Forskning: Der er 6 svære positioner i unges fællesskaber

Dørvogteren er relativt sikkert placeret i centrum af fællesskabet. Det, der gør positionen svær, er, at man som dørvogter er med til at definere grænserne for fællesskabet. Med den grænsedragende position følger også dilemmaer, moralsk ansvar og et socialt ’balanceringsarbejde’, i forhold til hvem der kan være en del af fællesskabet, og hvem der ikke kan. Som dørvogter kan man nemt blive upopulær og gøre folk kede af det. Mens få unge giver udtryk for at være i en dørvogterposition, så oplever næsten alle de unge at møde dørvogtere. Det kan være et møde, som gør ondt, hvis dørvogteren ikke er hensynsfuld.

Den dyrekøbte position befinder sig i centrum af fællesskabet, men placeringen har sin pris. De unge i en dyrekøbt position går måske på kompromis med sig selv for at blive ved med at være en del af fællesskabet eller gør dumme ting for at få status. De affinder sig måske med grænseoverskridelser, ydelser og aktiviteter, som de bagefter får det skidt med. Fortællingerne om den dyrekøbte position kommer ofte fra unge, når de har brudt med en position i et omkostningsfuldt fællesskab, fordi den netop viste sig at have for høj en pris. Unge fortæller sjældent om nuværende fællesskaber som ’dyrekøbte’.

Den uforløste er også placeret ret centralt i fællesskaberne, men oplever ikke at kunne realisere, udvikle og forløse sig selv gennem fællesskabet. Den uforløste kan ofte føle sig ensom i fællesskabet. Unge i uforløste positioner taler om, at de har det fint nok, men at de savner noget, som – oplever de – fællesskabet ikke kan give dem. De indgår ofte i fællesskaber, der ikke er blandt de mest populære (som de fleste unge drages mod), og er i grupper, venskaber og endda løse forbindelser, som ikke har en særlig status eller omdømme, som ikke er specielt sjove eller festlige – og i det hele taget er ret anonyme.

Den usynlige befinder sig i periferien af fællesskabet. Den usynlige oplever ikke at blive set, hverken i de løse forbindelser eller i grupper. Eller som de unge selv formulerer det: ’Man er et spøgelse’. Og det kan være svært at blive set, når man ikke rigtig bliver regnet for noget: ’Man prøver at lave aftaler med folk, og så aflyser de,’ fortæller de unge. Det er problematisk at være usynlig i en ungdomskultur, der snarere ser værdi i det udadvendte, sjove og festlige. Den usynlige position kan alle unge opleve, men problemet er, når den gentager sig og bider sig fast over tid. Så kan det føre til stor mistrivsel. 

Her kæmper man for at bane sig vej ind i fællesskabet. Den utrygge er bange for at blive ekskluderet af fællesskabet og gør måske det sure bare for at være med. ’Man skal være en people pleaser. Man skal fornøje de andre,’ som en af de unge siger. Næsten alle unge oplever på et tidspunkt at være i en utryg position, fordi fællesskaberne er så omskiftelige, både på gruppeniveau og i de løse forbindelser, at positionerne konstant forskubber sig, for eksempel når der skal laves nyt gruppearbejde, eller man vil med i nye løse forbindelser. Når man igen og igen er utryg i fællesskabet, kan det føre til mistrivsel.

Her er en af de sværeste positioner. Den for synlige, der i den grad befinder sig i periferien af fællesskabet, stikker ud, måske på grund af tøjstil, seksuel adfærd, hud- eller hårfarve. Kan også være genstand for mobning. Det svære ved positionen er, at man er for synlig på en måde, som man ikke selv bryder sig om. Her finder vi også dem, der bliver genstand for rygter og bagtalelse, hvilket ifølge de unge betyder meget for positioner i fællesskaberne. Den for synlige position er en, man bliver tildelt, og den kan være svær at gøre op med. Det er i høj grad en marginal position, som kan være svær, og som gør ondt.