Nyt online magasin vil forebygge radikalisering af unge

I dag udkommer det helt nye gratis online magasin ”Nettets vildveje – om løgn, manipulation og propaganda online. Et magasin, som er blevet til i et samarbejde imellem Politiets Efterretningstjeneste, Medierådet for Børn og Unge og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme med støtte fra Nordisk Ministerråd og TrygFonden.

Det nye online magasin "Nettets vildveje - om løgn, manipulation og propaganda online" henvender sig både til forældre og voksne, som er i daglig kontakt med børn og unge. Det er bygget op af fem kapitler, som består af både tekst, video, animationer, interviews og podcast. Hensigten er at give nogle redskaber til at håndtere den øgede digitalisering og konsekvenserne her af.

Mange børn og unge bliver i dag kaldt for ”digitalt indfødte”, men det kan også føre til en digital sårbarhed når de unge færdes på nettet. Magasinet forsøger derfor at bidrager til dialog med børn og unge om digital dannelse og kritisk sans på nettet, men giver også nogle redskaber til, hvordan de bliver modstandsdygtige overfor alt propaganda, manipulation og misinformation på internettet.

Det åbner op for muligheden for blandt andet at tale med særligt de unge om, hvordan de lærer at forholde sig kritisk til den store mængde information på internettet.

Et redskab, som mange pædagoger og lærer forhåbentligt kan bruge i deres hverdag. I materialet er der en række refleksionsspørgsmål efter hvert kapitel, som forhåbentligt kan give stof til eftertanke og give anledning til samtaler med de unge om emner, som kan være svært at tage hul på.

»Lige så vel som pædagogerne har jo en fornemmelse af, hvad der sker på fodboldbanen ude i klubberne, så skal de også være opmærksomme på, hvilke interaktioner de unge har på nettet. Det kræver, at de har en grundviden, som så kan give dem nogle nøgler og redskaber til at gå i dialog med de unge om de her emner. Det skulle magasinet gerne bidrage til,« siger Claus Hjorth, kontorchef i Medierådet.

Find ”Nettets vildveje” her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.