Ny pædagog i job

Efter ansættelsen

Et godt ansættelsesforløb omfatter også en god introduktion til arbejdspladsen, så den nye medarbejder kan falde godt til i sin nye stilling. Det er også med til at markedsføre institutionen som et sted med en positiv ånd, hvor det er godt at arbejde.

Introduktion til arbejdspladsen

Det er vigtigt, at den nye medarbejder føler sig velkommen og hurtigt lærer arbejdsgange, børn og kolleger at kende og på den måde får en god start på den nye arbejdsplads.

I modsat fald kan det ende med, at vejene må skilles. De seneste år er et stigende antal nyansatte pædagoger blevet opsagt i prøvetiden. Det er en rigtig beklagelig udvikling. Den nyansatte må ikke være overladt til sig selv.

Det er derfor meget relevant med en klar og fyldestgørende plan for introduktion til arbejdspladsen og det arbejde, som skal udføres.

Sammen med ansættelsesbrevet kan lederen fx sende et velkomstbrev med praktiske oplysninger og intro-plan til den nye medarbejder.

Ansvaret skal været aftalt

I selve introduktionsforløbet bør der være en tidsplan og en beskrivelse af, hvem i institutionen der har ansvaret for de forskellige dele af forløbet.

Indholdet vil naturligvis være meget forskelligt, afhængigt af hvilken stilling, der er tale om og den nyansattes erfaring.

Lederen har ansvaret for introduktionsforløbet og skal måske selv stå for de overordnede områder, men kan fint uddelegere opgaver til andre medarbejdere.

Husk opfølgningssamtaler

Efter cirka 14 dage bør lederen have en opfølgningssamtale med den nye medarbejder for at sikre sig, at vedkommende føler sig godt tilpas og har fået den forventede hjælp.

Efter 6-8 uger bør der være endnu en opfølgningssamtale, som også er en evaluering af prøvetidsforløbet.

Prøvetid

Overenskomsterne på det pædagogiske område giver mulighed for at aftale en prøvetid på tre måneder. Prøvetiden gælder dog kun, hvis dette konkret er aftalt for stillingen og fremgår af ansættelsesbrevet.

En god start

På hjemmesiden Viden på Tværs kan du finde gode råd om introduktion af nye medarbejdere og mentorordninger:

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.