere bevægelse i skolen.
- Det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger om trivsel er helt afgørende, mener forsker David Thore Gravesen.
Børns behov for omsorg forsvinder ikke i udskolingen
Forskningen viser, at det er godt givet ud, hvis pædagoger får tid sammen med de store børn og unge i skolen for at fokusere på dannelse og fællesskaber.
”De meget individualiserende tendenser i vores samfund presser de unge. I udskolingen er det vigtigt, at pædagoger kan være i nærheden af de unge. Målet er mere fællesskab, dannelse og omsorg, sådan som vi kender det fra daginstitution og indskoling, hvor børn har brug for voksne, der tager sig af dem. Det behov forsvinder ikke, fordi man bliver ældre,” siger han.
Store børn har også brug for at føle sig betydningsfulde
Selv om børn bliver større, har de stadig behov for at opleve sig selv som betydningsfulde i forskellige typer fællesskaber og for at være med i alternative aktiviteter, der kan skabe en mere helhedsorienteret hverdag frem for en hverdag, der mest fokuserer på faglige resultater, understreger forskeren.
Det handler grundlæggende om, hvorvidt man føler, at man er en del af nogle fællesskaber. At man har nogle, som man føler tillid til."
David Thore Gravesen, lektor, ph.d., VIA University College.
Venskaber og kontakt til voksne er afgørende
”Pædagogers arbejde er et uudnyttet potentiale i forhold til udskolingsbørn,” siger David Thore Gravesen og uddyber:
”Vi ved fra massevis af forskning i trivsel, at venskaber, relationer og kontakten med voksne er altafgørende for, om man trives. Det handler grundlæggende om, hvorvidt man føler, at man er en del af nogle fællesskaber. At man har nogle, som man føler tillid til. De unge, der mistrives, gør det ofte på grund af det modsatte: De føler sig alene, ensomme og udelukket. De føler sig ikke forstået og anerkendt i deres hverdag,” siger han.
Trivslen daler i udskolingen
Tidligere forskning har dokumenteret, at trivslen daler blandt børn og unge i udskolingen. Samtidig stiger antallet af psykiatriske diagnoser hos børn og unge med alderen. Blandt de 15-17-årige får op mod hver tiende en diagnose. Det svarer til, at cirka to elever fra hver 9. klasse har en psykiatrisk diagnose i dag, skriver forskerne i rapporten.
Dertil kommer gruppen af unge uden diagnose, som alligevel oplever mistrivsel, der kommer til udtryk i form af eksempelvis skolevægring, ensomhed, stress eller angst.
Forskning i pædagogers arbejde i udskolingen er sparsom, og der findes ikke et samlet overblik over, hvilke opgaver pædagoger varetager i udskolingen. Men en rapport fra Undervisningsministeriet viste i 2017, at kun hver sjette skole havde pædagoger i udskolingen.
Skal både arbejde med den enkelte og med fællesskabet
Ifølge David Thore Gravesen arbejder de pædagoger, der så er i udskolingen, ofte med individbaserede støttefunktioner til unge. Sjældnere arbejder de med fællesskaberne, sådan som pædagoger i indskolingen og på mellemtrinnet ofte gør.
”Der er ikke noget galt med at støtte den enkelte unge i mistrivsel – det er fuldstændig indiskutabelt et vigtigt og betydningsfuldt arbejde. Men der er et potentiale i forhold til også arbejde didaktisk og fokuseret med fællesskaberne,” siger forskeren.
De vil helst ikke have en skole, hvor de sidder på deres stol det meste af dagen, og hvor det primært handler om deres egen læringskurve."
David Thore Gravesen, forsker på VIA University College.
Har undersøgt de unges oplevelse af trivsel
Forskerne har undersøgt de unges perspektiver på trivsel på fire forskellige skoler. Her har de unge tegnet, fotograferet og skrevet digte. Forskerne har observeret og interviewet de unge om, hvad trivsel er for dem, og hvornår de oplever at trives.
”De unge vil gerne have flere aktiviteter, der knytter an til fællesskabet. Det er ret centralt for dem,” siger David Thore Gravesen.
Kroppen og sanserne skal i spil
”De vil helst ikke have en skole, hvor de sidder på deres stol det meste af dagen, og hvor det primært handler om deres egen læringskurve. De ønsker at basere mere af hverdagen i skolen på det, som de forbinder med trivsel: Aktiviteter, som er fysiske, kreative, æstetiske og kropslige. Læring skal ikke sættes i en parentes, men den må gerne iscenesættes i hands on-sammenhænge, hvor kroppen og sanserne kommer i spil.”
Pædagoger og lærere kan sammen skabe alternative aktiviteter
De unge er helt med på, at skolen ikke er en fritidsklub. De vil gerne lære, og de er både ambitiøse og i høj grad interesserede i stoffet, understreger David Thore Gravesen.
”Men de har lange skoledage, og jo tættere de kommer på 9. klasse, jo mere fokuseres der på afgangsprøver og testlogikker, hvor det handler om at gøre sig klar til eksamen. Der ligger et uudnyttet potentiale i, at pædagoger kan være med til at skabe alternative aktiviteter og i samarbejde med lærere designe undervisningen på alternative måder, som styrker de unges trivsel,” siger han.
7 spørgsmål til refleksion
Vil I diskutere jeres praksis i relation til pædagogisk arbejde med trivsel hos unge i udskolingen, kan I tage udgangspunkt i disse spørgsmål:
- Hvordan kan I arbejde med fællesskaber og relationer frem for med udgangspunkt i støtte til den enkelte unge?
- Hvordan kan I udforske og inddrage de unges egne perspektiver på trivsel?
- Hvordan kan I arbejde med de unges egne interesser som udgangspunkt for trivselsarbejdet?
- Hvilke konkrete tiltag og aktiviteter kan bidrage til at styrke de unges trivsel hos jer?
- Hvilke muligheder har I for at være til stede og tilgængelige for uformelle snakke med de unge i løbet af skoledagen og i frikvarterer?
- Hvordan kan I arbejde med at styrke fællesskaber og relationer også i de unges fritid?
- Hvordan kan I styrke det tværfaglige samarbejde om trivsel med lærerne i udskolingen?
Kilde: Lea Ringskou og David Thore Gravesen, VIA University College..
Tarzanbane og køkkenaktiviteter
I forskningsprojektet har pædagoger på de fire skoler afprøvet forskellige indsatser i udskolingen, som de har udviklet på baggrund af det, som de unge efterlyser. Erfaringerne er samlet i et idékatalog med 12 bud på trivselsøvelser og -tiltag, som pædagoger kan gennemføre i udskolingen.
For eksempel er ’Levende bordfodbold’, ’Tarzanbane’ og ’Køkkenaktiviteter som et fælles tredje’ lege og aktiviteter, som blandt andet har fokus på fællesskaber, variation og bevægelse.
De unge vil have voksne tilstede i frikvartererne
Ikke så overraskende talte mange unge i projektet også om frikvarteret som noget af det bedste ved skoledagen.
”Det har børn sikkert gjort, siden man opfandt skolen. Men det overraskede os, at mange af de unge efterspurgte de voksnes tilstedeværelse i pauserne. Det var de nemlig ikke var vant til,” siger David Thore Gravesen.
Skolepresset rammer mange unge, ikke kun de sårbare. Pædagogerne kan give hverdagen lidt ilt, så der også gives andre muligheder for samvær."
David Thore Gravesen, VIA University College.
Succes med nærværsstrategi
En af skolerne testede en pædagogisk strategi om tilstedeværelse og nærvær, forklarer forskeren. Den gik ud på, at pædagogerne i løbet af skoledagen og i nogle af pauserne var til stede og klar til en snak, hvis eleverne havde behov for det.
”Det kunne skabe rum for samtaler og fortællinger, og hvor de unge kunne bruge pædagogerne på en meget uformel basis,” siger forskeren.
Strategien blev en succes:
”De unge var glade for den her tilstedeværelsespædagogik. De gav udtryk for, at lærerne nogle gange havde svært ved at forstå de gnidninger, der for eksempel kunne være mellem nogle grupperinger i klassen. Pædagogen kunne være mere uformel og have en helhedsorientering i forhold til den unges trivsel.”
Samarbejde med lærerne er afgørende
Det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring trivsel er helt afgørende, ifølge David Thore Gravesen.
”Pædagogerne har brug for at samarbejde med lærerne. De kan godt påtage sig noget alene, men det er på mange måder givtigt, hvis der skabes rum og plads til det tværprofessionelle samarbejde,” siger han.
”Skolepresset rammer mange unge, ikke kun de sårbare. Pædagogerne kan give hverdagen lidt ilt, så der også gives andre muligheder for samvær. Hvis vores skole- og uddannelsespolitik alene fokuserer på de faglige resultater, misser vi noget vigtigt.”
