Ansættelsen

Efter de gennemførte jobsamtaler vil ansættelsesudvalget typisk afgive sin indstilling om, hvem der skal ansættes.

Herefter indhenter lederen andre relevante oplysninger om den valgte ansøger og træffer den endelige beslutning om ansættelse.

Alternativt videregiver lederen en samlet indstilling til kommunen eller bestyrelsen, hvis ansættelseskompetencen er placeret dér.

Den ansøger, som I vælger til stillingen, skal naturligvis have besked som den første. Når der er gensidig mundtlig aftale om ansættelse, kan I give besked til øvrige ansøgere.

Ansøgere, der ikke er kommet i betragtning til stillingen, og som ikke har været indkaldt til samtale, kan få en generel begrundelse.

Ansøgere der har været til samtale, bør have en mere konkret begrundelse. Den kan henvise til særlige kvalifikationer hos den person man har valgt at ansætte, fx uddannelse, erfaring eller specialviden.

Hvornår skal man slette oplysninger om ansøgere, der ikke bliver ansat?
Se Datatilsynets vejledning om opbevaring af personoplysninger om ansøgere, som ikke bliver ansat.

Pr. 1. juli 2023 træder den nye ansættelsesbevislov i kraft. Det betyder, at der ved alle ansættelsesforhold, der har en varighed på 4 uger og derover, og hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 3 timer og derover, skal udstedes et ansættelsesbrev.

For kommunale institutioners vedkommende fastsættes lønnen ud fra overenskomsten mellem KL og BUPL, og som oftest ud fra en lokal forhåndsaftale og en vurdering af ansøgerens særlige kompetencer og funktioner.

I private og visse selvejende institutioner, som er dækket af en af de særlige landsdækkende overenskomster med BUPL, fastsættes lønnen ud fra oplysninger om ansøgerens anciennitet med mulighed for tillæg afhængig af funktion og kvalifikation.